Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Financial Controller

Danske Spil

Brøndby, Storkøbenhavn

Indrykket
26-11-2018

Drømmer du om et job, hvor dine faglige udfordringer og professionelle bedrifter bliver en gevinst både for dig selv og for alle danskere? Har du erfaring med financial controlling og brænder du for at løse regnskabsmæssige udfordringer og optimere processer? Tager du ansvar og er du god til at eksekvere? Så er du måske vores kommende kollega.

Vi forventer, at du sætter pris på at arbejde i et miljø, hvor tingene bliver gjort færdigt, også selvom det kræver en ekstra indsats og hvor samarbejde er en selvfølgelighed og initiativ en nødvendighed. Vi lægger vægt på en god atmosfære i afdelingen, hvor tonen er fri og uformel. Du bliver en del af en økonomiafdeling på 25 medarbejdere, hvor humor og samarbejde på tværs er en vigtig del af hverdagen. 

Ansvarsområder

Du vil som Financial Controller have følgende som primære opgaver:

  • Financial controlling af Danske Spil A/S koncernen og dets dattervirksomheder
  • Være på forkant med IFRS, herunder nye og ændrede standarder
  • Sikre compliance i forhold til udarbejdelse af ekstern regnskabsrapportering og skatteforhold
  • Procesoptimering, forretningsgangsbeskrivelse samt identifikation af risici og afdækning heraf
  • Styring af cash-flow og løbende likviditetsrapportering
  • Ad hoc opgaver og deltagelse i projekter herunder analyser af forskellige karakter til vores interessenter

 

Hvem er du?

Du har erfaring som Financial Controller fra en større dansk virksomhed. Derudover forventer vi, at:

  • Du har min. 5 års erfaring som Financial Controller
  • Du har en regnskabsmæssig baggrund som f.eks. HD i Regnskab eller Cand. Merc. Aud.
  • Du er god til at fordybe dig i regnskabsmæssige problemstillinger
  • Du kan udarbejde kvartals-, halvårs- og årsrapporter herunder koncernregnskab efter IFRS
  • Du kan koordinere hele revisionsprocessen i samarbejde med den eksterne revision
  • Du har god forståelse for financial controlling af regnskabsdata samt sikre løbende dokumentation
  • Du har grundlæggende kendskab til moms- og skattemæssige forhold
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til AX2012 samt SAS FM

 

Du har et personligt drive, kan arbejde selvstændigt og griber efter opgaverne. Du er af natur nysgerrig i forhold til de daglige økonomiopgaver samt vores forretning. Vi lægger vægt på, at du bruger dine kreative evner til at se forbedringsmuligheder i processerne. Endvidere er du som person imødekommende og positivt indstillet overfor nye tiltag.

Her vinder du ikke alene

Du bliver en del af en arbejdsplads, som er i spil til at være én af Danmarks bedste. Vi tror på, at det er holdet, der gør forskellen. Og vi har gjort os særligt umage med at finde de skarpeste kolleger til dig. Samarbejde på tværs er en vigtig del af hverdagen, og vi har fokus på at benytte den enkeltes kompetencer på bedste vis.

I samarbejde skaber vi et stort samfundsmæssigt overskud og gennem os får danskerne mulighed for at spille hos en spiludbyder, hvor vi tager vores ansvar overfor både spillere og samfund alvorligt. Hver en krone, vi har i overskud, går tilbage til det danske samfund, enten i form af udlodningsmidlerne eller som skatter og afgifter.

Ansøgning 

Du starter ansøgningsprocessen ved at klikke på Søg stillingen. Send din ansøgning så vi har den senest den 10. december 2018. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Birthe Bentsen på 30 50 78 87.

Da vi ser mangfoldighed i medarbejdersammensætningen som en styrke, opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at ansøge. Som medarbejder får du gode og fleksible arbejdsvilkår, herunder pensionsordning og sundhedsforsikring, 5 ugers ferie og 8 ekstra fridage, feriegodtgørelse, barnets 1. og 2. sygedag samt frokostordning og mulighed for at blive en del af bl.a. vores sportsforening.

I Danske Spil koncernen kan vi som medarbejdere glæde os over andres glæde. Overskuddet fra Danske Lotteri Spil fordeles som udlodningsmidler til blandt andet idræt, kultur, forskning og sygdomsbekæmpelse. Hver dag bliver der delt næsten 3 millioner kroner ud til almennyttige formål i Danmark. Vi er ca. 400 dedikerede medarbejdere og ca. 4.500 forhandlere, der sørger for, at vi dagligt leverer spil til alle danskere, hvad end de er til Lotto, Oddset, Managerspil, Poker, Casino, Bingo, Quick-skrab, spil på automater eller spillene på spilnu.dk og komogvind.dk. Koncernen består af seks selskaber: Danske Spil A/S, Elite Gaming A/S (spilleautomater), Danske Lotteri Spil A/S, Danske Licens Spil A/S, CEGO ApS og Swush.com

Del dette job

Kontakt
Danske Spil
Korsdalsvej 135
2605 Brøndby
Praktisk information
Oprettet
26-11-2018
Udløber
10-12-2018
Kviknummer
LJA-68252221
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Økonomi og regnskab
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Danske Spil

Adresse
Korsdalsvej 135
2605
Brøndby
Praktisk information
Oprettet
26-11-2018
Udløber
10-12-2018
Kviknummer
LJA-68252221
Jobtype
Fuldtid
Fag
Økonomi og regnskab
Beliggenhed