Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren jurist til souschefopgaver på det beskæftigelsesretlige område

Ankestyrelsen

Aalborg, Nordjylland

Indrykket
18-01-2022

Har du mod på at arbejde med ledelse, og vil du være en del af ledelsesteamet i et stærkt, juridisk fagligt miljø, hvor du får mulighed for at arbejde med kvalitet, strategi, personaleudvikling og driftsstyring?

 

I Beskæftigelseskontor 1 i Ankestyrelsen sikrer vi retssikkerheden for borgere, der rammes af sygdom og derfor får brug for samfundets velfærdssystem; vi behandler klagesager på sygedagpengeområdet. Det kræver, at vi gør os umage med juraen, og at vi har styr på driften, så borgeren ikke skal vente for længe på en afklaring af sin sag.

 

Kontoret består af 25 juridiske medarbejdere, som er ledet af en ankechef og en souschef. Som vores nye kollega vil du skulle varetage opgaverne som souschef. Du kommer til at understøtte kontorets chef i alle ledelsesopgaverne. Opgaverne vil bestå af en blanding af faglig ledelse, personaleledelse, driftsledelse og strategisk ledelse. Chefen og du vil udgøre kontorets ledelsesteam, og du vil være chefens nærmeste sparringspartner i forhold til kontorets drift og udvikling. Du vil også indgå i den samlede ledergruppe i Ankestyrelsen.

 

En vigtig opgave for souschefen er også at tage aktiv del i den faglige sparring med medarbejderne og understøtte en effektiv sagsbehandling.

 

På det strategiske felt skal du bidrage til Ankestyrelsens strategiske mål, herunder den fortsatte udvikling af kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen og samarbejdet med vores interessenter.

 

Opgaven som souschef indebærer også udadvendt kontakt med fx kommuner, ministerier og andre styrelser og rejseaktivitet i et begrænset omfang.

 

Kort sagt får du mulighed for

  • at få udfoldet dit ledelsespotentiale i praksis

  • at deltage i alle dele af ledelsesopgaven i kontoret

  • at arbejde med styring og tilrettelæggelse af flere forskellige lovområder

  • at arbejde med udvikling og optimering af sagsgange og kvalitet

  • at vedligeholde din faglighed gennem konkrete og strategiske opgaver og sager

 

Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • er stærk i din juridiske metode og har høj og bred faglighed særligt inden for forvaltningsret

  • har gennemslagskraft og gode formidlingsevner

  • har et godt blik for driftsledelse og projektstyring

  • har lyst til at arbejde med understøttende personaleledelse og strategisk ledelse

  • har fokus på kvalitet og på at skabe resultater

  • er god til at give værdiskabende feedback nedad, opad og til siden

  • evner at motivere, inspirere og udvikle andre

  • er imødekommende og kan skabe gode samarbejdsrelationer både internt i styrelsen og udadtil

 

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med kontorets sagsområder. Det er dog vigtigt, at du hurtigt vil kunne sætte dig ind i kontorets fagområde.

 

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte konstitueret ankechef, Margrethe Sanning, på 61 89 76 27 eller msan@ast.dk Du kan også læse om Ankestyrelsen, vores sagsområder og strategi 2018-2022 på www.ast.dk.

 

Det praktiske

Ankestyrelsen har adresser i København og Aalborg. Som vores nye konsulent vil din arbejdsplads være på Nytorv 7 i Aalborg. Ansættelsesområdet er Social- og Ældreministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. 

 

Du bliver ansat efter overenskomsten for akademikere i staten som enten special- eller chefkonsulent afhængigt af dine kvalifikationer og erfaringsniveau. Vi ser gerne, at du kan tiltræde den 1. april 2022. 

 

Send os en ansøgning, der fremhæver din motivation og vigtigste kvalifikationer og kompetencer. Send også dit CV, eksamensbevis og eventuelt andre relevante dokumenter. Vi skal have dit ansøgningsmateriale senest onsdag d. 2. februar 2022. Søg stillingen via linket her på siden.

 

Vi forventer at holde samtaler i uge 6.

 

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Søg her

Ansøgningsfrist

02-02-2022

 

Tiltrædelsesdato

01-04-2022

 

Arbejdstid

Fuldtid

 

Hjemmeside

https://ast.dk/

 

Om Ankestyrelsen - Video

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Ankestyrelsen

Adresse 1
Nytorv 7
9000 Aalborg
Danmark
Adresse 2
Nytorv 7
9000 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
18-01-2022
Udløber
02-02-2022
Kviknummer
LJA-83244453
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Ledelse, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Ankestyrelsen

Adresse
Nytorv 7
9000
Aalborg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
18-01-2022
Ansøgningsfrist
02-02-2022
Kviknummer
LJA-83244453
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Ledelse, Strategi og udvikling
Beliggenhed