Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglig stærk profil søges til økonomi- og driftsstyring til Ledelsessekretariat Person i Skattestyrelsen Ribe

Skattestyrelsen i Ribe

Syd- og Sønderjylland

Indrykket
05-07-2021

Motiveres du af en dagligdag fyldt med spændende og mangeartede opgaver? Brænder du for at yde god service til ledelsen og har du gode evner indenfor økonomi- og driftsstyring? Så er du måske vores nye kollega i Ledelsessekretariatet Person, Skattestyrelsen Ribe.

 

En spændende og travl hverdag

Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag i en travl organisation. Her er engagement og sans for kvalitet omdrejningspunkt for løsningen af en vigtig samfundsopgave nemlig at sikre at korrekt betaling af skatter og afgifter.

 

Hos os får du mulighed for at udfolde din organisatoriske forståelse og sætte dine kompetencer i spil og du vil arbejde tæt på fagdirektøren for personskatteområdet og den øvrige ledelsesgruppe.

 

Vi søger en ny kollega, som kan bidrage til en bred vifte af opgaver indenfor økonomi- og driftsstyring i et dynamisk ledelsessekretariat. Politisk forståelse og samarbejde på tværs i Skattestyrelsen og med departementet, er nøglen til at finde de gode løsninger.

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. dække følgende:  

  • Håndtere risikostyring i fagområdet i henhold til Skattestyrelsens risikokoncept

  • Koordinerende og opsamlende opgave på risikoområdet

  • Udarbejde og systematisere ledelsesinformation (økonomi- og driftsstyring), i både excel, powerpoint, mv.

  • Vedligeholdelse og eventuelt optimering af diverse produktions- og risikooversigter.

  • Understøtte sammenfatning af månedlige opfølgninger til ledelsen

  • Udarbejde og systematisere præsentationer

  • Bidrage med at lave oplæg til fagledelsen, direktionen i Skattestyrelsen og departementet.    

Forretningsorienteret med politisk sans  

Du har en relevant videregående uddannelse, cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.oecon., eller at du har oparbejdet relevante faglige kompetencer gennem tidligere ansættelser. Vi forventer, at du har interesse og forståelse for arbejdet i en politisk organisation, og at du motiveres af at skabe struktur og fremdrift i en travl hverdag.

 

Du tager ansvar for dine opgaver og er vant til at følge dem til dørs. Du kan både samarbejde tæt med dine kollegaer, men også selv tage ansvar for planlægning og gennemførelse af opgaver og initiativer. Du er omstillingsparat og lader dig ikke slå ud af uforudsete forhindringer eller ændringer i din planlægning.  

 

Vi lægger vægt på stærke samarbejdsevner og sociale kompetencer, fleksibilitet og en meget struktureret tilgang til opgaveløsningen. Du formår at skabe resultater sammen med andre.  

 

Om os 

Du bliver en del af Ledelsessekretariat Person, hvis primære fokus er at understøtte den samlede ledelse i fagområdet Person i at skabe gode resultater i arbejdet med at understøtte skattebetalingerne hos personer, udenlandske arbejdstagere og danskere med udlandsforhold. 

 

Formålet med kontoret er at yde ledelsesstøtte til fagdirektøren og underdirektørerne ift. daglig drift og strategisk udvikling, at arbejde med styring og planlægning samt at koordinere og være udførende på tværgående opgaver for hele forretningsområdet Person, der har ca. 1100 medarbejdere på 12 adresser. 

 

Vi tilbyder dig udfordrende opgaver med en høj grad af selvstændig arbejdstilrettelæggelse, og du vil opleve dygtige og ansvarsbevidste kolleger samt stor faglig sparring. Du bliver en del af en arbejdsplads, som lægger vægt på udvikling, god trivsel og en uhøjtidelig omgangstone.  

 

Ansøgning og kontakt 

Passer profilen på dig, og har du lyst til at udvide din arbejdsmæssige erfaring, så send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer hurtigst muligt, via nedenstående link Søg jobbet. Ansøgningsfristen er 8. august 2021.

 

Første runde samtaler forventes afholdt den 10. og 11. august. Hvis du går videre, skal du evt. afsætte tid til udfyldelse af en personlighedsanalyse og en logisk test inden en evt. anden samtalerunde den 19. august 2021. Forud for ansættelsen vil der desuden blive indhentet referencer og straffeattest. Ansættelse pr. 1. oktober 2021 eller snarest derefter.

 

Har du spørgsmål til jobbet, så kan du kontakte kontorchef Thomas Nielsen på telefon 72 37 50 66.

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

 

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet vil indtil videre være Sorsigvej 35, 6760 Ribe.    

 

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen

 

 


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Skattestyrelsen i Ribe

Adresse 1
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Danmark
Praktisk information
Oprettet
05-07-2021
Udløber
08-08-2021
Kviknummer
LJA-82344246
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skattestyrelsen i Ribe

Adresse
Sorsigvej 35
6760
Ribe
Danmark
Praktisk information
Indrykket
05-07-2021
Ansøgningsfrist
08-08-2021
Kviknummer
LJA-82344246
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed