Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du vores nye jurist i Myndighedsafdelingen i Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen i Hjørring Kommune?

Hjørring Kommune

Hjørring, Nordjylland

Indrykket
01-08-2021

Trænger du til nye udfordringer, og trives du med alsidige juridiske opgaver indenfor social- og sundhedslovgivningen og nyder godt samarbejde med friske tværfaglige kollegaer, så læs med her!

 

Myndighedsafdelingen i Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen søger en jurist pr. 1. november.

Afdelingen behandler primært ansøgninger på voksenområdet indenfor serviceloven, afsnit V og VI. Afdelingen er opdelt i tre afdelinger; Myndighed Handicap, Myndighed Ældre og Myndighed Hjælpemidler. Som jurist skal du varetage opgaver indenfor alle tre afdelinger.

Den stadigt stigende kompleksitet i sagerne samt nye krav i lovgivningen udfordrer os indimellem, og vi har brug for en skarp jurist, som kan bidrage med kvalificeret juridisk sparring og rådgivning samt støtte til sagsbehandling i sagerne.

 

Opgaverne er alsidige, og der kommer løbende nye til. De primære opgaver for dig vil være:

  • Bistå Myndigheds sagsbehandlere og visitatorer i sagsbehandlingen sikre den juridiske vinkel og yde juridisk sparring i komplekse sager, hjælpe med at skrive komplicerede afgørelser m.v.

  • Juridisk rådgivning vedrørende afgørelser i aktindsigtssager, bl.a. til forvaltningens sekretariatsmedarbejdere

  • Koordinatorfunktion i BPA-teamet sager vedrørende SEL 95 og 96

  • Indgå som teammedlem i magtanvendelsesteam, som sagsbehandler magtanvendelsessager

  • Være nøgleperson i vores sagsbehandling af sager vedrørende mellemkommunal refusion, som løses i tæt samarbejde med vores fagkonsulent og vores økonomiske controller på området. Du vil have ansvaret for at skrive afgørelser og have den primære kontakt til andre kommuner i sagerne.

  • Videreformidle nye love, lovforslag, høringer, afgørelser m.v. med relevans for myndighedsopgaven samt for Sundheds- og ældreområdet samt Handicapområdet i forvaltningen

  • Særlige opgaver vedrørende domsanbragte udviklingshæmmede herunder sikring af kommunalt tilsyn, evt. deltagelse i retsmøder samt bistand til sagsbehandlere

  • Juridisk rådgivning til Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningens direktør, chefer og områdeledere på konkrete juridiske problemstillinger herunder også forvaltningens udførende områder; Sundheds- og ældreområdet samt Handicapområdet

  • Juridisk støtte til den videre implementering af Persondataforordningen, herunder deltage i team, som yder rådgivning og undervisning af ledere, støtte til udarbejdelse af brevskabeloner m.v.

  • Udarbejdelse af årsrapporter og bidrag til sagsfremstillinger m.v. til brug for politisk behandling, fx vedrørende årlige opgørelser over magtanvendelser og ankesager i Ankestyrelsen

  • Deltagelse i diverse arbejdsgrupper og projekter i Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen samt på tværs af forvaltningerne i kommunen.

 

Du skal være klar til at arbejde meget selvstændigt med opgaverne og anvende dit forhåbentligt store og nyttige netværk indenfor området. Du vil i hverdagen få tæt samarbejde med ledere og sagsbehandlere i myndighedsafdelingen samt øvrige chefer og områdeledere i Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen.

Der er mulighed for at indgå i faglige netværk med rådhusets øvrige jurister, blandt andet i børne- familieområdet og juridisk kontor i borgmesterens forvaltning.

 

Den ideelle ansøger til jobbet har følgende kvalifikationer:

  • Uddannelse som Cand. Jur.

  • Erfaring med juridisk sagsbehandling indenfor social- og sundhedslovgivningen gerne fra en lignende stilling

  • Velfunderet i retssikkerhedsloven og forvaltningsloven

  • Evt. sundhedsfaglig erfaring fra tidligere job

  • Høj grad af faglighed, der kan matche ansvar og opgaver

  • Empatisk tilgang til borgere og pårørende

  • Stærke kommunikative evner bl.a. i forhold til at formidle jura til ikke-jurister

 

Vi kan tilbyde følgende:

En arbejdsplads med høj grad af faglighed og masser af spændende udfordringer samt gode kollegaer, god stemning og uhøjtidelig omgangstone.

Du vil få fysisk placering på rådhuset i Hjørring, hvor vi arbejder i store, lyse og åbne kontormiljøer. Du vil have udadgående funktioner til tider. Deltagelse i møder med borgere og pårørende vil forekomme. Det er muligt at benytte kommunebil ud af huset.

Du styrer som udgangspunkt selv din arbejdstid under hensyntagen til mødedeltagelse og synlighed i hverdagen. Der er mulighed for hjemmearbejde.

Vi vil understøtte din deltagelse i relevante netværk både internt kommunalt og tværkommunalt, ligesom der er mulighed for løbende kompetenceudvikling.

Du refererer til myndighedschefen og vil modtage fast sparring på opgaverne.

 

Praktiske oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. For den rette ansøger med de ideelle kompetencer vil der være mulighed for forhandling af individuelt kvalifikationstillæg.

 

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, kan du kontakte myndighedschef Line Hessellund på tlf. 4122 5051 eller line.hessellund@hjoerring.dk (ferie 2/7-1/8) eller afdelingsleder Ingelene Schelde på tlf. 4122 5022 eller ingelene.schelde@hjoerring.dk (ferie 2/8-22/8).

 

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid

Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Læs mere her: Røgfri arbejdstid

 

Send ansøgning online

Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

 

Ansøgningsfristen er den 1. september 2021. Vi forventer at afholde første runde ansættelsessamtaler den 9. september og anden runde den 22. september.

Der vil i ansættelsesprocessen indgå personlighedstest for kandidater, som går videre til 2. samtalerunde.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Hjørring Kommune

Adresse 1
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring
Danmark
Praktisk information
Oprettet
01-08-2021
Udløber
01-09-2021
Kviknummer
LJA-82384204
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Sundhed
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Hjørring Kommune

Adresse
Springvandspladsen 5
9800
Hjørring
Danmark
Praktisk information
Indrykket
01-08-2021
Ansøgningsfrist
01-09-2021
Kviknummer
LJA-82384204
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Sundhed
Beliggenhed