Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglig ansvarlig til ny complianceenhed i Beskæftigelsesministeriets departement

Beskæftigelsesministeriets Departement

København, Storkøbenhavn

Indrykket
14-04-2021

Vil du stå i spidsen for at oprette Beskæftigelsesministeriets nye enhed for compliance på det finansielle område. Har du et godt blik for processer, indsigt i statens systemer og lyst til at drive forandringer i tæt samarbejde med hele ministeriet. Så har vi en stilling til dig som faglig ansvarlig for vores nye Complianceenhed.

 

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked

I Beskæftigelsesministeriets departement arbejder vi dagligt og tæt sammen med ministeren om at omsætte politikernes visioner til faktiske løsninger, som borgerne mærker i deres hverdag. Sammen med styrelserne har vi ansvaret for altid at give ministeren det bedst mulige grundlag af relevant og tilgængelig viden at træffe sine beslutninger på. Det er vores kerneopgave at understøtte ministeren og Folketinget ved rettidigt at afsøge, gennemarbejde, analysere og forberede materiale på højt fagligt niveau og indgå i saglig dialog om det. Som departement er det samtidig vores opgave at sætte retning for hele ministerområdet. Og det gør vi via effektiv styring og ledelse. 

 

Her kommer du altså helt ind i centrum af den faglige og politiske proces og får fingrene ned i problemstillinger og løsninger, som involverer milliarder af skattekroner med stor betydning for tusindvis af mennesker. 

 

Du kan læse mere om os på www.bm.dk

 

Sæt dit præg på Beskæftigelsesministeriets nye Complianceenhed

Beskæftigelsesministeriet ønsker at styrke ministeriets compliance på det finansielle område, hvor Beskæftigelsesministeriet samlet har ansvar for at udbetale over 200 mia.kr. Enheden vil i første omgang bestå af dig som faglig ansvarlig og en student. Enheden er under opbygning og den endelige størrelse er ikke fastlagt endnu. Enheden er organisatorisk forankret i departementet i Koncernstyring. Du skal arbejde meget udadrettet og have et tæt samarbejde med særligt tilsyns- og økonomifunktionerne i departementet og styrelserne.

 

Mere konkret skal du bl.a.:

  • udarbejde en strategi for enheden

  • udarbejde et koncept for risikostyring og løbende tilsyn med det finansielle område. Konceptet skal tage afsæt i det eksterne review, der pt.  gennemføres for ministeriet, og spille sammen det øvrige tilsynsarbejde i ministeriet.

  • fungere som rådgiver og sparre med ministeriets styrelser og kontorerne i departementet. Det kan bl.a. vedrøre design, udvikling og implementering af nye kontroller samt reimplementering af eksisterende kontroller.

  • koordinere ministeriets opfølgning på revisioner og beretninger fra Rigsrevisionen på det finansielle område. Du vil også skulle deltage i revisioner.

  • sørge for at departementets og underliggende institutioners instrukser er ajourført, herunder at de indeholder passende og tilstrækkelige beskrivelser af institutionens interne kontrol- og risikostyring i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

  • sikre en governance ift. hvornår og hvordan ministeriet håndterer brud på regler, svig eller indtræffende kritiske risici og hvordan styrelserne indrapporterer til departementet og dets ledelse.

 

Du refererer til kontorchefen for Koncernstyring.

 

Bliv vores nye kollega

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse (f.eks. cand.polit., cand.oecon., cand.merc., cand.scient.pol. eller lignende):

  • har stor erfaring med risikostyring og tilsyn med kontrolmiljøer, gerne fra centraladministrationen.

  • har indsigt i bevillings-, regnskabs- og forvaltningsregler.

  • er initiativtagende, arbejder selvstændigt og er i stand til at drive store projekter.

  • har erfaring med sekretariatsbetjening og kommunikerer klart og præcist både skriftligt og mundtligt.

  • har integritet, er god til at samarbejde og kan etablere velfungerende og tillidsfulde relationer

  • er analytisk dygtig og kan tænke strategisk.

  • kan opbygge et stærkt netværk på tværs af staten og god til at opsøge ny viden.

  • det er en fordel, hvis du har indsigt i fællesstatslige it-systemer.

 

Vi finder løsninger sammen

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er departementet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

 

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den senest d. 1. juni 2021 og gerne før.

 

Du bliver ansat som konsulent efter overenskomsten for akademikere i staten.

 

Dit daglige arbejdssted er Holmens Kanal 20,1060 Kbh. K.

 

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Stine Sørensen på tlf.nr. 72205221.

 

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 5162 2762.

 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

 

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest mandag den 26. april 2021.

 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 17.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Beskæftigelsesministeriets Departement

Adresse 1
Holmens Kanal 20
1060 København
Danmark
Adresse 2
Holmens Kanal 20
1060 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
14-04-2021
Udløber
26-04-2021
Kviknummer
LJA-81958409
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Beskæftigelsesministeriets Departement

Adresse
Holmens Kanal 20
1060
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
14-04-2021
Ansøgningsfrist
26-04-2021
Kviknummer
LJA-81958409
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed