Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fagligt stærk jurist med særlig interesse for offentlig ret

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
25-03-2021

Vil du deltage i arbejdet med at udarbejde bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger på Børne og Undervisningsministeriets område i et tæt samarbejde med ministeriets fagkontorer og departement? Samt rådgive bredt om juridiske spørgsmål med et særligt fokus på forvaltningsretlige og offentligretlige spørgsmål, der vedrører uddannelsesinstitutionerne?

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) søger en faglig stærk jurist med gode rådgivnings og formidlingskompetencer til den mangfoldighed af opgaver, vi varetager i Center for Institutionsdrift og Tilsyn, Team Jura og Institutionsledelse.

Om os

Team Jura og Institutionsledelse er en del af det nyoprettede Center for Institutionsdrift og Tilsyn. Vi varetager juridiske opgaver vedrørende ministeriets regler for de selvejende uddannelsesinstitutioner i samarbejde med de øvrige teams i centret og på tværs af styrelsens øvrige afdelinger og kontorer. Opgaverne vedrører de selvejende institutioners vedtægter, bestyrelser, ledere og medarbejdere samt institutionernes øvrige drift, herunder statens selvforsikringsordning. Vi udsteder centrets bekendtgørelser, cirkulærer og vejledende retningslinjer. Vi arbejder tværgående med andre ministerier, der regulerer forhold af betydning for de selvejende institutioners drift bl.a. Skatteministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Beskæftigelsesministeriet.

Dine arbejdsopgaver

Du skal yde juridisk rådgivning i bred forstand inden for alle centrets fagområder. Rådgivningen er både af generel karakter samt bistand til løsning af konkrete sager og spænder således fra institutionsretlige og forvaltningsretlige spørgsmål til behandling af konkrete sager, herunder juridisk bistand i sager vedrørende centrets tilsynsopgaver, aktindsigtsanmodninger, og generel fortolkning af regler og retningslinjer.

Du vil blandt andet skulle arbejde med, at

  • Udforme regler og vejledninger, der skal regulere og understøtte institutionernes administration

  • Løbende rådgive BUVMs selvejende institutioner i fortolkningen af ministeriets lovgivning

  • Bidrage til STUKs tilsyn med de selvejende institutioner

  • Behandle henvendelser om aktindsigt

  • Behandle sager om statens erstatnings- og forsikringsordninger

 

Om dig

Du er uddannet cand.jur., og har erfaring med eller ønske om at arbejde i det offentlige.

Vi forventer, at du:

  • har et godt juridisk fundament og dømmekraft

  • er analytisk, struktureret og grundig i din opgavevaretagelse

  • ønsker at arbejde med alsidige opgaver, hvor ikke to dage er ens

  • har lyst til at arbejde i et politisk miljø, hvor opgaver til tider har korte frister, og hvor samarbejde og koordinering er vigtig

  • kan formulere dig tydeligt i skrift og tale

 

Derudover ser vi gerne, at du:

  • er godt inde i forvaltningsretten, offentlighedsloven og databeskyttelsesloven

  • har erfaring med konkret juridisk sagsbehandling

  • har kendskab til eller interesse for arbejdet med udarbejdelse af love, bekendtgørelser og vejledninger.

  • lægger vægt på det gode samarbejde og den gode stemning i arbejdsfællesskaber

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som fuldmægtig efter fællesoverenskomsten for akademikere eller anden relevant overenskomst. Der kan være mulighed for at forhandle tillæg afhængigt af dine kvalifikationer.

Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt og senest den 1. juni 2021.

Ansættelsessted: Frederiksholms Kanal 25, 1220 København

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Kirsten Overgaard Bach på telefon 2143 4044 eller per mail Kirsten.Overgaard.Bach@stukuvm.dk. Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på uvm.dk og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på www.stukuvm.dk.

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk via vores hjemmeside uvm.dk/job senest torsdag den 15.  april 2021.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 16 og 2. samtaler i starten af uge 17.

Hvis du går videre til 2. samtale, vil du blive bedt om at besvare en case, der vil indgå som en del af den samlede vurdering.

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriet. Vi understøtter ministeriets målsætning om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal
1220 København K
Danmark
Adresse 2
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
25-03-2021
Udløber
15-04-2021
Kviknummer
LJA-81873704
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
25-03-2021
Ansøgningsfrist
15-04-2021
Kviknummer
LJA-81873704
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed