Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfarne medarbejdere med interesse for økonomi og uddannelsespolitik søges til Børne- og Undervisningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
22-04-2021

Vil du være med til at sætte retning for og løfte den økonomiske styring og udvikling af ungdomsuddannelserne i Danmark? Vil du arbejde med udformning og udgiftsvurdering af nye initiativer samt finansieringsforslag til realisering af politiske tiltag? Og er du klar til at varetage et stort selvstændigt ansvar? Så er du måske vores nye medarbejder i Center for Økonomisk Politik og Styring i Børne- og Undervisningsministeriets departement.

 

Vi arbejder for stærke uddannelsestilbud til børn, unge og voksne

I Center for Økonomisk Politik og Styring arbejder vi med politikudvikling, finanslov og økonomisk styring på ungdomsuddannelsesområdet, voksen- og efteruddannelsesområdet, fri- og privatskoler samt efterskoler i tæt samarbejde med vores kollegaer i departementet, i vores styrelser og i andre ministerier. Vi omsætter politiske ønsker til konkrete initiativer i tal og ord, vi forbereder oplæg til og udmønter politiske initiativer på finansloven, og vi rådgiver og hjælper børne- og undervisningsministeren i politiske forhandlinger og det daglige arbejde med politikudvikling. Alt sammen med fokus på at skabe stærke uddannelsestilbud til børn, unge og voksne. Vi har samlet set ansvar for over 35 milliarder kroner på finansloven, og det er vores opgave at sikre, at politiske beslutninger og prioriteringer sker på et solidt økonomisk grundlag.

 

Opgaver

Vi søger en eller flere medarbejdere, der med stor selvstændighed og i samarbejde med dygtige kollegaer kan varetage opgaver relateret til politikudvikling og styring af de økonomiske rammer på finansloven inden for ungdomsuddannelserne med fokus på erhvervsuddannelserne og de arbejdsgiverfinansierede ordninger. Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Politikudvikling og koordination med fokus på erhvervsrettede uddannelsesområder

  • At sikre tværgående sammenhæng og høj kvalitet i centrets opgaveløsning, herunder ved at yde sparring og bistand til kolleger

  • At koordinere og sikre fremdrift i implementering af politiske aftaler

  • Ministerbetjening i forbindelse med fx svar til folketinget, forberedelse af politiske møder og bidrag til taler. 

Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med ca. 20 kolleger, hvor analytiske evner, samarbejde og faglig sparring er i højsædet, og hvor vi lægger vægt på godt kollegaskab og høj resultatskabelse.

 

Din profil

De konkrete opgaver tilpasses dine kompetencer, men du har allerede erfaring inden for området samt gode analytiske evner og flair for tal. Dertil er du initiativrig og selvstændig og har interesse for sammenhængen mellem økonomi, styring og uddannelsespolitik. Det er en fordel, hvis du har forudgående kendskab til arbejdet i et ministerium samt anden erfaring fra uddannelsesområdet.

 

Vi lægger konkret vægt på, at du:

  • har en relevant uddannelsesbaggrund, fx cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon. eller cand.scient.soc.

  • trives med at påtage dig et stort og selvstændigt ansvar for dine arbejdsområder.

  • kan formidle komplekse sammenhænge på en let forståelig måde.

  • har en skarp pen samt flair for tal og økonomi.

  • har gode samarbejdsevner og lyst til at sparre med kolleger.

  • har god politisk forståelse og kan bringe analyser i spil i en politisk kontekst. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som chefkonsulent efter fællesoverenskomst for akademikere i staten. Der kan være mulighed for at forhandle tillæg afhængigt af dine kvalifikationer.

 

Ansættelsen er snarest muligt og senest pr. 1. juli 2021.

 

Arbejdsstedet er Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K.

 

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kasper Warrer på 3022 5450.

 

Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk

 

 

 

Sådan søger du

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis elektronisk senest onsdag den 5. maj 2021. Du søger stillingen via vores hjemmeside uvm.dk/job. Vi forventer at holde samtaler i uge 19-20.

 

Bemærk, at der kan forekomme test i forbindelse med ansættelsesprocessen. Du får mere information herom, hvis det bliver aktuelt.

 

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
22-04-2021
Udløber
05-05-2021
Kviknummer
LJA-81997538
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Forskning og undervisning
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 26
1220
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
22-04-2021
Ansøgningsfrist
05-05-2021
Kviknummer
LJA-81997538
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Forskning og undervisning
Beliggenhed