Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Familieplejen København søger analysemedarbejder, som har lyst til at arbejde med analyse og data på det specialiserede børneområde

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
23-10-2020

Har du lyst til at arbejde med datadreven ledelsesinformation på familieplejeområdet i landets største kommune? Kunne du tænke dig at være tæt på de socialfaglige medarbejderes hverdag og samtidig prøve kræfter med arbejdet i en politisk styret organisation? Så er stillingen som analysemedarbejder i Familieplejen København måske noget for dig.

 

Om stillingen

Vi søger en analysemedarbejder, der kan hjælpe os med at omsætte data om familieplejekonsulenternes arbejde til læring internt i familieplejen og til afrapportering centralt. Målet er løbende at kvalitetssikre og udvikle den understøttelse, vi laver af Københavns Kommunes plejefamilier.

 

Eksempler på dine arbejdsopgaver er:

  • Udvikling af nye registreringspraksisser blandt medarbejdere

  • At trække, koble og validere registerdata fra Københavns Kommunes forskellige fagsystemer

  • At udvikle og vedligeholde systemer for datadreven ledelsesinformation, som både kan bruges på centerniveau, men også kobles til data i forvaltningens centrale stab i forbindelse med fx budgetforhandlinger

 

Du kommer til at løse opgaver både selvstændigt og i samarbejde med andre. Derudover vil du være med til metodisk at videreudvikle nuværende værktøjer.

 

De opgaver, der knytter sig til stillingen, har ledelsesinformation som omdrejningspunkt, herunder bearbejdelse af aktivitetsdata til understøttelse af den faglige og økonomiske styring af familieplejen.

 

Det er en fordel, hvis du har flair for at arbejde sammen med kollegaer med vidt forskellige fagligheder. Du kommer både til at samarbejde med familieplejekonsulenter, der bruger store dele af deres hverdag sammen med plejefamilierne og med økonomikonsulenter i Borgercenter Børn og Unges centrale kontorer.

 

Din profil

Vi forestiller os, at du har en kandidatgrad fra en samfundsvidenskabelig uddannelse med en overvejende kvantitativ profil. Vi lægger vægt på, at du brænder for kvantitativ analyse, og at du:

  • interesserer dig for det udsatte børne- og ungeområde og ønsker at bidrage til udviklingen til gavn for familieplejen

  • har erfaring med at udarbejde analyser baseret på deskriptiv statistik

  • har arbejdet med SAS, STATA eller lignende dataprogrammer

  • har flair for tal, herunder et skarpt øje for om data er retvisende og generelt styr på, hvilke typer data det er, du behandler, og hvad de kan bruges til

  • interesserer dig for og er nysgerrig på hvilken sammenhæng du leverer dataanalyser ind i

  • arbejder gerne i Excel

  • har gode formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt

  • er alsidig og kan håndtere samarbejdspartnere med mange forskellige faglige baggrunde

  • er initiativrig og trives med at arbejde selvstændigt og som en del af et team

  • gerne har nogle års erfaring

 

Om Familieplejen København

Familieplejen København er Københavns Kommunes familieplejeorganisation, der arbejder med rekruttering af plejefamilier og sikrer kvalificerede match til børn i aflastning- og døgnpleje samt yder pædagogisk supervision til plejefamilier. Herudover tilbyder vi efteruddannelse til alle plejefamilier og yder psykologisk supervision efter behov.

 

Vi arbejder udviklingsorienteret med matchning og med pædagogisk supervision af plejefamilier med henblik på, at flere børn og unge kan profitere af at bo i familiepleje. Der er pt. ansat 34 medarbejdere i Familieplejen København, heraf 26 familieplejekonsulenter, der varetager den daglige kontakt til de ca. 550 plejefamilier, vi samarbejder med.

 

Familieplejen København er fysisk beliggende i Svendborggade, 2100 København Ø.

 

Vi tilbyder

  • en spændende arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø og en varm og anerkendende atmosfære

  • dygtige og engagerede kolleger

  • varierede opgaver med god indflydelse på egen opgaveløsning og hverdag

 

Som del af Familieplejen København vil du få indblik i anbringelsesområdet og udsatte børn og unges udfordringer

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt og til besættelse 1. januar 2021. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

 

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte faglig chef for Familieplejen København Anne Melchior Hansen på 2374 5887 eller specialkonsulent Nicki Friis Jensen på 2054 2503.

 

Du kan også læse om os på centerforfamiliepleje.dk og på vores side på Facebook.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Vedhæft en motiveret ansøgning, cv og dokumentation for din uddannelse.

 

Søg via nedenstående link senest mandag den 9. november 2020

 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 16. november 2020.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Adresse 1
Svendborggade 5
2100 København Ø
Danmark
Adresse 2
Svendborggade 5
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-10-2020
Udløber
09-11-2020
Kviknummer
LJA-81303058
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Adresse
Svendborggade 5
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
23-10-2020
Ansøgningsfrist
09-11-2020
Kviknummer
LJA-81303058
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed