Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglige stærke analytikere til sundheds- og ældreområdet

Sundhedsdatastyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-10-2020

Har du interesse for data, kan du omsætte data til viden, som belyser centrale problemstillinger i sundhedsvæsenet og har du lyst til at skabe større synlighed og indsigt i sundhedsvæsenets aktivitet, kvalitet og økonomi? Så er du måske én af vores tre nye kollegaer i Sundhedsdatastyrelsens afdeling for Analyse, statistik og økonomi.

 

Om afdelingen for Analyse, statistik og økonomi

I afdelingen for Analyse, statistik og økonomi har vi til opgave at anvende sundhedsdata til at skabe viden til gavn for sundhedsvæsenet og danskernes sundhed. Vi udarbejder analyser, opgørelser og statistikker til svar på bl.a. folketingsspørgsmål, bidrager til policyudvikling og samarbejder med eksterne parter om rapporteringer, monitoreringer og analyser. I afdelingen tilvejebringer vi også datagrundlaget for finansieringsordningerne i sundhedsvæsenet.

 

Afdelingen består af tre sektioner; Hospitalsområdet, Praksis og kommuner samt Sundhedsøkonomi, prognoser og statistik. Fællesnævneren er, at vi alle dagligt arbejder for at skabe synlighed og indsigt i sundhedsvæsenet ved hjælp af en lang række registre. Der er tæt samarbejde mellem sektionerne, hvor vi i fællesskab udarbejder analyser om det sammenhængende sundhedsvæsen og udvikler indikatorer for de overordnede målsætninger for sundhedsvæsenet.

 

To af stillingerne (den ene et barselsvikariat) er i sektionen for Sundhedsøkonomi, prognoser og statistik, som har ansvaret for at udarbejde data til finansieringsordninger i sundhedsvæsenet, overvåge pris- og udgiftsudvikling samt udarbejde prognoser. Videre skal sektionen arbejde med at udvikle Sundhedsdatastyrelsens brug af statistiske metoder og værktøjer, herunder tage nye værktøjer i brug.

 

Den sidste stilling er i sektionen for Praksis og kommuner, hvor fokus er på analyser af bl.a. praksissektoren, modtagere af kommunale pleje og omsorgsydelser, forbrug af lægemidler samt borgere med kroniske sygdomme.

 

Dit arbejde

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Udarbejde analyser på sundheds- og ældreområdet, og skabe indblik i det sammenhængende sundhedsvæsen.

  • Bidrage til policyudvikling og samarbejde med eksterne parter om faste rapporteringer og monitoreringer.

  • Bidrage til udarbejdelsen af forskellige opgørelser til brug for servicering af departement og Folketinget samt andre styrelser under Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Din uddannelse og erfaring

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelsesbaggrund så som cand.polit., cand.scient.san.publ., cand.oecon. eller lignende.

  • Har erfaring med registeranalyser, sundhedsanalyser og god dataforståelse.

 

Forudgående kendskab til sundhedsområdet, registerdata og programpakken SAS, R eller lignende er en fordel.

 

Dine personlige kvalifikationer

Vi søger en kollega med et højt fagligt niveau, som både kan arbejde selvstændigt, men også arbejde i et team, hvor vi i høj grad sparrer og videndeler.

 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er analytisk og faglig stærk med viden om eller interesse for sundhedsområdet.

  • Kan formidle komplekse analyser på en let forståelig måde både i skrift og tale.

  • Hurtig kan sætte dig ind i nye arbejdsopgaver.

  • Er god til at se nye løsninger.

  • Forstår at navigere i et politisk miljø præget af mange interesser.

 

Vi tilbyder

Enestående mulighed for at arbejde med de mange sundhedsdata, der er tilgængelig og frembringe ny viden til gavn for sundhedsprofessionelle og borgere.

 

Et udfordrende og afvekslende arbejde, hvor du får mulighed for at præge egne opgaver.

 

Et uformelt, dynamisk og socialt arbejdsmiljø med engagerede, faglige og dygtige kollegaer.

 

Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

 

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Joanna Phermchai-Nielsen på tlf. 3268 9072 eller sektionsleder Maria Bo Svendsen på tlf. 3268 5221.

 

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 45 og 46.

 

Sundhedsdatastyrelsen har røgfri arbejdstid og et røgfrit campus.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Sundhedsdatastyrelsen

Adresse 1
Ørestads Boulevard 5
2300 København S
Danmark
Tlf
30589307
Adresse 2
Ørestads Boulevard 5
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-10-2020
Udløber
03-11-2020
Kviknummer
LJA-81275017
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Ansøg nu
Lignende job

Del dette job

Virksomhedsinformation

Sundhedsdatastyrelsen

Adresse
Ørestads Boulevard 5
2300
København S
Danmark
Tlf: 30589307
Praktisk information
Indrykket
15-10-2020
Ansøgningsfrist
03-11-2020
Kviknummer
LJA-81275017
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Beliggenhed