Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglig leder til digital medlemskommunikation i Dansk Sygeplejeråd

Dansk Sygeplejeråd

København, Storkøbenhavn

Indrykket
31-01-2020

Dansk Sygeplejeråd er en af de største og mest indflydelsesrige faglige organisationer i sundhedsvæsenet. Vi har samlet ni dygtige kommunikationsspecialister i et nyt team for digital medlemskommunikation. Teamets kompetencer dækker over sociale medier, nyhedsbrev, kampagner samt web-indhold, UX og webudvikling. Det nye team skal være med til at indfri DSRs ambitioner om at blive større og være endnu bedre til at skabe værdi for vores medlemmer gennem en tydelig og målrettet kommunikation.

 

Som faglig leder får du stor mulighed for at sætte dit præg på, hvordan medlemmerne oplever Dansk Sygeplejeråd med det mål at styrke medlemsfastholdelse og -rekruttering.

 

Du får det faglige ledelsesansvar for teamet, mens personaleansvaret ligger hos kommunikationschefen. Du får også det daglige ansvar for budskabskoordinering på tværs af hele DSRs store organisation. Du refererer til kommunikationschefen. Du bliver en del af afdelingsledelsen i Kommunikationsafdelingen sammen med kommunikationschefen og de to øvrige faglige ledere i afdelingen - pressechefen og redaktionschefen - og du kommer til at indgå i et netværk af faglige ledere på tværs af organisationen. Du vil også få et tæt samspil med Dansk Sygeplejeråds formand og hovedbestyrelse.

 

Kommunikationsafdelingen består samlet af 25 medarbejdere, hvoraf de 9 nu altså samles i et nyt team for medlemskommunikation.

 

Dine ansvarsområder bliver:

  • Daglige faglige ledelse for ni højtspecialiserede medarbejdere i Digital Medlemskommunikation. Din opgave bliver at styre retning, produktion og engagement og sikre et stærkt samarbejde både internt i afdelingen og på tværs i DSR.

  • DSRs kampagner, som bl.a. har det mål at engagere medlemmerne i at skabe resultater på lønområdet, sundhedspolitisk osv. og sikre høj deltagelse ved DSRs demokratiske valg.

  • Nyhedsbreve og mail flow fra DSR-c til medlemmerne med det mål at styrke medlemsrejsen og medlemsfastholdelsen.

  • Udvikling og indhold på dsr.dk. Det gælder bl.a. udvikling af vores nye hjemmeside, som skal være i luften med udgangen af 2021.

  • Sociale medier. Det gælder en fortsat udvikling af vores stærke tilstedeværelse på Facebook og Instagram samt et konstant vågent øje for nye muligheder.

  • Du får medansvar for at sikre en stærkere styring af DSRs budskaber på tværs af alle kanaler og afsendere.

 

Dine væsentligste kompetencer er:

  • Relevant uddannelse formentlig en kommunikationsuddannelse eller lignende på kandidatniveau eller en journalistuddannelse med relevant videreuddannelse og erfaring.

  • Du har stærke samarbejds- og relationskompetencer baseret på tillid, involvering og anerkendelse. Du er uhøjtidelig, har høj integritet og evner at motivere. Og du er en troværdig og smidig holdspiller, der ved, at vi i fællesskab gør hinanden bedre.

  • Du har gode resultater som faglig leder bag dig eller en stærk interesse og flair for ledelsesopgaven.

  • 5-10 års relevant erhvervserfaring med bl.a. budskabskoordinering, digital kommunikation, kampagnearbejde, markedsføringskommunikation og data-/CRM-drevet medlems-/kundefokus.

  • Du har et strategisk og analytisk blik på opgaveløsningen, du har gennemslagskraft og initiativlyst, og du evner at formidle klart, overbevisende og engageret.

  • Du evner at navigere og lede i en politisk styret organisation, hvor der skal tages både faglige og politisk hensyn i opgaveløsningen.

 

Løn efter kvalifikationer.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning samt CV senest 15. marts 2020 kl. 9.00 via linket forneden. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.

 

Der vil indgå et testforløb ifm. ansættelsen.

 

Kontakt

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kommunikationschef Morten Jakobsen på 6195 6600 eller HR-/sekretariatschef Jacqueline Uhrskov Christoffersen på 2895 7424.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Dansk Sygeplejeråd

Adresse 1
Sankt Annæ Plads 30
1250 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
31-01-2020
Udløber
15-03-2020
Kviknummer
LJA-79162171
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Ledelse
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Dansk Sygeplejeråd

Adresse
Sankt Annæ Plads 30
1250
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
31-01-2020
Ansøgningsfrist
15-03-2020
Kviknummer
LJA-79162171
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Kommunikation og medier, Ledelse
Beliggenhed