Erhvervspolitik er i stigende grad også et udtryk for sikkerhedspolitiske overvejelser. Erhvervsstyrelsens internationale område er ansvarlig for centrale dele af dette nye sikkerhedspolitiske område, og søger flere studenter til arbejdet med sanktioner, eksportkontrol og investeringsscreening.
Om stillingerne
Stillingerne er placeret i team Global handel og sikkerhed, der er ansvarlig for eksportkontrol og sanktioner, samt i team Udenlandske investeringer og sikkerhed, der er ansvarlig for investeringsscreening. Som studentermedhjælper hos os vil du blive en del af et af de to teams hverdag og bistå med forskelligartede opgaver, bl.a.:
-
Deltage i sagsforberedende arbejde, herunder bistå med delanalyser til trusselvurderinger og indstillinger i forhold til ansøgninger vedr. eksportkontrol og investeringsscreening.
-
Inddrage relevante myndigheder, herunder Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste i Danmark og EU
-
Bidrage til besvarelse af henvendelser fra virksomheder og andre interessenter.
-
udarbejde statistik og bidrage med research og informationssøgning samt aktindsigter og journalisering.
Om arbejdet i team Global handel og sikkerhed
I Team Global Handel og Sikkerhed arbejder vi for at fremme danske virksomheders muligheder på globale markeder på en måde, så det ikke sker på bekostning af vigtige sikkerheds- og udenrigspolitiske hensyn.
Har du lyst til at arbejde for at sikre, at kritiske produkter og kritisk teknologi ikke falder i de forkerte hænder og at sanktioner vedtaget af det internationale samfund overholdes? I så fald er du måske én af vores nye studenter, der skal indgå som en vigtig del et team af engagerede medarbejdere på disse områder.
Om arbejdet i team Udenlandske investeringer og sikkerhed
Som en del af Erhvervsstyrelsens internationale område arbejder team Udenlandske investeringer og sikkerhed med at forhindre, at udenlandsk økonomisk aktivitet skader Danmarks sikkerhed. Det gør vi ved at analysere forskellige aktiviteter, herunder udenlandske opkøb og aftaler med danske virksomheder, når der er tale om samfundskritisk infrastruktur, teknologi eller leverandører til forsvaret.
Vi griber ind, når vi identificerer risici i forhold til national sikkerhed eller offentlig orden, men vores vision er, at sikkerhed og service skal gå i hånd i hånd, så danske virksomheder fortsat har de bedst mulige vilkår for at tiltrække kapital. Du kan læse mere om området på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: https://erhvervsstyrelsen.dk/screening-af-udenlandske-investeringer
Hvis du har lyst til at arbejde med analytisk, og bidrage til at modvirketrusler mod national sikkerhed forbundet med udenlandsk økonomisk aktivitet i Danmark, er du måske én af vores nye studenter, der skal indgå som en vigtig del et team af engagerede medarbejdere.
Om dig
Vi forestiller os, at du er på slutningen af din samfundsvidenskabelig uddannelse på bachelorniveau eller er i gang med din kandidatuddannelse inden for f.eks. jura, ha. jur., IBP, Internationale studier, statskundskab/forvaltning eller lignende.
Vi lægger derudover stor vægt på, at du er analytisk anlagt og får energi af at arbejde undersøgende og efterforskende, da det er en stor del af vores hverdag i teamet.
Endelig er det vigtigt, at du har interesse for international sikkerhedspolitik, og hvordan den påvirkes af ændringer i den internationale økonomi.
Om os
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 1200 medarbejdere, som arbejder på fem forskellige lokationer i landet - Langelinie, Midtermolen og Dampfærgevej i København, Slotsgade i Nykøbing Falster og Ferskvandscenteret i Silkeborg. Denne stilling er placeret på Langelinie.
Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.
Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.
Om ansættelsen
Ansættelse sker efter overenskomst mellem HK og Finansministeriet. Stillingerne er på 15 timer om ugen. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.
Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.
Hvis du vil vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte teamleder Esben Larsen (Global handel og sikkerhed) på telefon +45 35 29 10 55 eller teamleder Nikolaj Slot Simonsen (Udenlandske investeringer og sikkerhed) på telefon +45 35 29 19 02. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Cathrine Lund-Jensen på telefon +45 91 33 70 38.
Interesseret?
Lyder det som noget for dig? Så klik på 'Søg stilling'-knappen nederst i annoncen eller søg via vores hjemmeside på https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest tirsdag den 18. april 2023.
Samtaler forventes afholdt i uge 16 og 17.
I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Vision:
Vi skaber de bedste rammer for ansvarlige virksomheder
Mission:
I partnerskab med andre gør vi det enkelt og attraktivt at drive ansvarlig virksomhed og skabe udvikling i hele Danmark
Søg jobbet
Ansøgningsfrist: 18-04-2023
Arbejdssted: København Ø
Hjemmeside
https://erhvervsstyrelsen.dk/
Spørgsmål om jobbet
Cathrine Lund-Jensen
HR-rekrutteringspartner
91 33 70 38
Esben Larsen
Teamleder
35 29 10 55
Nikolaj Slot Simonsen
Teamleder
35 29 19 02