Gem annonce

Erfaren specialkonsulent til Rigsarkivets ledelsessekretariat

Rigsarkivet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
20-01-2023

Ansøgningsfrist: 10-02-2023

Brænder du for at arbejde med strategisk ledelsesunderstøttelse, facilitering og organisationsprocesser? Har du erfaring med sekretariatsbetjening? Kan du skabe sammenhæng og overblik i en organisation, der er præget af digitale processer? Så er du måske vores nye kollega. 

I Rigsarkivet arbejder vi med at styrke borgernes og samfundets mulighed for at udnytte den fælles dataressource i arkiverne. Vi er Danmarks hukommelse, og vi søger netop nu en stærk generalist til en central rolle i vores ledelsessekretariat.  

I Ledelsessekretariatet har vi en væsentlig opgave med at understøtte ledelsens behov. Det er derfor vigtigt, at vi kender Rigsarkivets mange forskellige opgaver, er synlige og på forkant. Vi lægger vægt på at yde god og effektiv service til ledelsen og hele organisationen. Vi arbejder blandt andet med at følge op og skabe sammenhæng mellem strategi og opgaver. Vi koordinerer besvarelser til Kulturministeriet og det politiske niveau samt kvalitetssikrer direktionssager og forbereder seminarer for ledelsen. Vi leder efter en profil, der kan bidrage til at danne overblik og give sparring til Rigsarkivets medarbejdere også når tingene går stærkt.

Dit kommende team

I det daglige arbejde er du tæt sparringspartner med Martin og Elisabeth, der er henholdsvis chef for Ledelsessekretariatet og ledelsessekretær. Vi lægger vægt på en åben og involverende dialog om opgaver og forbedringspotentialer. Vi forventer, at du arbejder selvstændigt, tager initiativ og driver dine egne opgaver.

I Rigsarkivets Ledelsessekretariat er vi i alt 10 medarbejdere, som understøtter direktionen og ledelsen herunder med strategisk forskningsledelse, kommunikation og pressehåndtering samt strategisk opfølgning og kvalitetssikring i bred forstand. Vi har et godt tværfagligt samarbejdsmiljø, hvor du får rig mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer. Arbejdsklimaet er uformelt og præget af stort engagement og gensidig respekt. Vi sidder i et nyt, åbent og moderne kontormiljø tæt på havnen, Hovedbanegården og byens liv.

Dine arbejdsopgaver

Dine hovedarbejdsopgaver er at

  • Vedligeholde overblik over Rigsarkivets strategiske opgaver og sikre fremdrift
  • Kvartals- og årsrapportering af mål til Kulturministeriet
  • Understøtte og udvikle strategiproces i tæt samarbejde med ledelsessekretæren
  • Koordinere bidrag og input internt og eksternt herunder til Kulturministeriet
  • Generel sekretariatsbetjening

Om dig

Du har en relevant videregående uddannelse og gerne flere års erfaring fra et lignende job i fx et sekretariat, udvalg eller et ministerie.

Vi lægger vægt på, at du er god til at formulere dig, både mundtligt og skriftligt. Du kan omsætte det svært forståelige kort og enkelt. Vi ser gerne, at du har erfaring med projektledelse. Endvidere har du en god forståelse for it-værtøjer og systemer. Du trives med både at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med forskellige fagligheder. Det er ideelt, hvis du har erfaring med Public 360, og kender til offentlige forvaltningssystemer.

Desuden forventer vi, at du

  • Har erfaring med offentlig administration og flair for at navigere i en politisk styret organisation
  • Har solid erfaring med at drive processer og strategier fx er du god til at facilitere seminarer og workshops
  • Har en venlig og åben attitude ledelsessekretariatet er et serviceorgan
  • Du har en høj personlig integritet og respekterer fortrolighed
  • Har stærke administrative kompetencer og stor forståelse for juridiske problemstillinger
  • Trives med diversitet i dine opgaver og er god til at skabe overblik

Om Rigsarkivet

Rigsarkivet arbejder for at indsamle, bevare, forske i, tilgængeliggøre og formidle den vigtige samfundsdokumentation, Rigsarkivet besidder. Vi er en ambitiøs organisation, der satser på udvikling og digitalisering af vores arbejdsmåder og vores ydelser. Vi prioriterer gode muligheder for personlig og faglig udvikling, ligesom vi lægger vægt på et stærkt fagligt og uformelt arbejdsmiljø. Vi har fleksible arbejdstider, så arbejds- og privatliv hænger sammen.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes som specialkonsulent efter gældende overenskomst for akademikere i staten. Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Arbejdsstedet er Rigsarkivets adresse på Kalvebod Brygge 34, centralt i København.

Tiltrædelse 1. april 2023.

Vi indhenter straffeattest.

Ansøgning

Send os en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på Søg stillingen nederst på siden.

Ansøgningsfristen er fredag den 10. februar 2023.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos enhedschef for ledelsessekretariatet Martin Bork, mb@sa.dk eller mobil 41 71 73 63.

Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.rigsarkivet.dk.

Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning i personalet som muligt, hvorfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Praktisk information
Oprettet
20-01-2023
Udløber
10-02-2023
Kviknummer
LJA-84445838
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Rigsarkivet

Adresse
Kalvebod Brygge 34
1560
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
20-01-2023
Ansøgningsfrist
10-02-2023
Kviknummer
LJA-84445838
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Gem annonce