Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglig stærk læringskonsulent til naturfagsområdet med særligt fokus på fysik/kemi søges til folkeskoleområdet.

Børne- og Undervisningsministeriet

Holbæk, Vestsjælland

Indrykket
20-02-2020

Har du en stærk faglig, didaktisk og pædagogisk profil inden for naturfagsområdet, og arbejder du videns baseret? Er du optaget af at understøtte udviklingen af naturfagsundervisning og naturfaglig kultur på skoler og i kommuner, hører vi gerne fra dig.

 

Center for Udgående Kvalitetsarbejde og Specialpædagogisk Støtte (CKS) søger en læringskonsulent inden for naturfagsområdet, der har fysik/kemi som undervisningsfag fra læreruddannelsen og med minimum 3 års erfaring med kompetence -og problembaseret naturfagsundervisning i udskolingen.

 

Læringskonsulenterne hører til i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Læringskonsulentkorpset dækker samlet set folkeskolens forskellige områder og fag.

 

Om arbejdsopgaverne og dine kompetencer

Som en del af læringskonsulentkorpset vil du få ansvar for at udvikle og understøtte læringskonsulenternes rådgivning på naturfagsområdet som et omdrejningspunkt for skoleudvikling og selv rådgive skoler på dette område. Det vil eksempelvis indebære, at du skal:

  • formidle viden mellem skoler og BUVM om fysik/kemi og naturfag gennem fx oplæg på konferencer og temadage, uddannelse af de beskikkede censorer, mundtlig og skriftlig besvarelse af borgerhenvendelser

  • i dialog med lærere og eksterne videns personer varetage kvalitetssikring af forskellige materialer, prøver og test inden for fysik/kemi

  • bidrage med viden ved udmøntningen af politiske initiativer på naturfagsområdet.

 

Vi forventer, at du har:

  • indgående kendskab til prøverne i naturfag med prøveerfaring fra de praktisk/mundtlige prøver i både 9. og 10. klasse.

  • en solid og bred naturfagsdidaktisk viden samt erfaring med vejlederrollen på en skole.

  • erfaring med at udvikle eller kvalitetssikre undervisnings -og prøvematerialer til fysik/kemi.

  • lyst og evner til at samarbejde på tværs af fagligheder både internt i ministeriet og med eksterne aktører inden for området.

 

Om dig

 

Du er en erfaren lærer eller vejleder med tilknytning til en folkeskole. Du har en relevant efter- eller videreuddannelse. Du brænder for at være med til at gøre en forskel for folkeskolen.

 

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • er analytisk tænkende og systematisk i din tilgang

  • er struktureret og kan bevare overblikket, også når arbejdstempoet er højt

  • kan formulere dig klart og tydeligt på skrift og i tale

  • kan se de store sammenhænge uden at miste blikket for detaljerne

  • har gode samarbejdsevner

  • har forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation.

 

Om Center for Udgående Kvalitetsarbejde og Specialpædagogisk Støtte

 

I CKS har vi fokus på at understøtte skoler og institutioner i deres arbejde med at fremme børn og unges faglige fremskridt og trivsel, herunder arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Center for Udgående Kvalitetsarbejde og Specialpædagogisk Støtte er organiseret i teams. Der er ca. 140 medarbejdere, hvoraf de 52 er læringskonsulenter tilknyttet grundskoleområdet. Læringskonsulenterne rådgiver og understøtter skolerne i deres arbejde med at løfte faglighed og trivsel og mindske negativ social arv. 

 

Jobbet som læringskonsulent generelt

 

Som læringskonsulent understøtter du skoleledelser, forvaltningsmedarbejdere, lærere og pædagoger i deres arbejde med at gøre undervisningen så god som mulig. Rådgivning om fag, test og prøver samt rådgivningsforløb til skoler udtaget i tilsyn, er omdrejningspunktet i vejledningen.

 

Herudover får du en rolle som faglig kvalitetssikrer i forbindelse med ministeriets interne arbejde med fag og undervisning. Du bliver ansat på deltid i CKS. De fleste af læringskonsulenterne arbejder sideløbende på en skole, i en kommune eller som lærer inden for efter-/videreuddannelsesområdet.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

 

Vi ser gerne, at du begynder hos os den 1. maj 2020. Du vil som udgangspunkt blive tilknyttet Læringskonsulentkorpset efter aftale om kombinationsbeskæftigelse mellem din arbejdsgiver og STUK.

 

Du vil arbejde i STUK tre dage om ugen onsdag, torsdag og fredag, mens du bevarer den resterende arbejdstid i din nuværende stilling. Ansættelsesperioden vil som udgangspunkt udløbe pr. 31. juli 2022. Der bliver lagt vægt på, at du både sideløbende og efterfølgende kan bruge din erfaring som læringskonsulent til at udvikle din egen skole og kommune, så din nuværende eller kommende arbejdsplads også får gavn af dine kompetencer.

 

Det er på nuværende tidspunkt planlagt, at CKS i løbet af din ansættelsesperiode bliver udflyttet til Holbæk. Har du bopæl i Jylland eller på Fyn, har du nogle gange mulighed for enten at arbejde hjemmefra eller på vores kontor i Århus eller København/Holbæk.

 

Vil du vide mere?

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Ulla Mørup Dall på telefon 2528 4853.

 

Du kan også læse mere på stukuvm.dk.    

 

Sådan søger du

 

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.uvm.dk/job senest torsdag den 12. marts 2020.

 

Det forventes at afholde samtaler i løbet af uge 12 og 13.

 

I forbindelse med anden runde af ansættelsessamtalen vil du blive stillet en mindre case-opgave.

 

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet.

 

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Danmark
Adresse 2
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-02-2020
Udløber
12-03-2020
Kviknummer
LJA-79426498
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Forskning og undervisning, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
20-02-2020
Ansøgningsfrist
12-03-2020
Kviknummer
LJA-79426498
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Forskning og undervisning, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed