Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er droner og luftfart spændende?

Trafikstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
07-07-2021

Hvis du kan svare ja til dette spørgsmål, og hvis du trives i en afvekslende hverdag med både teknisk og politisk kompleksitet, er du måske vores nye kollega. Vi søger en ekstra medarbejder til droneområdet, som er i voldsom vækst. De tekniske muligheder og udfordringer kræver nytænkning og innovation i en traditionelt arbejdende luftfartsbranche.

Bliv en del af Trafikstyrelsens droneteam

Som vores nye kollega bliver du en del af Trafikstyrelsens droneteam. Teamet består af jurister, generalister og inspektører, og vi varetager alt fra teknisk sagsbehandling af komplekse droneoperationer til udviklingen af nye kontrolsystemer for droner og varetagelse af danske interesser i internationale fora. Vi oplever et stigende behov for at få godkendt større projekter, og det kræver, at vi får udformet grundlaget for en sikker integration mellem bemandet og ubemandet lufttrafik. Mange af opgaverne, droneteamet står overfor, er helt nye, hvorfor du vil have mulighed for at sætte dit præg på området. 

Dine væsentligste opgaver vil være at

  • Foretage teknisk sagsbehandling med vurdering af operative tilladelser og risikovurderinger

  • Indgå i dialog med virksomheder, brancheorganisationer og forbrugere

  • Indgå i styrelsens arbejde med minister- og folketingsbetjening 

  • Sikre videndeling i styrelsen

  • Deltage i erfaringsudvekslingsmøder i på nationalt, nordisk, europæisk og globalt plan

  • Udføre tilsynsopgaver af droneoperationer og dronesystemer

 

Vi forestiller os, at du interesserer dig for droner, og at du har et ønske om at specialisere dig inden for droneområdet. Det er en fordel, hvis du 

  • Har erfaring fra enten en politisk organisation eller fra luftfartsbranchen, gerne med et par års erfaring 

  • Forstår at gøre teknik forståeligt og anvendeligt for andre end teknikere

  • Hurtigt kan sætte dig ind i ny lovgivning og agere inden for disse rammer

  • Har interesse/kendskab til EU-procedurer

  • Har et godt drive, gode samarbejdsevner og er serviceminded

  • Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt

  • Arbejder struktureret, selvstændigt og med sans for detaljen

  • Trives i en dynamisk politisk organisation og brænder for god service og korrekt sagsbehandling

  • Har lyst til at være en del af en arbejdsplads præget af høj faglig stolthed og et godt samarbejdsklima

 

Afhængigt af din tidligere erfaring vil styrelsen sørge for, at du bliver klædt på til at kunne løse opgaverne.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer om ugen og besættes enten på AC- eller funktionærvilkår og afhængigt af dine kvalifikationer som specialkonsulent. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Der er krav om, at ansøger kan sikkerhedsgodkendes i stillingen. Rejsedage vil forekomme.

Trafikstyrelsen - hvem er vi

Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet med ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, luftfart og havne, hvor kerneområderne er regulering, godkendelse og tilsyn. Styrelsen er beliggende i det centrale København tæt ved S-togsstation.

Vi har mange forskellige fagligheder og udgør derfor en bred vifte af specialister og generalister.

Trafikstyrelsen ser mangfoldighed som en ressource og ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere om Trafikstyrelsen på www.trafikstyrelsen.dk.

Yderligere information

Du kan få mere at vide om stillingen hos specialkonsulent Stine Danielsen (mail: sdan@trafikstyrelsen.dk, tlf. 41780123) eller kontorchef Lars Korsholm (mail: lkor@trafikstyrelsen.dk, tlf. 41780123).

Ansøgning

Send din ansøgning via Trafikstyrelsens elektroniske ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk. Vi skal modtage din ansøgning senest den 15. august 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33 og 34. Du skal forvente test i forbindelse med ansættelsesforløbet.

 


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Trafikstyrelsen

Adresse 1
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Danmark
Tlf
41780527
Adresse 2
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-07-2021
Udløber
15-08-2021
Kviknummer
LJA-82356796
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Trafikstyrelsen

Adresse
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577
København V
Danmark
Tlf: 41780527
Praktisk information
Indrykket
07-07-2021
Ansøgningsfrist
15-08-2021
Kviknummer
LJA-82356796
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed