Gem annonce

Erfaren og ambitiøs projektleder til projekt ved Storebælt

Slagelse Kommune

Slagelse, Vestsjælland

Indrykket
18-06-2024

Slagelse Kommune søger en ambitiøs og erfaren projektleder, der har lyst til at stå i spidsen for et stort og prestigefyldt naturgenopretningsprojekt ved Storebæltskysten.

 

Slagelse Kommune og Den Danske Naturfond har sammen opkøbt ejendommen Kruusesminde ved Korsør, og et areal på 260 ha skal nu udvikles til et enestående naturområde. Brænder du for natur, biodiversitet og friluftsliv? Er du udviklingsorienteret og proaktiv, og motiveres du af at skabe forandringer og drive projekter? Så kan dette spændende job blive dit.

 

Det nye naturområde består af en enestående kyststrækning med et stort fuglereservat længst mod nord og den flotte klint ved Storebæltsbroen. Den centrale og største del består af græsmarker, landbrugsarealer og småskove, som skal omdannes til kvalitetsnatur. Hele arealet skal udvikles til ét stort, sammenhængende naturområde, som kommunens eksisterende naturprojekt Halsskov Overdrev bliver en del af. Udviklingen skal ske i samarbejde med kommunens borgere og organisationer og skal fastlægges i en natur- og friluftsplan.

 

Det nye naturområde forventes at blive en stor attraktion for Slagelse Kommune og alle regionens borgere, naturinteresserede, turister samt for de mange millioner passagerer, der hvert år kører over Storebæltsbroen, hvorfra der bliver nem adgang til området.

 

Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Den Danske Naturfond og Slagelse Kommune. Projektledelsen varetages af Slagelse Kommune.

 

Om jobbet og dine primære opgaver

Som projektleder får du - sammen med gode kolleger - ansvaret for at udvikle, lede og gennemføre etableringen af naturprojektet.

 

Der er indgået en samarbejds- og driftsaftale mellem Den Danske Naturfond og Slagelse Kommune, som du får ansvaret for at eksekvere på.

 

Du skal sikre stor synlighed omkring projektet og være proaktiv ift. formidling og kommunikation.

 

Stillingen kræver, at du har en god forståelse for den kommunale organisation, de politiske processer og kan samarbejde og finde løsninger, hvor der er mange forskellige interesser.

 

Dine opgaver/ansvarsområder

  • Varetage sekretariatsfunktionen for projektet

  • Udarbejde en natur- og friluftsplan i samarbejde med Naturfonden, ekstern konsulent og lokale interessenter

  • Sikre interessentinddragelse og sammenhæng til andre relevante planer og projekter, herunder bl.a. Udviklingsplan for Korsør

  • Skabe synlighed omkring projektet, herunder PR, hjemmeside, formidling af naturværdier og oplevelsesmuligheder samt planlægge og afholde arrangementer i området

  • Indhente myndighedstilladelser og tilbud/udbud for anlægsarbejde og samarbejde med entreprenører

  • Indgå aftaler om forpagtninger, tilsyn med arealer og andre driftsrelaterede opgaver

  • Tilrettelægge program for løbende registrering af udviklingen i naturen

  • Afklare og udarbejde oplæg til, hvad der skal ske med den erhvervede bygningsmasse

  • Budget- og økonomistyring af projektet

  • Videreudvikling af projektet og evt. fundraising.

Dine kvalifikationer

Vores foretrukne kandidat har en længerevarende uddannelse, er udviklingsorienteret, har mangeårig erfaring med ledelse af store projekter og har flair for naturprojekter.

 

Vi forventer, at du er/har

  • solid erfaring med projektledelse og erfaring med at udvikle og styre projekter fra idéfasen til anlæg

  • stor interesse i og viden om natur, biodiversitet og friluftsliv

  • et stort drive, er initiativrig og udviklingsorienteret

  • handlekraftig, resultatorienteret og har gennemslagskraft

  • helhedsorienteret og evner at samarbejde med alle typer af aktører

  • stærke formidlings- og kommunikative evner

  • dygtig strateg og samtidig har du blik for detaljen

  • udadvendt, involverende og har et smittende engagement

  • erfaring med at søge fondsmidler og lignende.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring fra en kommunal organisation.

 

Engagerede kolleger er klar til at byde dig velkommen

Stillingen er placeret i Center for Teknik, Plan og Erhverv på Dahlsvej i Korsør.

Du vil få et tæt samarbejde med mange kolleger i organisationen. Der nedsættes en projektorganisation for projektet. Du vil være i løbende sparring med chefen for Teknik, Plan og Erhverv og chefen for Kommunale Ejendomme

 

Når du starter hos os, vil du træde ind i et nyrenoveret kontormiljø. Også Korsør har masser at tilbyde udover nyrenoverede lokaler, god kantine og dygtige kolleger. Hvis du er interesseret i kultur, historie og natur, har vi mange tilbud i Korsør. Vi har Fæstningen, som er et område med rødder tilbage til middelalderen, og hvis du ønsker at spise din madpakke ved vandet eller at tage en dukkert eller tur i skoven efter arbejde, så er Ceres Stranden og Korsør Lystskov lige rundt om hjørnet.

 

Arbejdstid og løn

Arbejdstiden er 37 timer om ugen med fleksibel arbejdstid.

 

Løn og ansættelsesvilkår sker efter den gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er tidsbegrænset til 3 år.

 

Tiltrædelse

Tiltrædelse snarest muligt.

 

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderlige information, er du velkommen til at kontakte:

Søg jobbet

Er du klar til nye muligheder, så send os din ansøgning, inkl. CV og relevante dokumenter via vores hjemmeside www.slagelse.dk/job.

 

Ansøgningsfrist

  • Søndag den 04. august 2024.

Vi forventer at holde samtaler den 16. august 2024.

 

Slagelse Kommune har pr. 01. august 2023 røgfri arbejdstid.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Slagelse Kommune

Adresse 1
Dahlsvej 3
4220 Korsør
Danmark
Praktisk information
Oprettet
18-06-2024
Udløber
04-08-2024
Kviknummer
LJA-85552253
Jobtype
Fuldtid
Kontrakt/Projekt
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Lignende job

Del dette job

Virksomhedsinformation

Slagelse Kommune

Adresse
Dahlsvej 3
4220
Korsør
Danmark
Praktisk information
Indrykket
18-06-2024
Ansøgningsfrist
04-08-2024
Kviknummer
LJA-85552253
Jobtype
Fuldtid
Kontrakt/Projekt
Kategori
Kommunikation og medier, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce