Gem annonce

Fagligt stærk jurist til Københavns Universitetets Rektorsekretariat

Københavns Universitetets Rektorsekretariat

København, Storkøbenhavn

Indrykket
08-09-2020
  • Kan du levere juridisk kvalitet i en politisk og kompleks hverdag?

  • Er du en fagligt velfunderet og ambitiøs jurist med flair for særligt privatretlige emner?

  • Vil du være med til at arbejde med de juridiske rammer for styring af Danmarks stærkeste og mest internationalt anerkendte universitet?

 

Rektorsekretariatet er nærmeste stab for Københavns Universitets rektorat, der udgør Københavns Universitets øverste ledelse. Sekretariatet rådgiver og servicerer den samlede direktion i en travl og afvekslende hverdag.

 

Vi søger en fagligt stærk jurist til vores juridiske sektion, der varetager en lang række juridiske ansvarsområder af stor betydning for universitetet, og som har ledelsesmæssig og ofte offentlig bevågenhed. Opgaverne i enheden omfatter processtyring og sagsbehandling inden for særligt forvaltningsretten, men vi behandler også spørgsmål inden for aftaleret, persondata, forsikrings- og erstatningsret samt immaterialret. Udgangspunktet for vores arbejde er universitetsloven med deraf følgende institutionelle regler, instrukser m.v., som vi som rektors juridiske afdeling påser overholdelsen af. Rektorsekretariatet varetager også funktionen som sekretariat for universitetets praksisudvalg.

 

Du har en særlig interesse for de privat- og formueretlige problemstillinger, som man kan møde i en offentligretlig institution. Du ansættes i en stilling med høj grad af ansvar og i forventning om, at du vil bidrage med sparring i teamet og til det faglige samarbejde med sektionens chef. Arbejdsopgaverne er udfordrende og udviklende med fokus på juridisk bistand, der skaber merværdi. Din arbejdsdag kan være omskiftelig i opgave og karakter. Vi kender ikke altid dagen, før den er omme. Du kommer til at arbejde både med kortedeadlines og den mere langsigtede udvikling i opgaverne.

 

Du kan bl.a. komme til at beskæftige dig med generel juridisk rådgivning af beslutningstagere på tværs af organisationen og juridisk sagsbehandling af konkrete sager inden for bl.a. offentlig ret, forsikring og erstatning, fondsforvaltning, kontrakter ml. universitetet og eksterne samarbejdspartnere, aktindsigt og udformning og sikring af universitetets regler, instrukser, ledelsesmæssige delegationer og styrelsesforhold.

 

Vi forventer, at du:

  • er cand.jur. med stærke juridiske kompetencer og gerne med erfaring,

  • arbejder effektivt, selvstændigt og struktureret og kan stå inde for, at dit arbejde er præget af høj kvalitet og faglighed og skaber merværdi, for dem du rådgiver,

  • er en dygtig formidler både i skrift og tale på dansk og engelsk,

  • har en god situationsfornemmelse og gennemslagskraft og motiveres af at finde løsninger på komplekse juridiske problemstillinger,

  • motiveres af at arbejde i en politisk styret organisation og har fornemmelse for, hvornår en sag kan have en ledelsesmæssig interesse,

  • har gode samarbejdsevner og kan spille på tværs af stillingsbetegnelser og organisationsskel. Samarbejde gør os stærkere, og derfor er du opsøgende, god til at lytte og inddrage interne samarbejdsparter.

  • er en god kollega. Du har lyst og overskud til at hjælpe og give feedback.

 

Vi tilbyder:

  • et spændende og udfordrende job,

  • et tæt fagligt samarbejde i et team af fire engagerede kolleger,

  • gode muligheder for kompetenceudvikling på et internationalt orienteret universitet,

  • indblik i beslutningsprocesser tæt på den daglige ledelse af Københavns Universitet,

  • en fleksibel arbejdsplads i hjertet af det historiske København,

 

Ansøgning mv.

Ansættelse sker med en ugentlig arbejdstid på gennemsnitligt 37 timer.

 

Løn og overenskomst i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten (AC overenskomsten). Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

 

Indplaceringen kan ske som fuldmægtig eller specialkonsulent, alt efter kvalifikationer og erfaring.

 

Spørgsmål til stillingen kan rettes til sektionschef Tine Brøchner på tlf.: 35 32 64 97.

 

Indgiv din ansøgning med CV, eksamenspapirer og en beskrivelse af din faglige profil og særlige kompetencefelt via Københavns Universitets jobportal http://jobportal.ku.dk senest den 30. september 2020.

 

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 39 mhp. ansættelse pr. 1. november 2020.

 

Om os

Rektorsekretariatet er placeret i Københavns Universitets Fællesadministration og har et tæt samarbejde med Fællesadministrationens øvrige afdelinger universitetets fakulteter om betjening og rådgivning af universitetets øverste ledelse. Rektorsekretariatet ledes af vicedirektør Søren Nedergaard og består af ca. 23 fuldtidsmedarbejdere og 2 studentermedhjælpere. Sekretariatet er inddelt i to sektioner: Jura & Forkontor og Policy & Fora. Sektionen for Jura & Forkontor ledes af sektionschef Tine Brøchner.

 

Juraenhedens arbejde er karakteriseret af faglig dialog, kvalitet og tempo. Sagerne har principiel betydning for Københavns Universitet som uddannelses- og forskningsinstitution. Hos os er ikke to dage ens: Vi sagsbehandler, rådgiver og samarbejder tæt med ansatte på universitetet, og hos os er processtyring og dialog med samarbejdspartnere en naturlig del af den juridiske sagsafklaring.

 

Universitetet er i omfattende udvikling styringsmæssigt, politisk, økonomisk og organisatorisk, og sekretariatet skal bl.a. sikre, at rektoratet sikkert og på et solidt forvaltningsmæssigt grundlag kan lede universitetet i forandringerne.

 

Du kan læse mere om Rektorsekretariatet på https://om.ku.dk/organisation/administration/rektorsekretariatet/

 

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Universitetets Rektorsekretariat

Adresse 1
Nørregade 10
1165 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-09-2020
Udløber
30-09-2020
Kviknummer
LJA-81045993
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Universitetets Rektorsekretariat

Adresse
Nørregade 10
1165
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
08-09-2020
Ansøgningsfrist
30-09-2020
Kviknummer
LJA-81045993
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce