Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fagligt stærk analytiker til Den Tværgående Analyseenhed i Center for Økonomi

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen.

København, Storkøbenhavn

Indrykket
19-07-2020

Har du et højt fagligt niveau og erfaringer med økonometriske analyser? Har du et ønske om at arbejde med problemstillinger i krydsfeltet mellem politik og registerbaserede analyser? Så kan vi tilbyde dig spændende og udfordrende opgaver i et fagligt stærkt analysemiljø.

 

Med mere end 600.000 indbyggere udgør København mere end 10 pct. af landets befolkning, og byen er samtidig blandt de hurtigst voksende i landet. Det stiller stadigt større krav til, at byens politikere kan træffe beslutninger på et fagligt oplyst grundlag. Den Tværgående Analyseenhed skal via registerbaserede analyser og makropolitiske indsigter besvare spørgsmål som fx:

  • hvad driver folk til at bo i København, og hvilke tiltag kan medvirke til at gøre København endnu mere attraktiv at bo i?

  • hvordan påvirker det demografiske træk kommunens udgiftsbehov?

  • hvor kan der identificeres effektiviseringspotentialer inden for kommunens ressortområder?

  • hvad betyder tillførelsen af nye boliger og forskellige boligtyper for et områdes beboersammensætning og sammenhængskraft?

 

Den Tværgående Analyseenhed er forankret centralt i Økonomiforvaltningen og består af 15 medarbejdere. Analyserne udarbejdes på tværs af kommunen i tæt samarbejde med de øvrige forvaltninger.

 

Din profil

Du kan enten være nyuddannet eller specialeskrivende, der er færdig om kort tid, og have interesse for samt gerne erfaring med registerbaserede analyser. Du kan også have nogle få års erfaring med registerbaserede analyser.

 

Vi lægger vægt på, at du

  • har stærke analytiske og økonometriske kompetencer

  • har erfaring med at udarbejde analyser i SAS, R, STATA eller lignende

  • gerne har erfaring med at udarbejde registerbaserede analyser

  • har en relevant uddannelse, eksempelvis cand.polit., cand.oecon., cand.scient.oecon., cand.scient.pol. eller lignende

  • har gode formidlingsevner og kan formidle svært stof på en lettilgængelig måde

  • er resultatorienteret og sætter en ære i at følge dine opgaver helt til dørs

 

Vi forventer, at du som person er initiativrig og kan arbejde selvstændigt og struktureret. Du er god til at overskue komplekse problemstillinger. Din hverdag vil være præget af højt tempo, forskelligartede opgaver og mange interessenter. Du skal derfor trives med at arbejde i en politisk organisation, sætte samarbejdet højt og formå at udvikle gode relationer med relevante samarbejdspartnere.

 

Om stillingen

Som analytiker i Den Tværgående Analyseenhed kommer du til at have følgende opgaver

  • registerbaserede analyser inden for kommunens ressortområder

  • konsekvensberegninger af forskellige politiske initiativer

  • analyser af befolknings- og boligudviklingen i København til brug for udarbejdelse af kommuneplanerne

  • analyser, som kan pege på nye effektiviseringer inden for kommunens ressortområder

  • udarbejdelse af større og mindre analyser, der kan indgå i beslutningsgrundlaget bl.a. ved de årlige budgetforhandlinger

 

Vi tilbyder

Du kommer til at arbejde i et analytisk udfordrende og løsningsorienteret miljø med komplekse analyseopgaver, der har stort politisk fokus. Du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt. Samtidig får du en række kompetente og engagerede kolleger, der brænder for at lave fagligt stærke analyser, og du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der lægges vægt på et godt socialt miljø.

 

Den Tværgående Analyseenhed er fysisk placeret på Københavns Rådhus.

 

Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

 

Mere information

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jane Frøjk Berthelsen på 5137 3802.

 

Læs mere om Københavns Kommune og Økonomiforvaltningen på www.kk.dk.

 

Søg via nedenstående link senest søndag den 16. august 2020

 

Vi forventer at afholde samtaler i ugerne 34-35.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen.

Adresse 1
Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1
1599 København V
Danmark
Adresse 2
Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1
1599 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
19-07-2020
Udløber
16-08-2020
Kviknummer
LJA-80681358
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen.

Adresse
Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1
1599
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
19-07-2020
Ansøgningsfrist
16-08-2020
Kviknummer
LJA-80681358
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed