Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Finansministeriet søger student til Velfærdspolitisk Center

Finansministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
26-06-2024

Vil du være med i maskinrummet, hvor der forhandles om kommuners og regioners økonomi og udarbejdes politik på flere af de største velfærdsområder? Er du klar til at tage fat, og er du god til at tænke selvstændigt, analytisk og helhedsorienteret i løsningen af opgaver? Og motiveres du af at arbejde i et dynamisk miljø og være en del af et ambitiøst, engageret og socialt team? Så kan stillingen som student i Velfærdspolitisk Center i Finansministeriet være noget for dig.

 

Om stillingen

Som student i Velfærdspolitisk Center bliver dine arbejdsopgaver bl.a. at bidrage til:

  • analyser af kommunernes og regionernes opgavestyring og økonomi

  • økonomiforhandlinger med kommuner og regioner

  • forberedelse og udarbejdelse af finanslov

  • modernisering af den offentlige sektor, herunder digitaliseringsdagsordenen

  • analyser på bl.a. social-, bolig- og sundhedsområdet.

Du vil få mulighed for at få et bredt og indgående kendskab til den offentlige sektors økonomi, styring af kommuner og regioner, finanslovsprocessen samt erfaring med processer på tværs af ministerområder.

 

Det konkrete indhold i stillingen vil blive fastlagt i dialog med dig og med afsæt i din erfaring, kompetencer og interesser.

 

Det er vigtigt, at du trives i en til tider uforudsigelig og travl hverdag, som både indeholder arbejde med længerevarende projekter/initiativer og bidrag til leverancer med kort frist. Du vil samtidig blive en integreret del af et hold, der vægter stærk faglighed, engagement, godt humør og samarbejde højt. Det er vigtigt for os, at du udvikler dig både fagligt og personligt ved ansættelse som student i Finansministeriet.

 

Om dig

Som student i Finansministeriet skal du have:

  • en faglig stærk profil (stud.polit., stud.scient.pol., stud.oecon., el.lign.)

  • en skarp analytisk sans og stærk talforståelse

  • drive, gå-på-mod og være åben for udfordringer

  • stærke skriftlige formidlingsevner samt evner at strukturere, prioritere og skabe overblik i dit arbejde

  • gode samarbejds- og kommunikationsevner

Det er vigtigt, at du tager ansvar og ejerskab over dine opgaver og følger opgaverne til dørs. Derudover skal du være nysgerrig, selvstændig og tænke konstruktivt med i løsningen af opgaver. Endelig skal du være god til at skrive, formidle og arbejde med tal samt have lyst til at arbejde med data.

 

Om os

Velfærdspolitisk Center har en central rolle i koordineringen af regeringens større velfærdspolitiske indsatser og arbejdet med udvikling, styring og modernisering af den offentlige sektor samt opgaver i relation til finanslovarbejdet og økonomiforhandlingerne mellem regeringen og henholdsvis KL og Danske Regioner.

 

Centerets ansvar vedrørende kommunerne omfatter de borgernære velfærdsområder, som bl.a. omfatter ældre og udsatte grupper. Centeret er også ansvarlig for boligområdet, herunder det almene boligområde. I forhold til regionerne omfatter centerets arbejdsområder primært sundhedsområdet, herunder sygehuspolitik og medicinområdet samt den primære sundhedssektor i form af bl.a. almen praksis, forebyggelse og psykiatri.

 

Endvidere varetager centeret opgaver i relation til finanslovsarbejdet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet samt Finansministeriet i tæt samarbejde med de enkelte ressortministerier og koncernens styrelser.

 

Centeret består af to kontorchefer, ca. 20 akademiske medarbejdere og seks studenter.

 

Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde, en uformel omgangstone og et stærkt socialt sammenhold. Du vil blive en del af et stærkt studenterteam, der indgår i de fleste af centerets arbejdsgange. Den studenteransvarlige vil desuden have fokus på, hvordan du bedst kan udvikle dig professionelt.

 

Finansministeriet som arbejdsplads

Finansministeriet indtager en central rolle i det politiske maskinrum på Slotsholmen og spiller en vigtig og koordinerende rolle i udarbejdelsen af regeringens politik.

 

Det karakteriserer Finansministeriets medarbejdere, at de er ambitiøse på egne og samfundets vegne og motiveres af arbejdsopgaver, der løses i et højt tempo, og hvor resultaterne har betydning for samfundet. Samtidig er holdånd og samarbejde med kollegerne en bærende værdi for medarbejderne i Finansministeriet.

 

Se mere om at arbejde i Finansministeriet her.

 

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

 

Den ugentlige arbejdstid vil gennemsnitligt være cirka 15 timer med fleksibilitet i forhold til fravær i eksamensperioder mv.

 

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Økonomistyrelsen, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Statens Administration og Statens It.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mads Sandvik Loft (telefon 24 90 64 83 eller e-mail masal@fm.dk) eller Magnus Storm Rasmussen (telefon 29 10 67 17 eller e-mail magras@fm.dk).

 

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen Søg stillingen senest søndag den 11. august 2024.

 

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

 

Ansøgningsfrist

11-08-2024

 

Arbejdssted

Christiansborg Slotsplads 1

 

Hjemmeside

www.fm.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Finansministeriet

Adresse 1
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Danmark
Web
Praktisk information
Oprettet
26-06-2024
Udløber
11-08-2024
Kviknummer
LJA-85565394
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Finansministeriet

Adresse
Christiansborg Slotsplads 1
1218
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
26-06-2024
Ansøgningsfrist
11-08-2024
Kviknummer
LJA-85565394
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed