Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren analytiker til dataanalyse i Rigsrevisionen

Folketinget Rigsrevisionen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
20-05-2022

Ønsker du et job, hvor du kan være med til at sikre en mere effektiv offentlig sektor gennem databaserede undersøgelser? Og vil du være en del af en central samfundsinstitution med en unik adgang til data og store ambitioner på området? Så læs nærmere her om vores ledige stilling i Rigsrevisionen.

Om jobbet
I Rigsrevisionen undersøger vi, om Folketingets beslutninger føres ud i livet, og om departementer, styrelser og statslige institutioner arbejder effektivt, produktivt og sparsommeligt.

Du vil spille en central rolle i at gøre Rigsrevisionens undersøgelser af den offentlige sektors effektivitet endnu mere databaserede. Den ledige stilling er i Rigsrevisionens 8. kontor, som er en tværgående enhed, hvor du vil være en væsentlig drivkraft og sparringspartner for dine kolleger i huset.

Du skal i samarbejde med kolleger designe og gennemføre databaserede undersøgelser med fokus på at afdække potentialer for at øge effektiviteten i stat og regioner. Vores undersøgelser gennemføres på 9-12 måneder og afrapporteres til Statsrevisorerne som beretninger. Rigsrevisionen har en unik adgang til data til brug for vores undersøgelser. I forbindelse med undersøgelserne indhenter vi både data fra de statslige institutioner og anvender diverse tredjepartsdata.

Ud over at gennemføre undersøgelser skal du arbejde på at finde nye måder, vi kan anvende data på i vores tværgående overvågning og planlægning. Samtidig skal du rådgive huset om teknikker og metoder inden for dataanalyse.

Hvis du har den rette erfaring, er der mulighed for at blive souschef. Som souschef vil du være et fagligt og socialt bindeled for kontorets medarbejdere, samtidig med at du arbejder tæt sammen med kontorchefen om at opbygge en stærk enhed, som kan udnytte det store potentiale for dataanalyse. Som souschef vil du desuden skulle tage medansvar for en bredere opgaveportefølje i kontoret, som bl.a. indeholder udvikling af Rigsrevisionens kvalitetsstandarder i samarbejde med resten af huset.

Om dig
Du har dokumenteret erfaring som dataanalytiker og er vant til at arbejde anvendelsesorienteret med data, hvor dine resultater afrapporteres til beslutningstagere i et tydeligt og forståeligt sprog. Du har en solid metodisk værktøjskasse og kan benchmarke, effektmåle og analysere tidsserier. Du må gerne have anvendt disse metoder i forbindelse med effektivitetsanalyser. Du har flair for at lede analyseprojekter og for interessenthåndtering undervejs. Du er en habil excelbruger og har også meget gerne erfaring med R.

Herudover er du en behagelig og uhøjtidelig person, som gerne bidrager til og tager ansvar for det sociale fællesskab.

Om kontoret
8. kontor er Rigsrevisionens udviklingskontor for større undersøgelser og er et tværgående kontor for dataanalyse. Vi er på nuværende tidspunkt 4 medarbejdere, der samarbejder bredt med Rigsrevisionens øvrige kontorer. I forbindelse med at 8. kontors kontorchef i en periode er på barsel, vil du og resten af kontoret midlertidigt referere til kontorchefen for 15. kontor, som også er et kontor, der udarbejder større undersøgelser.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kontorchef Morten Lihn Jørgensen på tlf. 33 92 86 70. 

Ansættelsen
Gennemsnitligt har vi en 37-timers arbejdsuge (inkl. frokost), men der vil være perioder med ekstra travlhed. Vi har flekstid, så du har gode muligheder for at skabe balance mellem karriere og fritid.

Vi prioriterer kompetenceudvikling højt og tilbyder gode efteruddannelsesmuligheder. Du kommer bl.a. til at indgå i vores kompetenceudviklingsforløb, som strækker sig over de første 3 år af din ansættelse. Det giver dig et solidt kendskab til Rigsrevisionen og udbygger løbende dine kompetencer.

Dine løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst og kvalifikationer. Ved ansættelse skal du fremvise en straffeattest.

For en kandidat med de rette kompetencer vil der være mulighed for ansættelse som chefkonsulent.

Du kan læse mere om Rigsrevisionen på www.rigsrevisionen.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning, så vi har den senest torsdag den 2. juni 2022. Hvis du ikke modtager en bekræftelse på din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 92 85 25.

Rigsrevisionen opfordrer alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Folketinget Rigsrevisionen

Adresse 1
Landegreven 4
1301 København K
Danmark
Adresse 2
Landegreven 4
1301 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-05-2022
Udløber
02-06-2022
Kviknummer
LJA-83633486
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Folketinget Rigsrevisionen

Adresse
Landegreven 4
1301
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
20-05-2022
Ansøgningsfrist
02-06-2022
Kviknummer
LJA-83633486
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed