Gem annonce

Erfaren projektøkonom til Forskningsadministration, KBH. (Genopslag)

Aalborg Universitet København

Storkøbenhavn

Indrykket
27-04-2020

Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) ved Aalborg Universitet i København søger en dygtig projektøkonom med stor erfaring inden for projektadministration og projektregnskaber til en fast fuldtidsstilling som projektøkonom. Tiltrædelse 15. august 2020 eller snarest derefter. Pr. 1. januar 2020 fusionerede institutterne Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Institut for Byggeri og Anlæg (BYG) ved Aalborg Universitet. Det nye fusionerede institut BUILD er Danmarks førende inden for bygge- og anlægsområdet, med to lige store afdelinger placeret i hhv. København og Aalborg.

STILLINGSBESKRIVELSE
Som projektøkonom bliver du en del af økonomiteamet, der har enheder både i København og i Aalborg. Økonomiteamet har en central rolle i organisationen. Opgaven som projektøkonom løftes i samarbejde med fem andre økonomimedarbejdere i København samt seks økonomimedarbejdere i Aalborg.

Teamet er en del af BUILDs sekretariat, der ud over økonomi arbejder med formidling, studieadministration, personaleadministration og indkøb. Du får reference til sekretariatschefen.

De konkrete opgaver omfatter bl.a.:

  • økonomisk projektstyring i samarbejde med de faglige projektledere i en forskningssektioner

  • udarbejdelse af projektregnskaber for tilskudsfinansierede forskningsprojekter, herunder EU-projekter

  • vejledning og støtte til BUILD s forskere og sektionsledere i forbindelse med tilskudsansøgninger

  • projektoprettelser i samarbejde med AAUs jurister og den centrale økonomiafdeling

  • videreudvikling af den økonomiske projektstyring i samarbejde med de øvrige medarbejdere i teamet.

Du får i stor udstrækning mulighed for selv at tilrettelægge dit arbejde, men vi forventer, at du indgår i et tæt samarbejde med kollegerne i økonomiteamet, så der sker videndeling på tværs i teamet. Desuden fordrer stillingen at også du indgår i et tæt samarbejde med BUILDs økonomiansvarlige, sektionslederne og de forskere, der er projektledere.

Der er stor variation i opgaverne og stillingen er karakteriseret ved et stort selvstændigt ansvar og forudsætter, at du evner selv at tage initiativ.

Vi forventer at du:

  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Det kan enten være en relevant videregående uddannelse inden for regnskab og økonomi, fx som HD, cand.merc., cand.oecon. eller cand.polit., samt mindst et par års relevant erhvervserfaring eller det kan være en kontoruddannelse og solid erfaring med time-/sagsstyring eller styring af forskningsprojekter.

  • formår at arbejde effektivt med fokus på detaljerne samtidig med, at du kan bevare overblikket

  • er serviceminded og har lyst til teamwork, men evner samtidig at arbejde selvstændigt

  • motiveres af udsigten til nye udfordringer i form af arbejde med styring af en portefølje af projekter.er rutineret i anvendelse af Excel til løsning af økonomiopgaver

  • kan begå dig på både dansk og engelsk.

Det endvidere en fordel, hvis du:

  • har arbejdet med time-/sagsstyring eller projektadministration i en NGO, i kommunalt regi, i staten eller på et universitet

  • har erfaring med udarbejdelse af projektregnskaber

  • har kendskab til vilkårene for økonomiske tilskud fra private og offentlige fonde og andre bevillingsgivere.

BUILD din nye arbejdsplads
BUILD skaber forskningsbaseret viden, der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Vi er internationalt anerkendt for anvendelsesorienteret forskning af højeste kvalitet og er kendt i den danske offentlighed som det vigtigste forskningsinstitut på bygge- og boligområdet. Instituttet har 300 medarbejdere og har en omsætning på 245 mio. kr., hvoraf 95 mio. kr. var indtægter fra tilskudsfinansieret forskning.

BUILDs kultur er stærkt præget af, at instituttet har et samfundsmæssigt formål: At skabe forskningsbaseret viden, der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. For at kunne opfylde dette formål genererer vi indtægter fra fire forretningsområder: Forskning, forskningsbaseret myndighedsbetjening, uddannelse og erhvervssamarbejde, herunder formidling. Vi arbejder forretningsorienteret med fokus på lønsomheden af de enkelte forskningsprojekter og erhvervssamarbejder.

BUILD er en familievenlig arbejdsplads med flextid, og medarbejderne nyder stor fleksibilitet med hensyn til selv at tilrettelægge deres arbejdstider. Derudover tilbyder vi et godt kollegialt arbejdsmiljø, åbenhed og inddragelse.

Du tiltræder 15. august 2020 eller snarest derefter og får arbejdsplads på kajkanten med udsigt over Sydhavnen.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomiansvarlig Natallia Alkhovik, nalk@build.aau.dk, tlf. 9940 2249 eller projektansvarlig Joakim Jeromdesella, joakimj@build.aau.dk, tlf. 9940 2274.

Vi forventer at afholde samtaler i løbet af juni måned.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

ANSØGNINGSFRIST
31/05/2020

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Aalborg Universitet København

Adresse
A. C. Meyers Vænge 15
2450 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
27-04-2020
Udløber
31-05-2020
Kviknummer
LJA-80168622
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Aalborg Universitet København

Adresse
A. C. Meyers Vænge 15
2450
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
27-04-2020
Ansøgningsfrist
31-05-2020
Kviknummer
LJA-80168622
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab
Beliggenhed
Gem annonce