Gem annonce

Erfaren generalist med blik for detaljen og stærk procesforståelse til stilling som Special- eller Chefkonsulent i Økonomi i Skattestyrelsen

Skattestyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
09-09-2020

Er du en faglig stærk generalist, med stærk procesforståelse. Har du flair for tal og bliver motiveret af opgaver med høj kompleksitet? Så er du måske en af vores nye medarbejdere.

 

Om styringskontorerne i Skattestyrelsen Økonomi

I styringskontorerne understøtter vi en økonomisk bæredygtig drift, tværgående koordinering og prioritering i Skattestyrelsen med særlig vægt på samarbejde. Vi har til opgave at sikre en sammenhængende økonomistyring for Skattestyrelsens 6 fagområder med et årligt driftsbudget på ca. 3 mia. kr. Styringskontorerne bistår derudover med økonomiske konsekvensvurderinger i forbindelse med politiske udspil samt ministerbetjening eksempelvis i form af besvarelse af folketingsspørgsmål, bidrag til politiske forhandlinger, opfølgning på politiske aftaler mv.

 

Dine opgaver

Du vil indgå i et af styringskontorernes teams der gennem effektiv økonomistyring understøtter et fagområdet i Skattestyrelsen. Du vil med din erfaring spille en væsentlig rolle i at understøtte dine kollegaer i teamets løbende driftsopgaver og øvrige ad hoc opgaver. Det gælder konkret:

  • Bidrage til løbende budget- og udgiftsopfølgninger

  • Udarbejdelser af budgetter og arbejdsprogrammer

  • Udarbejdelse af ledelsesinformation og ledelsesbetjening

  • Bidrage til udvikling af en effektiv økonomistyring i Skattestyrelsen

  • Bidrage til minister- og departementsbetjening 

Særligt vil du løbende skulle bidrage til den løbende opfølgning på de økonomiske rammer den såkaldte udbyttesag, som kontoret har ansvaret for.

 

Om dig:

Du har en relevant økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse, fx Cand. Oecon. eller Cand. Scient. Pol. Vi forestiller os, at du mindst 3 års erfaring fra fx et departement eller en statslig styrelse.

 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er detaljeorienteret og ansvarsbevidst

  • Arbejder selvstændigt og struktureret med dine opgaver

  • Er interesseret i fortsat at udvikle og dygtiggøre dig

  • Forstår at sætte dit arbejde ind i en større organisatorisk eller politisk kontekst

  • Evner at samarbejde med dine kollegaer i kontoret såvel som andre steder i vores organisation

  • Erfaring med statslig økonomistyring er en fordel men ikke et krav 

Ansøgning og kontakt 

Send din ansøgning inkl. CV og karakterudskrift via linket Ansøg via link senest tirsdag den 23. september 2020. Samtaler afholdes løbende.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Ebbe Vestergaard Jørgensen på telefon 22 38 97 91.

 

Vi forventer at bruge en personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. 

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC).

 

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit fysiske arbejdssted er indtil videre Copenhagen Towers 1, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

 

Om Skattestyrelsen

Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden

 

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

 

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

 

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk.

 

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

 

Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund 

Skatteforvaltningen varetager en vigtig samfundsopgave. Vi opkræver hvert år de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på at løse vores opgave sikkert og effektivt, og på at alle betaler det, de skal - hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med os.

 

Med et job hos os får du derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel.

 

Vi har brug for ansatte med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har fokus på god ledelse på alle niveauer bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske.

 

Skatteforvaltningen består af syv styrelser med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet. Samlet har Skatteforvaltningen ca. 8.000 ansatte i hele Danmark. På www.skatteforvaltningen.dk kan du læse mere om de enkelte styrelsers kerneopgaver.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Praktisk information
Oprettet
09-09-2020
Udløber
23-09-2020
Kviknummer
LJA-81057101
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skattestyrelsen

Adresse
Hannemanns Allé 25
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
09-09-2020
Ansøgningsfrist
23-09-2020
Kviknummer
LJA-81057101
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce