Vil du være en del af et område med høj politisk bevågenhed? Har du lyst til at være med til at forbedre processerne og præge de juridiske perspektiver i udviklingen af den offentlige gældsinddrivelsesopgave? Har du stærke analytiske evner, og er du nysgerrig og opsøgende? Vi søger lige nu flere nye kolleger - både erfarne og nyuddannede, og måske er det dig, vi leder efter.
Kombinér jura med IT, data og udvikling
I kontoret for Forretningsudvikling og Jura i Gældsstyrelsen fokuserer vi på at integrere jura med IT, data og udvikling for at sikre en lovlig og gyldig inddrivelse af gæld. Gældsstyrelsen arbejder tæt sammen med vores kolleger i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og ved at integrere juridiske kompetencer i udviklingsarbejdet, kan vi løbende håndtere de juridiske krav, som it-systemerne og videreudviklingerne skal leve op til. Gennem skarpe analyser af data om gældsposter arbejder vi konstant med at øge effektiviteten i vores opgaver og samtidig varetage retssikkerheden for borgerne.
Vi er et kontor med mange forskellige og spændende opgaver, hvor vi arbejder med skiftende juridiske discipliner indenfor bl.a. forvaltningsret, øvrig offentlig ret, persondata og GDPR samt obligations- og skatteretlige emner.
Du kan bl.a. komme til at beskæftige dig med at:
-
Analysere mønstre i fordringsmassen og understøtte inddrivelsesopgaven med juridiske afklaringer, vidensoverdragelse og analyser
-
Besvare juridiske spørgsmål fra fx Rigsrevisionen og Folketingets Ombudsmand
-
Bistå med svar på juridiske ad hoc spørgsmål og hasteforespørgsler til Gældsstyrelsens forskellige opgaveområder; herunder inddrivelsesskridt, insolvensprocesser m.m.
-
Deltage i større oprydningsinitiativer med henblik på at øge effektiviteten i den offentlige gældsinddrivelse
-
Fortolke og omsætte kompleks lovgivning til klare processer.
Da vi søger både erfarne og nyuddannede jurister, der kommer med forskellige kompetencer, viden og udviklingsønsker, kan vi tilpasse ansvar og opgaver i stillingen, så den passer til dig.
Juridiske profiler med lyst til at lære og udvikle sig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse på kandidatniveau, fx cand.jur. eller cand.merc.jur. Du kan også have opnået tilsvarende faglighed og kompetencer gennem dit erhvervsarbejde. Du har interesse for gældsinddrivelse, og du ønsker at komme med forslag til, hvordan vores regler og arbejdsgange kan forbedres.
For at få succes i jobbet er det en fordel at:
-
Du brænder for at arbejde tværfagligt, og du sætter en ære i at involvere dine interessenter
-
Du er en god kommunikator, der kan sikre målrettet og forståelig kommunikation
-
Du har lyst og vilje til at arbejde sammen med kolleger, der har en anden faglighed end din egen
-
Du er analytisk, strategisk og kreativt tænkende
-
Du kan trives med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor løsninger indimellem kommer udefra.
Som person er du nysgerrig og opsøgende, og du får energi af at sparre med dine kolleger.
Det går af og til stærkt, og du skal derfor være god til at prioritere og planlægge din tid og dine opgaver. Til gengæld giver vi dig mulighed for at få et stort selvstændigt ansvar med rig mulighed for sparring og mulighed for at lære og udvikle dig.
Bliv en del af et fagligt stærkt fællesskab
Du bliver en del af et kontor, der kombinerer høj faglighed og trivsel i et udviklende miljø. Du får engagerede, kompetente og hjælpsomme kolleger samt et godt socialt sammenhold med en uformel omgangstone og højt til loftet. Vi har stor respekt for hinanden både i opgaveløsningen og som kolleger.
Hos os har du betalt frokostpause og fleksible arbejdstider, så der både er plads til arbejde og familie.
Som nyansat vil du indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at komme ind i arbejdsopgaverne. Udover introduktionsforløbet vil du blive tildelt en fast kollega fra teamet, som vil kunne hjælpe dig og besvare spørgsmål i opstartsfasen.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter via linket Søg stillingen senest mandag den 6. februar 2023. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag.
Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Peter Langkjær på telefon 72 38 80 71 eller souschef Joachim Maxen på telefon 72 38 31 27.
Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige, og der vil blive indhentet straffeattest og referencer.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Forventet tiltrædelse er 1. april 2023 eller efter nærmere aftale.
Om du bor på Fyn, Sjælland eller i Jylland er ikke afgørende
Vores arbejdssted er som udgangspunkt Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, men det vil også være muligt, at arbejde fra kontorets anden adresse i Teglgårdparken 103 i Middelfart og have arbejdsdage i København.
Stillings-ID
164967
Ansøgningsfrist
06-02-2023
Tiltrædelsesdato
01-04-2023
Arbejdssted
Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg
Kontakt
Joachim Maxen
Chefkonsulent
E-mail
72383127
Peter Langkjær
Kontorchef
E-mail
72389071
Hjemmeside
www.gaeldst.dk/