Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren jurist til Domstolsstyrelsens Jura- og Forretningsenhed

Domstolsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
05-03-2021

Du bliver såkaldt forretningsejer for civilretsområdet og vil dermed få det faglige ansvar for at understøtte driften og (drifts)udvikle domstolenes arbejde på civilretsområdet. Vi har brug for dig, som har en høj juridisk faglighed, en god forståelse for domstolenes arbejde og stor interesse for at styrke samarbejdet mellem jura, forretning og it.


Danmarks Domstole værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Det gør vi med udgangspunkt i vores vision, vores stærke værdier og vores fælles mål. Domstolsstyrelsen er en del af Danmarks Domstole. Vi har til opgave at udvikle, administrere og understøtte domstolene blandt andet inden for domstolenes fagområder civil-, straffe-, foged- og skifteret.

 

Vi tilbyder en spændende stilling:

  • på en udviklingsorienteret og uformel arbejdsplads, der lægger vægt på høj faglighed, professionalisme og arbejdsglæde

  • hvor du får et stort ansvar i en vigtig samfundsinstitution

  • hvor du vil have et tæt samarbejde med retterne, Domstolsstyrelsens øvrige centre, eksterne samarbejdspartnere, herunder Justitsministeriets departement.

 

Du bliver en del af enheden for Jura og Forretning, hvor vi er 15 engagerede medarbejdere. Enheden er en del af Center for Forretning og Udvikling.

 

Fagligt fyrtårn og stærk proceshåndtering

Din vigtigste opgave bliver at have øje for, hvad der effektivt understøtter og udvikler domstolenes arbejde på civilretsområdet.

Du vil skulle:

  • formidle og rådgive om juraen og sagsgange på området i forhold til Danmarks Domstoles eksterne interessenter, som især er Justitsministeriet og advokater, og internt ved Danmarks Domstole i forbindelse med opgaver og projekter

  • prioritere og beslutte, hvilke behov og ønsker der skal varetages i forbindelse med understøttelsen og udviklingen af området

  • have et løbende overblik over sagsbehandlingssystemets (Civilsystemet/minretsag.dk) indhold og i samarbejde med systemejeren prioritere ønsker til systemet med fokus på værdiskabelse for brugerne og gevinstrealisering

     

Du kommer til at deltage i lovforberedende arbejde og behandle høringer om lovgivning og henvendelser fra brugere og interessenter på området, herunder folketingsspørgsmål.

 

Som fagansvarlig vil du få ansvaret for at sparre med og kvalitetssikre fuldmægtiges arbejde på området og give dem feedback.

 

Derudover vil en del af dine opgaver være at:

  • udarbejde notater, redegørelser, projektbeskrivelser mv.

  • udarbejde beslutningsforslag og orienteringer til bestyrelse, direktion og ledelsesfora

  • vedligeholde tekster på fagområdet på domstol.dk

 

En del af rollen som forretningsejer er også at lede og facilitere relevante arbejdsgrupper eller deltage i projekter og større opgaver i tæt samarbejde med kolleger i Domstolsstyrelsen, retterne og med inddragelse af eksterne interessenter.

 

Endelig vil du komme til at bidrage til løsningen af enhedens øvrige opgaver.

 

Du er samarbejdende og helhedsorienteret

Vi lægger vægt på, at du er en fagligt dygtig jurist med flere års erfaring. Du har måske arbejdet ved retterne, Justitsministeriet, Civilstyrelsen eller som advokat.

 

Du skal have et indgående kendskab til lovgivningen på civilretsområdet og have viden om retsarbejdet ved domstolene. Det er en fordel, hvis du kender retternes arbejdsgange og processer, herunder at du har kendskab til Civilsystemet / minretsag.dk på brugerniveau.

 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har særdeles gode samarbejdsevner og er dygtig til at skabe gode relationer såvel internt som blandt eksterne samarbejdspartnere og interessenter

    er resultat- og helhedsorienteret og løser dine opgaver med høj kvalitet

  • kan skære en sag til, finde frem til det væsentlige og selv har løsningsforslag

  • tager ansvaret på dig, arbejder struktureret og følger en sag helt til dørs

  • har god politisk forståelse

  • trives i en hverdag, hvor opgaverne kan være omskiftelige og med korte deadlines.

 

Da vi er en organisation, der lægger stor vægt på kommunikation, er det vigtigt, at du kan kommunikere klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt samt formidle kompliceret materiale til andre, der ikke har samme faglige viden som dig. Det indebærer blandt andet et klart blik for det væsentlige og et korrekt sprog.

 

Som person er du lydhør, tillidsvækkende og du er i stand til at træffe beslutninger som er fagligt rigtige og har brugerfokus.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat som specialkonsulent i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer, herunder Danmarks Jurist- og Økonomforbund.  

 

Der vil eventuelt være mulighed for at aftale et personligt tillæg afhængig af dine kvalifikationer og forudgående erfaringer.  

Hvis du kommer fra en stilling som dommerfuldmægtig eller retsassessor ved retterne, giver din ansættelse i Domstolsstyrelsen dig ret til orlov fra din stilling ved domstolene.

Din ansættelse i styrelsen tæller efter styrelsens praksis ikke med i de maksimalt 4 år, du som dommerfuldmægtig har ret til orlov. Du kan evt. læse mere om tjenestefrihed og evt. tilbagegangsret for dommerfuldmægtige og retsassessorer i Domstolenes Personaleadministrative Vejledning (PAV), kapitel 18.3.2 og 18.3.3.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

 

Vil du vide mere?

Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for Jura og Forretning Laila Lindemark på tlf. 20 98 39 45.

 

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstole på www.domstol.dk.  

 

Ansøgning og øvrige oplysninger

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk under Job. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen Søg stillingen i stillingsopslaget på vores hjemmeside.

 

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, udtalelser og relevante eksamenspapirer (både bachelor- og kandidatbevis med karakterer) mv. 

 

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest mandag den 22. marts 2021, kl. 10.

 

Vi forventer at afholde 1. samtaler løbende. 2. samtaler forventes afholdt med udvalgte kandidater i uge 12.

 

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.

 


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Domstolsstyrelsen

Adresse 1
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
05-03-2021
Udløber
22-03-2021
Kviknummer
LJA-81798650
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Domstolsstyrelsen

Adresse
St. Kongensgade 1-3
1264
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
05-03-2021
Ansøgningsfrist
22-03-2021
Kviknummer
LJA-81798650
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale
Beliggenhed