Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du vores nye studentermedhjælper i HR-afdelingen i Aarhus

TVC Advokatfirma P/S

Aarhus, Østjylland

Indrykket
29-09-2022

Er du serviceminded og omhyggelig helt ud til fingerspidserne? Brænder du for HR, procesoptimering, medarbejderpleje og kommunikation? Trives du med kontakt til alt fra kolleger til leverandører, selvstændige opgaver og ansvar? Så er du muligvis vores nye studentermedhjælp i HR-teamet i Aarhus.

 

Du spiller en vigtig rolle i teamet, når du håndterer vores HR-processer, herunder on- og off-boarding, når du med din effektive planlægning og opfølgning sikrer, at vi har de bedste firmajulefrokoster, fredagsbarer og lign., og når du med din omhyggelighed sikrer, at al medarbejderdata passer sammen med virkeligheden.

 

HR-processer, datadisciplin, procesoptimering og events er altså enten allerede i dit DNA, eller du ønsker, at vi hjælper med at tilføre det.

 

Høj faglighed, lyst til både samarbejde og at tage ansvar

Vi forestiller os, at du læser på en relevant bacheloruddannelse, så vi kan have dig ansat i en længere periode. Du passer godt ind i teamet, hvis du har mod på at sætte dig ind i vores HR-system (HR-ON Staff og HR-ON Recruit) og lyst til at tage ansvar for alle de HR-processer, vi har liggende i systemet. Vi har en ambition om at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere og her spiller du en vigtig rolle i, at medarbejdere og ansøgere oplever sig mødt med service, imødekommenhed og professionalisme.

 

Har du lyst til at planlægge og eksekvere på div. sociale arrangementer, tage del i udviklingen af HR og bistå kommunikation med f.eks. employer branding og lign., så læs gerne videre. Du bliver en succes i stillingen, hvis du har et udpræget servicegen og evner at tilrettelægge din egen tid ved at bruge din systematiske tilgang til de mange små og større opgaver, hvis du er stærk på relationer, har en skarp pen, og hvis du besidder både et glimt i øjet og høj faglig stolthed. Dit fokus er på detaljen og din omhyggelighed skyldes formentligt, at du forstår, at selv små detaljer kan have stor betydning.

 

Arbejdstiden vil være ca. 8-12 timer om ugen fordelt over én til to dage, hvor vi selvfølgelig sørger for fleksibilitet i eksamens- og ferieperioder. Du skal kunne fremvise en tilfredsstillende straffeattest.

 

Hvem er vi?

HR- og kommunikation består af ca. 3 dedikerede kolleger. Vi værdsætter sparring og nyder vores dynamiske miljø med et højt fagligt niveau. Din stilling er nyoprettet, så du har rig mulighed for selv at præge indholdet. Vi har fokus på at give dig både relevant erfaring, selvstændige opgaver og mulighed for at dygtiggøre dig.

 

Hos TVC Advokatfirma arbejder vi i øjenhøjde og sætter pris på diversitet og personlighed. Uanset om du har det bedst i et par jeans og en t-shirt eller om du elsker dine figursyede business-sæt, så er der plads til dig. Vi håber også, at du af og til vil være med til en hyggelig fælles frokost, fredagsbar eller andre sociale arrangementer.

 

TVC Advokatfirma hjælper både danske og internationale virksomheder samt privatpersoner inden for en lang række juridiske specialer. Organisationen har omkring 80 ansatte, der alle er stærkt specialiserede og opdaterede på den nyeste viden inden for deres speciale. Vi er er fordelt på tre lokationer i henholdsvis Aarhus, Roskilde og København. Vi er en flad organisation med kort vej fra idé til handling, og hvor alle bidrager med gode idéer.

 

En del af et stærkt hold!

Lyder jobbet som noget for dig, og er du klar til at blive en del af det bedste hold, så send din ansøgning, cv samt evt. relevante uddannelsesbeviser. Stillingen ønskes besat snarest muligt, så send hellere din ansøgning i dag end i morgen. Vi indkalder til samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rigtige. Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

 

Dagmar Brøndt Kjær

Tlf.: 87347470

Tlf.: 28556656

 

Mille Stech Jensen

Tlf.: 87347471

Tlf.: 20911799

 

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

TVC Advokatfirma P/S

Adresse 1
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
Danmark
Adresse 2
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-09-2022
Udløber
29-10-2022
Kviknummer
LJA-84076963
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

TVC Advokatfirma P/S

Adresse
Søren Frichs Vej 42A
8230
Åbyhøj
Danmark
Praktisk information
Indrykket
29-09-2022
Ansøgningsfrist
29-10-2022
Kviknummer
LJA-84076963
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Strategi og udvikling
Beliggenhed