Gem annonce

Faglig stærk udbudsjurist til Danmarks Domstole

Domstolsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
29-11-2018

Vi styrker indkøbsorganisationen ved Danmarks Domstole og søger derfor en ny kollega til Domstolsstyrelsens enhed for Byggeri og Udbud.

Domstolene værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Vores op-gave i styrelsen er at understøtte, udvikle og administrere domstolene. Vi er således med til at arbejde for ret og retfærdighed.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling på en arbejdsplads, der er kendetegnet ved høj faglig kvalitet, professionalisme og arbejdsglæde. Desuden tilbyder vi:

  • En interessant og afvekslende hverdag i en stor organisation, hvor du løbende vil blive ud-fordret på nye opgaver og vil få et stort ansvar
  • Sparring med dygtige kolleger og chefer
  • En uformel og udviklingsorienteret arbejdsplads, der kendetegnes ved stort engagement og tværfagligt samarbejde

 

Du sikrer, at Danmarks Domstole gennemfører solide indkøbs- og udbudsprocesser

Du bliver en del af enheden for Byggeri og Udbud. I enheden har vi blandt andet ansvaret for, at Domstolsstyrelsens kontrakter, udbudsmateriale- og processer kvalitetssikres. Vi rådgiver og vejleder i organisationen og sikrer dermed, at Danmarks Domstole lever op til sine forpligtelser efter udbudsreglerne.

Fra den 1. januar 2019 har enheden ansvaret for at beslutte, hvordan alle større indkøb ved Danmarks Domstole skal gennemføres. Vi står desuden over for at skulle tage et nyt kontrakt-styringssystem i brug.

Din rolle bliver at rådgive kolleger og chefer om udbudsretlige og andre kontraktretlige problemstillinger, ligesom du bliver sparringspartner for retterne om udbudsretlige spørgsmål. Du skal også være med til at deltage i forberedelsen og gennemførelsen af styrelsens forskelligartede udbudsforretninger. Du får et tæt samarbejde med enhedens øvrige jurister.

Endelig kommer du til at indgå i enhedens øvrige opgaveløsning med besvarelse af folketings-spørgsmål, høringer samt udarbejdelse af notater vedrørende enhedens ansvarsområde.

Enheden er en del af styrelsens Center for Ressourcestyring. I Center for Ressourcestyring er vi 14 medarbejdere med forskellig samfundsvidenskabelig, juridisk og økonomisk baggrund, der alle brænder for at levere et godt resultat og dele vores viden med andre.

Udbudsretten er dit speciale

Du er en dygtig cand.jur. eller cand.merc.jur. Du har tidligere arbejdet med opgaver inden for det udbudsretlige område. Du har et særdeles højt fagligt niveau inden for udbudsretten.

Du kan arbejde selvstændigt, er resultatorienteret og tager ansvar for dine arbejdsopgaver. Du har personlig gennemslagskraft og kan bevare roen og overblikket i pressede situationer. Du har gode analytiske evner. Du kan overskue komplekse problemstillinger, samtidig med at du har sans for detaljen. Du er en god kommunikator med særdeles gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt.

Vi er en del af en stor organisation, og mange opgaver løses i tæt samarbejde og sparring med kollegaer og ledelse både i styrelsen og i retterne. Det betyder, at det er helt afgørende for at få succes i stillingen, at du er lydhør og interesseret i et tæt samarbejde med et bredt felt af interessenter, herunder særligt retternes ledelse samt chefer og kollegaer i styrelsen.

Løn og ansættelsesvilkår

Du vil afhængig af erfaringer og kvalifikationer blive ansat som specialkonsulent eller fuldmægtig i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer, herunder Danmarks Jurist- og Økonomforbund.  

Der vil være mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer.

Vi forestiller os, at tiltrædelse kan være den 1. marts 2019.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for Byggeri og Udbud Inge De Neergaard på 99 68 42 33.

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstole på www.domstol.dk  

Ansøgning

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen Søg stillingen nederst på siden.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, relevante eksamenspapirer (med karakterer) og eventuelle udtalelser.

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest søndag den 6.  januar 2019.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansættelsessamtaler

Vi forventer at holde indledende ansættelsessamtaler tirsdag den 15. januar og onsdag den 16. januar 2019 og evt. 2. samtaler med udvalgte kandidater mandag den 21. januar 2019. 

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt
Domstolsstyrelsen
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
Praktisk information
Oprettet
29-11-2018
Udløber
06-01-2019
Kviknummer
LJA-68379592
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura
Ansøg nu
Job i virksomheden

Domstolsstyrelsen
Lignende job

Ingeniørforeningen IDA

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Del dette job

Virksomhedsinformation

Domstolsstyrelsen

Adresse
St. Kongensgade 1-3
1264
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-11-2018
Udløber
06-01-2019
Kviknummer
LJA-68379592
Jobtype
Fuldtid
Fag
Jura
Beliggenhed
Gem annonce