Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du vores nye regnskabsspecialist?

Gentofte Kommune

Gentofte, Storkøbenhavn

Indrykket
13-04-2021

Og har du overblik, trives med mange relationer, skarpe deadlines og forskelligartede regnskabsopgaver i et stærkt fagligt miljø? Så er du måske vores nye regnskabsspecialist og interne revisor (specialkonsulent / chefkonsulent).

Vi har brug for en ny regnskabsspecialist og intern revisor, da vores nuværende går på pension. Stillingen er centralt placeret i Budget og Regnskab, hvor vi koordinerer budget- og regnskabsprocessen i Gentofte Kommune, herunder kontakt med ekstern revisor og varetagelse af den løbende interne revision. Vi fastlægger regler for økonomistyring og svarer løbende på en række ad hoc spørgsmål fra alle niveauer af organisationen. Tiltales du af selvstændigt ansvar i opgaveløsningen kombineret med tæt samarbejde med nære kolleger og muligheden for at sætte dit tydelige aftryk på den løbende udvikling af økonomistyringen, vil vi meget gerne høre fra dig.

Som intern revisor i Budget og Regnskab vil du bl.a. komme til at varetage følgende opgaver:

  • Løbende opdatering og udvikling af Gentofte Kommunes regler for økonomistyring og kontrol af efterlevelsen

  • Sparring og rådgivning af kommunens afdelinger om regnskabsspørgsmål og gældende lov og regler

  • Intern undervisning omkring regnskab og regler for økonomistyring

  • Planlægning af regnskabsprocessen og løbende kontakt til ekstern revision

  • Optimering og forbedring af regnskabsprocesser

  • Bidrage til kommunens kapitalforvaltning

  • Vejledning om Indenrigsministeriets regler for budget- og regnskabssystemer og kontrol af at disse efterleves

  • Ad hoc spørgsmål af mangeartet karakter.

 

For at lykkes i stillingen er det afgørende, at du:

  • Har stærke faglige kompetencer og erfaring med kommunalt regnskab, herunder kendskab til budget- og regnskabssystemer for kommuner og revision

  • Har relationelle kompetencer og evnen til at prioritere mellem mange forskelligartede opgaver

  • Bidrager til et godt samarbejde omkring den samlede opgaveløsning i Budget og Regnskab både fagligt men også med smil og godt humør

  • Har analytiske evner og sans for detaljer, så det sikres at regnskabet er korrekt.

 

Vi forventer herudover at du:

  • Har flair for tal og økonomi og relevant uddannelse inden for regnskab

  • Motiveres af ordentlighed, af at regnskabet stemmer og reglerne følges

  • Har situationsfornemmelse, kan vurdere væsentlighed og skabe overblik

  • Er nysgerrig og har blik for at optimere arbejdsgange

  • Trives med en bred kontaktflade også meget gerne i form af netværk med kolleger i andre kommuner

  • Har interesse for og en solid forståelse af IT og digitalisering.

 

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Fujitsu Prisme, men det er ikke et krav. Herudover vil stærke Excel-kompetencer være et stort plus.

Som person er du tillidsvækkende og serviceorienteret i din daglige dialog med kollegaer og samarbejdspartnere. Du arbejder helhedsorienteret, søger samarbejdet og er en god afslutter. Du har gennemslagskraft og er dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.

Vi forestiller os, at du har indgående kendskab til og stor erfaring med kommunalt regnskab fra en anden kommune eller at du er fra revisionsbranchen og gerne vil prøve at sidde på den anden side af bordet. Du kan have en kommunal regnskabsmæssig baggrund eller lignende samt relevant efteruddannelse eller være uddannet revisor. Det vigtigste er, at du har en profil, der passer ind i opgaverne, og at du er motiveret til at tage ansvaret for dem på dig.

Lyder det spændende, så tilbyder vi:

  • Mulighed for at være med til at sætte retning for økonomistyringen i Gentofte Kommune

  • Et arbejdsfællesskab med stærke specialistkompetencer, som du kan sparre med og supplere

  • Samarbejde på tværs af hele organisationen og dermed med mange fagligheder.

 

Stillingen er placeret i enheden Budget og Regnskab i afdelingen Økonomi og Personale. I Budget og Regnskab er der ni medarbejdere, der koordinerer budgetprocessen og regnskabsaflæggelsen for Gentofte Kommune og står for understøttelse af Kommunalbestyrelse, øvrige udvalg og direktion. Herudover har vi ansvaret for systemunderstøttelsen af vores økonomisystem Prisme. Vi har et stærkt tværgående samarbejde og høj faglighed og brænder for vores områder og opgaver. Regnskabsteamet består af tre medarbejdere og har tæt samarbejde med Budget og Regnskabs øvrige medarbejdere.

Du bliver samtidig en del af et større fællesskab i Økonomi og Personale, hvor kommunens understøttende økonomi-, løn- og personalefunktioner er placeret. I Økonomi og Personale er der ca. 90 medarbejdere. Aktuelt har Økonomi og Personale i samarbejde med ledelsen i Gentofte Kommune søsat et projekt om Proaktiv økonomistyring, som skal styrke samarbejdet med fagområderne og i højere grad understøtte, at der handles på udfordringer, så vi kan fastholde en robust økonomi med rum for politiske prioriteringer. Budget og Regnskab er centralt placeret i denne udvikling og medarbejderne refererer direkte til chefen for Budget, Styring og Personale.

Løn og arbejdstid

Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Løn efter overenskomsten og forventet indplacering som special- eller chefkonsulent med mulighed for tillæg efter kompetencer.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag senest mandag den 26. april 2021 kl. 10. Vi planlægger at afholde første samtaler tirsdag den 27. april og anden samtaler onsdag den 28. april med henblik på tiltrædelse den 1. juni 2021 eller snarest muligt.

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Inge Lene Møller, Chef for budget, styring og personale

ilm@gentofte.dk

Telefon: 39984012 / Mobil: 20163698

Ansøgningsfrist:

26. april 2021 kl.: 10:00


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Gentofte Kommune

Adresse 1
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-04-2021
Udløber
27-04-2021
Kviknummer
LJA-81952980
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Gentofte Kommune

Adresse
Bernstorffsvej 161
2920
Charlottenlund
Danmark
Praktisk information
Indrykket
13-04-2021
Ansøgningsfrist
27-04-2021
Kviknummer
LJA-81952980
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed