Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfarne jurister med interesse for komplekse retsområder og politikudvikling med betydning for klima og sunde fødevarer

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement

København, Storkøbenhavn

Indrykket
23-05-2024

I Retskontoret i Fødevareministeriets departement vil du blive en del af et stærkt juridisk fælleskab. Du vil få en unik mulighed for at arbejde med mange komplekse retsområder og blive involveret i sager, som er kendt i offentligheden og altid vedrører samfundsmæssige dagordener med afgørende betydning for danskernes hverdag

 

Vi tilbyder betydningsfulde og afvekslende opgaver

Vi tilbyder dig et udfordrende job, hvor du vil blive involveret i sager på komplekse retsområder med stor betydning for klima og sunde fødevarer. Du vil komme tæt på vigtige politiske beslutningsprocesser, på lovgivningsarbejdet og på internationale dagsordener, ligesom du vil blive en del af en organisation med et stærkt fokus på god og sikker forvaltning, og hvor kvaliteten af arbejdet altid er i højsædet.

 

Du vil få samfundsrelevante og afvekslende opgaver, som du hver dag løser i et stærkt fagligt fællesskab, hvor du samarbejder tæt med din chef og dine dygtige juristkollegaer. Vi tilbyder en helt særlig mulighed for at arbejde med juraen i bred forstand og på komplekse retsområder, herunder bl.a. statsret, forvaltningsret, EU-ret, strafferet og lovteknik.

 

Du vil få et stort selvstændigt ansvar for en bred opgaveportefølje, og du vil blive juridisk sparringspartner og rådgiver i sager, som behandles i departementets øvrige kontorer. Du vil også få bred kontakt til ministeriets styrelser og eksterne samarbejdspartnere.

 

Vi har fokus på din faglige og personlige udvikling, og vi tilbyder gode muligheder for at udvikle dig med nye eller flere opgaver, juridiske discipliner og ansvarsområder. Vi har bl.a. en intern rokeringsordning, som indebærer, at du efter en periode kan søge om at skifte kontor og/eller arbejdsområder, hvis du ønsker at prøve kræfter med andre nye arbejdsopgaver.

 

Du vil - alt efter interesse og kompetencer - også kunne starte din ansættelse i et af departementets fagkontorer. Starter du ansættelsen i et fagkontor, vil du opleve et tæt samarbejde med Retskontoret og have god mulighed for juridisk sparring.

 

Vi søger jurister med erfaring

Du er uddannet cand.jur. og har nogle års erfaring.

 

Vi kigger efter følgende kompetencer:

  • Du kan formidle juridiske problemstillinger på klar og tydelig vis

  • Du kan levere løsninger af høj faglig kvalitet også under tidspres

  • Du interesser dig for den politiske dagsorden, offentlig forvaltning og EU-ret

  • Du har evner og lyst til at indgå i samarbejde med flere forskellige fagligheder, og du kan sikre fremdrift i sagerne

  • Du har engagement og dedikation i arbejdet og lyst til personlig og faglig udvikling

Departementet er en spændende arbejdsplads

Vi er ca. 200 medarbejdere i departementet, som er centralt beliggende i København, tæt på metro og Christiansborg. Hver dag hjælper vi fødevareministeren med at administrere og udvikle områderne fødevarer, landbrug og fiskeri ofte i vigtige sager med stor offentlig bevågenhed. Vi har stor tillid til og respekt for hinanden, er gode til at samarbejde, har det sjovt sammen, og vi har en god balance mellem privatliv og arbejdsliv.

 

Du vil blive en del af Retskontoret, som er ansvarlig for den juridiske rådgivning af ministeriets politiske og administrative ledelse, og som understøtter sagsbehandlingen i hele departementet. Kontoret fungerer med andre ord som husadvokat og juridisk sparringspartner også for ministeriets styrelser og varetager mange forskelligartede opgaver, herunder juridisk kvalitetssikring og behandling af sager af mere principiel karakter, bistand til lovforslag, besvarelse af aktindsigter mv. Kontoret ledes af retschefen, der er en del af departementets direktion.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse er på fuld tid, og indplacering sker som fuldmægtig eller konsulent i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten. Herudover kan der forhandles et individuelt tillæg afhængig af kvalifikationer.

 

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner.

 

Dit tjenestested bliver Holbergsgade 6, 1057 København K.

 

Stillingerne er ledige til besættelse snarest muligt.

 

Kontakt os gerne

Vil du vide mere om arbejdet i fødevareministeriet, kan du læse mere på vores hjemmeside.

 

Ønsker du mere viden om de ledige stillinger, kan du kontakte retschef Jeanie Sølager Bigler på 24 81 96 60 eller juridisk kvalitetschef Vita Horneman på 24 94 79 97.

 

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-partner Anders Bo Hansen på 61 88 90 29.

 

Vi vil gerne se din ansøgning

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse (eksamensbevis fra bachelor og kandidat), CV samt eventuelle referencer senest fredag den 14. juni 2024, kl. 12.

 

Der afholdes samtaler løbende.

 

Der kan indgå opgave og test i forbindelse med ansættelsen.

 

Nogle af de ledige stillinger kan være forbundet med et krav om, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement

Adresse 1
Holbergsgade 6
1057 København K
Danmark
Adresse 2
Holbergsgade 6
1057 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-05-2024
Udløber
14-06-2024
Kviknummer
LJA-85498107
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement

Adresse
Holbergsgade 6
1057
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
23-05-2024
Ansøgningsfrist
14-06-2024
Kviknummer
LJA-85498107
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed