Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren kommunikationschef til Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
21-01-2019

Vi søger en ny kommunikationschef med en stærk ledelsesprofil og øje for politik, strategi og borgernær kommunikation og fokus på at motivere og lede medarbejderne.

 

Der er tryk på udviklingen i København. Byen skal matche fremtidens klimaudfordringer, kombinere livskvalitet i det nære og udsyn til verden og samtidig rumme et støt stigende antal københavnere med alsidige og modsatrettede forventninger til kommunen. Her er Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) en central aktør med stort behov for at involvere københavnerne og kommunikere med omverdenen.

 

Teknik- og Miljøforvaltningen er i konstant udvikling, og vores arbejde får stor både politisk og mediemæssig opmærksomhed. Kommunikationsarbejdet internt såvel som eksternt kræver både tydelig og modig ledelse samt veludviklede relationelle kompetencer og politisk forståelse.

 

Stærk lederprofil med erfaring fra kommunikationsområdet

Som kommunikationschef har du ansvaret for den strategiske udvikling og styring af forvaltningens kommunikation. Du agerer i tæt samspil med forvaltningens direktion og koncernledelse, der ser god kommunikation som afgørende for at indfri forvaltningens ambitioner for byen og organisationen.

 

Derfor søger vi en kommunikationschef med solid ledererfaring fra en større politisk ledet organisation. Du skal kunne genkende dig selv i beskrivelsen her:

 

  • en dygtig og nærværende personaleleder, der inspirerer, motiverer og kan se potentialet i hver enkelt medarbejder og skabe sammenhæng på tværs af afdelingen som helhed

  • analytisk begavet, drives af at skabe resultater, har et stort overblik og kan navigere i en kompleks organisation

  • erfaring med strategisk kommunikation og pressearbejde samt viden om, hvad der rører sig på kommunikationsfeltet, så du kan være sparringspartner for medarbejdere med forskellige kommunikationsfagligheder

  • trives på forskellige arenaer, hvor du med personlig gennemslagskraft opleves som en stærk og troværdig kommunikator

  • indgår naturligt i ledelsesmæssige sammenhænge, hvor fælles prioritering og samarbejde på tværs af fagområderne i den centrale stab er en del af hverdagen.

 

 

Som kommunikationschef trives du med en afvekslende hverdag og korte deadlines. Med et roligt overblik og en sikker hånd betjener du direktion og det politiske niveau, og du samarbejder kompetent og konstruktivt på tværs af forvaltning og kommune.

 

Om afdelingen

Du får personaleansvar for godt 20 specialiserede medarbejdere i den centrale kommunikationsafdeling, som arbejder strategisk med kommunikation inden for stort set alle discipliner: Visuel og digital kommunikation, information og adfærdspåvirkning samt intern kommunikation, presse og sociale medier. Enheden har fire kommunikationspartnere som bindeled ud i organisationen i hverdagen. Herudover har kommunikationschefen et tæt samarbejde med direktionen og det politiske presseteam på rådhuset og bidrager til et frugtbart tværgående samarbejde med forvaltningens øvrige ledere.

 

Forvaltningens kommunikationsstrategi skal fornys og sætte retningen for de kommende års kommunikationsindsatser. Strategien skal blandt andet være med til at gøre det nemt for københavnerne at være i kontakt med forvaltningen i hverdagen og gøre hele forvaltningen god til at kommunikere, så vi kan løfte vores ambitioner om at udvikle byen sammen med københavnerne. Samtidig er forvaltningen som organisation midt i en stor transition, som kalder på stærk ledelses- og forandringskommunikation.

 

Om TMF Stab

Den kommunikationsenhed, du skal lede er en af seks enheder i TMF Stab. Enhederne vil gerne være kendt for at være forvaltningens stærkeste administrative fagligheder, der har konstant helhedssyn og altid er samarbejdende. TMF Stab består af: Digitalisering, Kommunikation, Jura, HR- og Organisationsudvikling, Budget, Økonomi og et tværgående sekretariat. TMF Stab har ca. 110 medarbejdere, der har ansvaret for de overordnede administrative linjer i forvaltningen. Dette foregår i samarbejde med forvaltningens fire serviceområder, ligesom der er et tæt samarbejde med sekretariatet på Rådhuset og koncernledelsen.

 

Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og efter cheflønaftalen for Københavns Kommune. Tiltrædelse 1. april 2019.

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Anna Schou Johansen på 3045 3802 eller kommunikationspartner Lene Veilbæk på 2128 7169.

 

Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 17. februar 2019

 

Vedlæg venligst CV og relevante beviser.

 

1. samtaler afholdes fredag den 22. februar og 2. samtaler onsdag den 27. februar. Der vil være en personlighedstest mellem de to samtaler, og testinterviews afholdes mandag den 25. februar.

Del dette job

Kontakt
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen
Njalsgade 13
2300 København S
Web
Kontakt
Njalsgade 13
2300 København S
Danmark
Arbejdssted
-----------
Afdeling
---------
Praktisk information
Oprettet
21-01-2019
Udløber
17-02-2019
Kviknummer
LJA-69919791
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Ledelse
Ansøg nu
Lignende job

Grønlands Selvstyre, Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Adresse
Njalsgade 13
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
21-01-2019
Udløber
17-02-2019
Kviknummer
LJA-69919791
Jobtype
Fuldtid
Fag
Kommunikation og medier, Ledelse
Beliggenhed