Energinet

Energinet,

Fredericia
09-04-2018

ERFAREN KONTRAKTJURIST TIL STORE ENTREPRISEKONTRAKTER

Kontakt

Energinet

Tonne Kjærsvej 65
7000
Fredericia
Danmark
Tlf: 70 10 22 44
Praktisk information
Oprettet:
09-04-2018
Udløber:
25-04-2018
Kviknummer:
LJA-58865485
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Jura,
Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vær med til at sikre gode og gennemtænkte kontrakter inden for Energinets store indkøbsområde. Som vores nye kontraktjurist er din opgave at yde juridisk rådgivning til komplekse leverandørkontrakter (udarbejdelse, forhandling og kontraktstyring) i forbindelse med vores store anlægsprojekter, og du bliver en del af et professionelt fagmiljø med dygtige og engagerede kolleger. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia - tæt på motorvejsnettet og med under en times kørsel fra fx Aarhus og Odense.

 

UDARBEJDELSE AF KONTRAKTER OG JURIDISK KONTRAKTSTYRING

Du indgår i afdelingen Kontraktjura og Analyse, der er en del af Energinets Indkøbsområde bestående af i alt fire afdelinger. Kontraktjura og Analyse har bl.a. til opgave at yde kompetent og serviceorienteret juridisk rådgivning til koncernens forretningsenheder. Fagligheden er høj, og vi prioriterer faglige diskussioner samtidig med, at humøret er i top.

 

Som kontraktjurist bliver det dit primære ansvar at udarbejde gode kontrakter til store anlægsprojekter i milliard-klassen. Du rådgiver hovedsageligt indkøbere og projektledere omkring kontrakterne og er med i anskaffelsesprocessen fra start til slut, så vi sikrer, at der bliver indgået de bedst mulige kontrakter for Energinet. Sideløbende arbejder du med juridisk kontraktstyring på nogle af Energinets helt store anlægskontrakter. Da du arbejder med flere forskellige anlægsprojekter, får du en bred intern berøringsflade på tværs af hele organisationen. Det er derfor vigtigt, at du trives i en udadvendt rolle, er opsøgende i samarbejdet med interne samarbejdspartnere og er god til at skabe og vedligeholde relationer.

 

Glæd dig til at blive en del af et stærkt fagligt team med gode kolleger i en organisation, som vægter din faglige og personlige udvikling højt. Energinet er en fleksibel arbejdsplads med stort fokus på medarbejdernes trivsel og mulighed for indflydelse.

 

LØSNINGSORIENTERET JURIST MED STÆRKE KONTRAKTJURIDISKE KOMPETENCER

Du har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.jur. eller cand.merc.jur. og har mindst 5 års erfaring med at udarbejde og forhandle kontrakter. Vi ser gerne, at du har erfaring med internationalt samarbejde, ligesom det er en fordel, hvis du har kendskab til entrepriseret og entreprisekontrakter, gerne FIDIC-kontrakter.

 

Du evner at formidle dine skarpe juridiske pointer, så disse kan omsættes til kontrakter og senere juridisk styring af kontrakten. Ydermere forventer vi, at du behersker engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale. Det er endvidere en fordel at du har erfaring med udbudsreglerne, men ikke et krav.

 

Personligt besidder du overblik, evner at strukturere din hverdag og trives med at tage ansvar for dine opgaver og yde professionel rådgivning. Derudover er det vigtigt, at du er serviceminded og løsningsorienteret, så afdelingens samarbejdspartnere får den rette rådgivning. Du trives med at samarbejde i et travlt miljø og formår at bevare en positiv indstilling og proaktiv tilgang på trods af mangeartede og sideløbende arbejdsopgaver.

 

 

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket send ansøgning. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Morten Yde på tlf. 30 51 57 98 eller gruppeleder Emine Kayan på tlf. 29 49 42 60. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

 

Energinet varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vi ejer energiens motorveje og bidrager til at skabe fair konkurrence på markedet for el og gas til gavn for forbrugerne. Vi er en selvstændig offentlig virksomhed med ca. 1200 engagerede og fagligt højt uddannede medarbejdere. Med afsæt i værdierne tillid, mod, forretningsorientering, udvikling, ansvarlighed og engagement lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

 

Se film om Energinet.

Skriv gerne at du har set jobbet hos Djøfs Jobunivers...

Populære job

Høje-Taastrup Kommune søger erhvervsservicechef

Høje Taastrup Kommune
Frist: 
01-10-2018

POLITISK CHEF TIL FINANSFORBUNDET

Finansforbundet
Frist: 
09-10-2018
Lignende job
Københavns Kommune
København, Storkøbenhavn
Frist:
07-10-2018
Erhvervsministeriet
København, Storkøbenhavn
Frist:
07-10-2018