Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren projektleder (specialkonsulent/fuldmægtig) til højt prioriteret opgave om fremtidens speciallægeuddannelse

Sundhedsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
20-08-2019

Vil du arbejde for fremtidssikring af lægers, tandlægers og sygeplejerskers videreuddannelser for landets øverste sundhedsmyndighed? Kan du se dig selv have en nøglerolle på området?

 

Så tilbyder vi en spændende stilling med et stort selvstændigt ansvar, tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger og gode udviklingsmuligheder.

 

Om os

Stillingen er placeret i Center for evidens, uddannelse og beredskab (EUB), som med sine ca. 45 medarbejdere er en af styrelsens største enheder. Ud over videreuddannelsesområdet varetager centeret en lang række forskellige opgaver vedrørende sundhedsberedskab, smitsomme sygdomme, screening, rationel farmakoterapi, nationale kliniske retningslinjer, organdonation, højt specialiseret behandling i udlandet og eksperimentel behandling.

 

Dine arbejdsopgaver

Dit primære arbejdsområde vil være videreuddannelsesområdet, hvor en af vores fornemste opgaver er at sikre, at den lægelige videreuddannelse lever op til fremtidens behov. Du vil endvidere skulle varetage opgaver i relation til specialtandlægeområdet og specialsygeplejerskeuddannelserne. Det kan bliver aktuelt, at du indgår i andre af centerets arbejdsområder.

 

Vi udarbejder løbende prognoser over udbuddet af speciallæger og specialtandlæger mv. og varetager opgaver i relation til dimensioneringen. Desuden har vi ansvaret for inspektorordningen, behandler dispensationsansøgninger om den lægelige videreuddannelse, varetager opgaver i relation til den kliniske basisuddannelse mv.

 

Dine opgaver vil eksempelvis være:

  • Projektledelse

  • Mødeledelse

  • Sekretariatsbetjening af udvalg, arbejdsgrupper mv.

  • Faglig rådgivning af departementet i Sundheds- og Ældreministeriet og øvrige myndigheder (besvarelse af folketingsspørgsmål, udvalgsspørgsmål mv).

  • Samarbejde med de regionale videreuddannelsessekretariater mv.

 

Din uddannelse og dine kvalifikationer

Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau indenfor folkesundhedsvidenskab, statskundskab eller lignende sundhedsfaglige-/samfundsfaglig akademisk uddannelse.

 

Vi forventer, at du har:

  • et par eller flere års erfaring med ledelse af større projekter og kan dokumentere gode resultater

  • en stor arbejdskapacitet, et stort personligt drive og evnen til at prioritere og bevare overblikket ved flere samtidige opgaver

  • stor personlig integritet, gode samarbejdsevner og evnen til at være en samlende figur i et team

  • gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner.

 

Vi forestiller os, at den rette kandidat har et vist forhåndskendskab til videreuddannelsesområdet.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende og afvekslende stilling med mødeaktivitet både i og ude af huset og en bred kontaktflade. Du kommer til at indgå i nogle af styrelsens højt prioriterede opgaver og vil komme til at indgå i et tværfagligt team, hvor du får rig mulighed for at tage ansvar, udvikle dig og lære nyt.

 

Om ansættelsen

Du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation som enten specialkonsulent eller fuldmægtig afhængigt af kvalifikationer.

 

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til overlæge Susanne Vinther Nielsen på tlf. 72227562.

 

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 37.

 

Sundhedsstyrelsen har røgfri arbejdstid.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Del dette job

Kontakt

Sundhedsstyrelsen

Adresse 1
Islands Brygge 67
2300 København S
Danmark
Adresse 2
Islands Brygge 67
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-08-2019
Udløber
04-09-2019
Kviknummer
LJA-74968544
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning, Projektledelse
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Sundhedsstyrelsen

Adresse
Islands Brygge 67
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
20-08-2019
Ansøgningsfrist
04-09-2019
Kviknummer
LJA-74968544
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Konsulent og rådgivning, Projektledelse
Beliggenhed