Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfarne kollegaer søges til udvikling af statens ledere

Medarbejder og Kompetencestyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
04-07-2022

Brænder du for at gøre en forskel for de statslige ledere og har du fingeren på pulsen ift. hvad der optager de statslige ledere og arbejdspladser? Så bliv en del af vores Center for Ledelse og Rekruttering, hvor vi kan tilbyde spændende opgaver, høj faglighed, ambitioner i top og godt kollegaskab.

 

Om stillingen

Vi søger nye kollegaer som har lyst til at få en central rolle ift. at udvikle, rekruttere og tiltrække statslige ledere til de mange vigtige opgaver og dagsordener i staten. Afhængig af din baggrund og erfaring vil du indgå i en række forskellige opgaver, fx:

  • videreudvikle, planlægge, gennemføre og evaluere vores længerevarende ledelsesudviklingsforløb. Forløbene er målrettet alle ledelsesniveauer fra ledertalenter til topledere.

  • udvikle nye tilbud, som adresserer aktuelle ledelsesudfordringer eller supplerer vores nuværende ledelsesudviklingsaktiviteter, fx masterclasses, korterevarende kurser og videnscaféer.

  • inspirere og kommunikere proaktivt om ledelses- og rekrutteringsfaglige emner i en statslig kontekst i form af konkrete råd og værktøjer til statslige ledere og HR-funktioner

  • bistå og understøtte ministerier og institutioner ift. rekruttering af ledere og gode rekrutteringsprocesser.

  • deltage i tværgående projekter og opgaver med fokus på at videreudvikle staten som attraktiv arbejdsplads, herunder fx employer branding og lederkonference.

 

Om centeret

Center for Ledelse og Rekruttering har til opgave at understøtte god ledelse og lederrekruttering. Centeret har ansvaret for at udvikle, drive og evaluere det tværstatslige Program for Ledelsesudvikling i Staten (PLUS) og understøtte de statslige arbejdspladser med lederrekrutteringer i Statens Center for Rekruttering (SCR). Desuden udmønter centeret en række tværoffentlige ledelsesinitiative, hvor vi samarbejder med Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Finansministeriet.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en afvekslende hverdag med en bred kontaktflade på de statslige arbejdspladser, samarbejde med ledelsesudviklingseksperter og forskere samt et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø, hvor både faglighed, sammenhold og engagement er i top. Vi lægger vægt på, at der er plads til videndeling, sparring - og et godt grin.

 

Det er også værd at nævne, at vi har god kaffe, frugtordning og en attraktiv kantineordning. Vi har et træningscenter, og vi er gode til at arrangere ting sammen. Vi har til huse tæt på Kgs. Nytorv, og metroen ved Marmorkirken er lige om hjørnet.

 

Om dig

Vi forventer, at du har minimum 3 års erfaring og muligvis en akademisk uddannelsesbaggrund. Du har erfaring med eller interesse for at udvikle og gennemføre ledelsesudviklingsaktiviteter. Herudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse og flere af de nævnte opgaveområder ovenfor. Din erfaring kan komme fra både en rolle i en udviklings- eller HR-funktion, eller fra konsulentbranchen det er dog vigtigt, at du har indsigt i den offentlige sektor og har udpræget politisk og organisatorisk forståelse.

 

Derudover leder vi efter dig, som:

  • Har stor interesse for og indsigt i den offentlige sektors udvikling, herunder de statslige lederes rammer, kontekst, opgaver, udfordringer og udviklingsbehov

  • Er udadvendt og god til at samarbejde, bygge relationer og samskabe med andre

  • Er en holdspiller, der er vant til at arbejde i teams, men også kan løbe med bolde selvstændigt.

  • Arbejder analytisk, struktureret og med et 360-graders perspektiv på dine opgaver

  • Har et skarpt blik for formidling, både skriftligt og mundligt

  • Har en god dømmekraft og har sans for detaljer uden at miste blik for det væsentlige

  • Er god til at prioritere, sikre fremdrift og overholde deadlines

  • Trives med en opgaveportefølje, som indeholder både udviklings- og driftsopgaver

 

Om styrelsen

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen blev oprettet i 2019 som en departemental styrelse i Skatteministeriets koncern. Styrelsen varetager statens arbejdsgiverrolle og sikrer indgåelse samt implementering af overenskomstaftaler for det statslige arbejdsmarked. Styrelsen er desuden ansvarlig for fællesstatslige initiativer på arbejdsmiljø- kompetenceudviklings- og rekrutteringsområdet, udvikling af samarbejdsstrukturen i staten, samt for udvikling af ledelsesområdet, herunder opfølgning på ledelses- og kompetenceaftalen og udvikling af det statslige lederudviklingsprogram PLUS.

 

En nærmere præsentation af styrelsens opgaver og organisation findes på www.medst.dk.

 

Ansøgning og kontakt

Løn og ansættelsesvilkår

Afhængig af din baggrund bliver du ansat som konsulent eller fuldmægtig i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC) eller overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

 

Ansættelsessted

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Landgreven 4, 1301 København K.

 

Hvis du vil vide mere

Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte centerets kontorchefer Lone Bekker tlf. 35 27 11 84 eller Christiane Stelling, tlf. 35 27 11 76.  Da vi holder sommerferie i uge 29, 30 og 31, må du meget gerne i den periode sende en SMS, så vender vi tilbage til dig.

 

Ansøgning

Når du søger skal du sende CV, motiveret ansøgning og eksamensbevis via linket Søg stillingen. Send din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 10. august 2022. Samtaler forventes afholdt løbende. Det forventes, der vil indgå en case eller rekrutteringstest i forbindelse med 2. samtalen.

 

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Stillings-ID

158190

 

Ansøgningsfrist

10-08-2022

 

Tiltrædelsesdato

01-09-2022

 

Arbejdssted

Hovedstadsområdet

 

Arbejdssted

Landgreven 4, 1301 København K

 

Kontakt

Christiane Stelling

Programleder

E-mail

35271176

 

Lone Bekker Henrichsen

Kontorchef

E-mail

35 27 11 84

 

Hjemmeside

www.medst.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Medarbejder og Kompetencestyrelsen

Adresse 1
Landgreven 4
1301 København K
Danmark
Adresse 2
Landgreven 4
1301 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
04-07-2022
Udløber
10-08-2022
Kviknummer
LJA-83789721
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Medarbejder og Kompetencestyrelsen

Adresse
Landgreven 4
1301
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
04-07-2022
Ansøgningsfrist
10-08-2022
Kviknummer
LJA-83789721
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Beliggenhed