Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Evaluerings- og analysekonsulent

Velliv Foreningen fmba

Ballerup, Storkøbenhavn

Indrykket
12-01-2022

Velliv Foreningen søger evaluerings- og analysekonsulent med interesse for mental sundhed i arbejdslivet

 

Velliv Foreningen er en medlemsforening for kunder i pensionsselskabet Velliv og blev etableret i 2015. I det lille, men dynamiske, sekretariat arbejdes der dedikeret og effektivt både med ejerskabet af pensionsselskabet, aktiviteter for foreningens over 370.000 medlemmer, servicering af repræsentantskab og bestyrelse samt foreningens almennyttige aktiviteter inden for mental sundhed.

 

Vi startede uddelinger til projekter for mental sundhed for 3 år siden, og har allerede støttet mere end 100 større arbejdspladsprojekter og en lang række lokale projekter i civilsamfundet. Vores ambition er at fremme trivsel, positive arbejdsfællesskaber og mental sundhed i arbejdslivet gennem støtte til og partnerskaber med private virksomheder, organisationer og andre relevante aktører på området. Vi søger nu en ny kollega, som kan styrke vidensopsamling og evalueringsindsatser i vores projekt- og uddelingsaktiviteter og forestå analyser af mental sundhed i arbejdslivet.

 

Om jobbet

Som konsulent kommer du til at arbejde inden for et spændende og aktuelt arbejdsfelt, hvor du kan gøre en forskel for mental sundhed på danske arbejdspladser. Velliv Foreningen har en solid økonomi, og i 2022 øger og styrker vi vores aktiviteter på uddelingsområdet. Det vil vi bl.a. gøre gennem rådgivning overfor ansøgere og evaluering af støttede projekter. Desuden vil vi sikre bedre vidensopsamling fra støttede projekter, styrke vores analysekapacitet for prioritering af vores indsats, samt i højere grad udbrede kendskabet til de værktøjer og metoder, som afgørende kan skabe bedre mental sundhed på arbejdspladserne.

 

Jobbet indebærer, at du får ansvaret for at gennemføre og videreudvikle vores evaluerings- og vidensopsamlingsaktiviteter i forbindelse med støttede projekter, udarbejde og koordinere analyser inden for mental sundhed på baggrund af data og tendenser på området, samt rådgive større arbejdspladsrettede projekter ift. evalueringsindsatsen.

 

Vi er et mindre sekretariat med tætte samarbejdsflader internt og mange eksterne samarbejdspartnere. Du bliver en del af kommunikations- og almennyttig-teamet, hvor du får erfarne, dedikerede og højt kvalificerede kollegaer. Vi arbejder tæt sammen med ambitioner om kvalitet, læring og udvikling. Du får også indsigt i arbejdet i en demokratisk forening, der takket være afkastet af en formue på 8,5 mia. kr. kan arbejde til gavn for både medlemmerne og det danske samfund.

 

Stillingen er med reference til programchef for almennyttige aktiviteter og kommunikation, Lars Bo Pedersen, og er uden personaleledelsesansvar.

 

Dine hovedopgaver

  • Udarbejde analyser og lave oplæg til eksterne analyser og dataindsamlinger inden for mental sundhed på arbejdspladser

  • Medvirke til at analyserne bl.a. kan anvendes til at sikre større synlighed omkring Velliv Foreningens indsats

  • Gennemgå evalueringer af mentale sundhedsprojekter, projektrapporteringer samt rådgivning omkring evalueringsindsatser i forbindelse med foreningens uddelinger.

  • Gialog og rådgivning ift. ansøgere og donationsmodtagere om evalueringsindsatser

  • Sagsbehandling og indstillinger til bestyrelsen i samarbejde med teamkolleger

 

Desuden opgaver omkring

  • Samarbejde med vores kommunikationsmedarbejdere om projektresultater til foreningens egne og eksterne medier

  • Medvirken ved løbende optimering af arbejdsgange og systemer især i forbindelse med evalueringsindsatsen

  • Deltage i sekretariatets øvrige opgaver efter behov.

 

Faglige erfaringer og kompetencer

Vi forventer, at du har stor erfaring med evaluering og analyser og det vil være en fordel, hvis det er indenfor arbejdsmiljø, trivsel og mental sundhed i forbindelse med private arbejdspladser. Vi forestiller os, at du i dag arbejder som analysemedarbejder, konsulent, projektkonsulent eller tilsvarende. Din nuværende baggrund er ikke afgørende, og du kan komme fra både en offentlig organisation, fond, forening, konsulentvirksomhed el.lign.

 

For at blive vores nye kollega, lægger vi desuden vægt på, at du kan dokumentere virkelig gode resultater og har følgende erfaringer og kompetencer:

  • 3-5 års praktisk erfaring med evalueringsaktiviteter og kvalitetsvurdering af projekter

  • Solid erfaring med at gennemføre dataindsamling, analyse, vidensopsamling, tolkning og præsentation af data og viden

  • Erfaring med at identificere og vurdere formidlingspotentialer ved analyser og evalueringsindsatser samt at bidrage til produktion af formidlingsprodukter

  • Viden og erfaring med projektansøgninger og procesforløb

  • Gode kommunikative evner så du kan formulere dig i både skrift og tale og give oplæg/præsentationer ved eksterne arrangementer 

  • Relevant uddannelse, f.eks. som sociolog, scient. pol., folkesundhedsvidenskab, uddannelse inden for organisation, HR eller tilsvarende med fokus på metode.

 

Personlige kompetencer og egenskaber

Du skal trives med at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi kender hinandens opgaver og hjælper til, så vi sikrer sammenhæng. Herudover vil vi gerne have en kollega med følgende personlige kompetencer og egenskaber:

  • Analytisk, talstærk og har godt overblik

  • Struktureret og god til at forstå projekter og planer

  • Ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt

  • Kvalitetsbevidst og med kritisk sans

  • Engageret

  • Tillidsfuld og samarbejdsorienteret

  • Serviceminded, fleksibel og hjælpsom

 

Din ansøgning

Mercuri Urval medvirker til rekrutteringsprocessen. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås i fortrolighed hos konsulent Henriette von Essen-Leise, tlf. 2943 5048. Du er også velkommen til at kontakte Programchef Lars Bo Pedersen på lbp@vellivforeningen.dk.

 

Ansøgning og CV uploades på www.mercuriurval.dk via søgefeltet på siden her (referencenummer DK-08960) senest den 7. februar 2022 kl. 9.

 

Der afholdes samtaler hhv. den 14. og 23. februar 2022. Der vil forekomme test mellem første og anden samtale.

 

Sted

Ballerup

 

Virksomhed

Velliv Foreningen

 

Referencenr.

DK-08960

 

Læs mere

www.vellivforeningen.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Velliv Foreningen fmba

Adresse 1
Lautrupvang 10
2750 Ballerup
Danmark
Adresse 2
Lautrupvang 10
2750 Ballerup
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-01-2022
Udløber
07-02-2022
Kviknummer
LJA-83217131
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Sundhed
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Velliv Foreningen fmba

Adresse
Lautrupvang 10
2750
Ballerup
Danmark
Praktisk information
Indrykket
12-01-2022
Ansøgningsfrist
07-02-2022
Kviknummer
LJA-83217131
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Sundhed
Beliggenhed