Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglig konsulent til det offentlige område i Teknisk Landsforbund - Medlemscenter Hovedstaden

Teknisk Landsforbund

København, Storkøbenhavn

Indrykket
27-04-2021

Brænder du for det ansættelsesretlige, den konstruktive forhandling, det organiserende arbejde, og sætter du en ære i at levere den bedste medlemsservice? Så får du her chancen for at være en aktiv del i tilblivelsen af et nyt medlemscenter, hvor du som faglig konsulent bliver del af et stærkt fagligt team, som sætter medlemmerne i fokus. Så trives du i en alsidig hverdag, hvor opgaverne har variation, er udfordrende og kræver samarbejde, så har vi måske stillingen til dig!

Hverdagen

Som faglig konsulent på det offentlige område er du vores specialist, når medlemmerne henvender sig med konkrete sager. Du får ansvaret for opgaver, som spænder fra telefonisk rådgivning, over kontraktgennemgang til forhandling af selvstændige sager. Det kræver, at du som person er udadvendt, selvstændig og handlekraftig samt besidder stærke formidlingsevner.

Opgaver:

  • Sagsbehandling og forhandling af sager gennem hele det fagretlige system, samt på virksomheder uden organisationstilhør

  • Rådgivning og vejledning af medlemmer om væsentlige elementer af arbejdsmarkedslovgivningen samt Teknisk Landsforbunds offentlige overenskomster

  • Forhandling af medlemmers løn- og ansættelsesvilkår både individuelt og kollektivt

  • Aktiv deltagelse i det opsøgende og organiserende arbejde på arbejdspladserne

  • Råde, støtte og vejlede de offentlige tillidsvalgte i Teknisk Landsforbund

  • Iværksættelse af og deltagelse i projekter på afdelings- og forbundsplan

 

Dine kernekompetencer og erfaring:

  • Et solidt kendskab til overenskomst- og arbejdsmarkedsforhold på det offentlige arbejdsmarked

  • Kendskab til og erfaring med arbejdsmarkedslovgivningen, bl.a. ferie- og funktionærloven, samt kendskab til det dobbelte retsgrundlag for offentligt ansatte i Forvaltningsloven

  • Forhandlingserfaring samt forståelse for adfærd og psykologi i et forhandlingslokale

  • Gode samarbejdsevner og personlig gennemslagskraft, der sikrer konstruktive og langvarige relationer til medlemmer, kollegaer og modparter

  • Mestre dansk og engelsk i skrift og tale

  • Gerne en uddannelse som jurist og/eller erfaring fra andre fagforbund eller politiske organisationer

  • Nyuddannede jurister og erfarne tillidsvalgte på det offentlige område opfordres også til at ansøge

 

Det er en forudsætning for at varetage jobbet, at du har kørekort og egen bil til rådighed.

Teknisk Landsforbund er en ambitiøs fagforening i rivende udvikling

I Teknisk Landsforbund har vi netop sat kursen mod en fortsat styrkelse af arbejdsforholdene for de kreative specialister i Danmark. Vi arbejder mod at organisere endnu flere medlemmer i stærke og meningsfulde fællesskaber og mod at udvikle vores medlemsservicering, så vores medlemmer får den bedst mulige oplevelse, når de har brug for vores hjælp. Det bliver du som faglig konsulent en vigtig del af. Det er derfor vigtigt for os, at du foruden stærke faglige kompetencer også besidder en lyst og vilje til at tage aktiv del i vores forandrings- og udviklingsproces. Du vil i den første tid være en del af en hverdag, hvor vi lægger skinnerne, mens vi kører i processen med at etablere de fysiske rammer og nye arbejdsgange.

En stilling med udviklingsmuligheder

I Teknisk Landsforbund vægter vi fagligheden og udviklingsmulighederne højt for vores ansatte.  Som faglig konsulent får du en bred opgaveportefølje med en stor grad af frihed. Med åbenhed, nysgerrighed og arbejdsomhed møder du en organisation med mange udviklingsmuligheder.

Løn og ansættelsesvilkår

Der tages udgangspunkt i en arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost, men stillingen er uden højeste arbejdstid. Løn- og ansættelsesforhold sker iht. intern overenskomst på attraktive vilkår. Der er sundhedsordning og arbejdsgiverbetalt pensionsordning.

Medlemscenter Hovedstaden er under tilblivelse. Det betyder, at du i en periode vil arbejde ud fra vores nuværende lokation på Nørre Voldgade.

Fra sommeren 2021 får du fast arbejdsplads på vores medlemscenter i hovedstadsområdet.

Vi dækker hele Sjælland, Lolland og Falster samt Bornholm, så der vil forekomme en del kørsel og rejsetid.

Interesseret

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig teamleder Martin Holmberg Bay Nielsen på mobil 51 57 24 35 eller mni@tl.dk.

Send din ansøgning med CV senest d. 16. maj 2021.  Vi forventer at afholde samtaler i uge 21 med tiltrædelse pr. 1. juli 2021, men gerne før.

Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søges stillingen.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Teknisk Landsforbund

Adresse 1
Nørre Voldgade 12
1358 København
Danmark
Web
Praktisk information
Oprettet
27-04-2021
Udløber
16-05-2021
Kviknummer
LJA-82019006
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Universitets- Og Hogskoleradet

Universitets- Og Hogskoleradet

Del dette job

Virksomhedsinformation

Teknisk Landsforbund

Adresse
Nørre Voldgade 12
1358
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
27-04-2021
Ansøgningsfrist
16-05-2021
Kviknummer
LJA-82019006
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed