Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglig stærk og grundig akademiker med interesse for GDPR og informationssikkerhed - genopslag

Arbejdstilsynet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
03-05-2021

Forstår du at sammenkæde databeskyttelsesreglerne på tværs af databeskyttelsesforordningen, og formår du at omsætte reglerne, så de bliver operationelle for de øvrige medarbejdere i organisationen? Har du lyst til at arbejde i et team, der stræber mod at levere gode og sikre GDPR løsninger med høj faglighed, så har du nu chancen for, at blive en del af holdet der skal bringe arbejdstilsynet helt i front på persondatabeskyttelse området.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked

Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Vores mål er at fremme et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi fører tilsyn med, at virksomhederne i praksis skaber de gode rammer for deres medarbejdere, der skal til for at undgå at mennesker nedslides, kommer til skade eller får stress. Det er en gevinst for både medarbejdere, virksomheden og samfundet.

Vores forebyggende og vejledende arbejde bygger altid på den nyeste evidensbaserede viden om området kritisk reflekteret og drøftet i et forum af fagligt højt kvalificerede kolleger.

Du kan læse mere om os på www.at.dk

Vær med til at sikre, at Arbejdstilsynet er i front inden for databeskyttelse

Du bliver en del af kontoret for Jura og Forenkling, som har hovedansvaret for, at Arbejdstilsynet i sit daglige arbejde overholder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Du bliver en del af kontorets team for GDPR og IT-sikkerhed, som foruden dig består af 5 medarbejdere og en student. Endvidere biddrager en GDPR-gruppe, som består af 13 medlemmer, som er bredt ud på Arbejdstilsynets forskellige kontorer, med den daglige håndtering af GDPR reglerne.

Dine arbejdsopgaver vil være at understøtte Arbejdstilsynets arbejde med databeskyttelse og informationssikkerhed på tværs af hele huset. 

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • udvikle materialer og gennemføre opgaver inden for leverandørstyring, særlig opdatering af databehandleraftaler og tilsyn med leverandørerne,

  • medvirke i udarbejdelse og vedligeholdelse af et styrbart, målrettet og effektivt årshjul, 

  • være med til at fortolke praksis, og løbende holde dig orienteret og biddrag med ny viden omkring GDPR og informationssikkerhed,

  • bistå fagkontorerne og tilsynscentrene i forbindelse med problemstillinger, afklaringer mv. i forbindelse med GDPR og

  • udarbejde risikovurderinger, konsekvensanalyser, håndtere brud på persondatasikkerheden og meget andet.

 

Bliv vores nye kollega

Vi forestiller os, at du:

  • er cand.jur., cand.merc.jur. eller har en anden relevant akademisk baggrund,

  • har erfaring med behandling af persondata, gerne hos offentlige myndigheder,

  • har forståelse for, og kan demonstrere en selvstændig håndtering af reglerne inden for databeskyttelsesforordningen,

  • har god forretningsforståelse og kan formidle kompliceret viden på en letforståelig måde med modtageren i centrum og

  • arbejder analytisk, struktureret og selvstændigt samtidig med, at du har stærke samarbejdskompetencer.

 

Da stillingen indebærer en stor grad af koordination mellem fagområderne it, jura og informationssikkerhed, får du et tæt samarbejde med forskellige faggrupper på tværs af Arbejdstilsynet. Det er derfor vigtigt, at du er indstillet på at være synlig og tilgængelig.

Vi tilbyder, at du bliver en del af et velfungerende kontor med højt fagligt niveau og masser af godt humør. Selvom vi har travlt, skal det være sjovt at gå på arbejde, og vi har derfor en makker-ordning, kaffeklubber og en (virtuel) løbeklub. Vi er en familievenlig arbejdsplads, hvor der er mulighed for i vid udstrækning til selv at tilrettelægge arbejdsdagen.

Vi finder løsninger sammen

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Arbejdstilsynet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. juli 2021.

Du bliver afhængig af din profil og dine kvalifikationer - ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent efter overenskomst for akademikere i staten.

Dit daglige arbejdssted er i Arbejdstilsynet på Landskronagade 33, 2100 København Ø.

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Sofie Bisbjerg på tlf.nr. 7220 8740

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Ask Blicher i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 2963 1726.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 16. maj kl. 12.00

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 20. maj og 2. samtaler den 25. maj.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Arbejdstilsynet

Adresse 1
Landskronagade 33
2100 København Ø
Danmark
Adresse 2
Landskronagade 33
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
03-05-2021
Udløber
16-05-2021
Kviknummer
LJA-82044875
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden
Lignende job

Domstolsstyrelsen

Universitets- Og Hogskoleradet

Del dette job

Virksomhedsinformation

Arbejdstilsynet

Adresse
Landskronagade 33
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
03-05-2021
Ansøgningsfrist
16-05-2021
Kviknummer
LJA-82044875
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed