Gem annonce

Erfaren politisk konsulent

Danske Fysioterapeuter

Storkøbenhavn

Indrykket
06-06-2019

Danske Fysioterapeuter søger en politisk konsulent. Du skal sammen med foreningens valgte politikere og medlemmerne udvikle politikker og strategier, som kan styrke fysioterapeuters placering i sundhedsvæsenet.

  • Har du politisk tæft, og evner du at sætte en dagsorden?

  • Har du lyst til at arbejde for en profession i udvikling?

  • Vil du være med til at skabe værdi for fysioterapeuter gennem det politiske arbejde?

Vi søger en ny kollega, der har evner og lyst til at drive og udvikle Danske Fysioterapeuters public affairs-arbejde.

Du får ansvar for at udvikle og drive en række public affairs-processer af betydning for foreningens politiske ledelse. Du kommer til at forberede og deltage i møder med eksterne aktører, og skal stå i spidsen for udviklingen af politiske udspil fra foreningen. Du vil også spille en vigtig rolle i sekretariatsbetjeningen af organisationens politiske udvalg, hvor du skal være med til at sætte retning for den politiske betjening.

Vi sætter medlemmernes kompetencer i centrum for at fremme professionen, det gode arbejdsliv og en fysioterapeutisk dagsorden. Derfor skal du være nysgerrig på fysioterapeuterne, processtærk og holde af medlemsdreven politik. Du skal evne at kombinere input fra medlemmer og de valgte politikere i foreningen.

Du får en bred kontaktflade til organisationer, relevante ministerier og mange engagerede fysioterapeuter, hvor du selvstændigt skal kunne prioritere og varetage interesserne.

Profil
Du er uddannet i statskundskab, jura eller en lignende samfundsvidenskabelig uddannelse. Du har minimum ti års erfaring fra en interesseorganisation, Christiansborg, et konsulenthus eller et ministerium og med dig følger også dit brede netværk. Du har indgående kendskab til politiske processer, og du kan dokumentere dine resultater og din rolle i processerne.

Vi tilbyder

  • Et job i et fagligt spændende og udfordrende miljø med fokus på kvalitet og udvikling

  • Et job i en dynamisk organisation med en uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på sparring og dialog

  • Flekstid og gode muligheder for videreudvikling af faglige kompetencer

Lønnen forhandles individuelt med udgangspunkt i kravene til stillingen og dine kompetencer.

Tiltrædelse: Senest 1. oktober 2019

Ansøgning
Ansøgning inkl. CV sendes til job3@fysio.dk senest den 5. august 2019.

Første samtale afholdes 8. eller 9. august og anden samtale 26. august.

Yderligere oplysninger
Du kan læse den fulde stillingsbeskrivelse her.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ann Sofie Orth, chef for Politik & Presse på tlf.nr. 2075 1219 eller aso@fysio.dk

Danske Fysioterapeuter varetager som fag- og brancheforening de fagpolitiske, økonomiske og faglige interesser for 15.000 fysioterapeuter, som både er offentligt ansatte, selvstændige og praktiserende. Du kan læse mere om vores organisation og mission på fysio.dk. Vi er ca. 70 medarbejdere i sekretariatet i København, plus en valgt formand og fem regionsformænd, der arbejder på fuld tid.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Praktisk information
Oprettet
06-06-2019
Udløber
05-08-2019
Kviknummer
LJA-73914329
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning, Politik og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Danske Fysioterapeuter

Del dette job

Virksomhedsinformation

Danske Fysioterapeuter

Adresse
Holmbladsgade 70
2300
København S
Danmark
Tlf 33 41 46 20
Praktisk information
Indrykket
06-06-2019
Ansøgningsfrist
05-08-2019
Kviknummer
LJA-73914329
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Konsulent og rådgivning, Politik og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce