Gem annonce

Entreprisejurist til Region Hovedstadens Center for Ejendomme

Region Hovedstaden - Center for Ejendomme

Herlev, Storkøbenhavn

Indrykket
08-11-2021

Vil du være in-house jurist hos en af Danmarks største bygherrer med stort ansvar for strategiske sager tæt på kerneforretningen?

 

I jobbet som jurist i Center for Ejendomme oplever jeg at være en værdsat juridisk sparringspartner for mine kollegaer, hvilket giver mig en stor arbejdsglæde. Jobbet er meget alsidigt, idet jeg både håndterer mindre juridiske udfordringer og bidrager i løsningen af store komplekse voldgiftssager. Jeg sætter samtidig stor pris på at arbejde i en ramme af stor fleksibilitet og en ambitiøs arbejdskultur. Majken Christiansen, jurist.

 

Vil du arbejde i en ramme med dygtige og ambitiøse kollegaer, med loft over arbejdstiden, og en høj grad af tillid og fleksibilitet?

 

Så er du måske vores nye entreprisejurist i Center for Ejendomme (CEJ).

 

Om Center for Ejendomme

CEJ er Region Hovedstadens bygherreenhed og én af landets største bygherrer med ansvar for en ejendomsportefølje på 2 mio. kvm. og en forventet anlægs- og renoveringsomsætning i 2022 på ca. 2 mia. kr.

 

CEJs overordnede formål er at levere kvalitetsbyggeri til sundhedsvæsnet i Region Hovedstaden, så Regionen får optimale fysiske rammer for Regionens ca. 40.000 ansatte og for patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, på alle Regionens matrikler.

 

CEJ har løbende ca. 800 igangværende bygge- og renoveringsprojekter, som CEJs dygtige medarbejdere - herunder CEJs juridiske team - har ansvaret for i tæt samarbejde med både interne og eksterne rådgivere og entreprenører.

 

Vi har travlt i det juridiske team og søger derfor en dygtig entreprisejurist, der har lyst til at varetage en vigtig intern jurist-funktion i en organisation med stor politisk bevågenhed.

 

Om stillingen i CEJ Jura

Du vil blive en del af CEJs juridiske team (CEJ Jura), som består af 3 jurister og en chefjurist alle med fagligheden funderet i fast ejendom, herunder entreprisejura, hvorfor der er god mulighed for sparring og videndeling.

 

I CEJ Jura rådgiver vi mange forskellige interne kunder herunder projektledere, byggechefer samt direktionen. Vores rådgivning omhandler bl.a. entrepriseret, fast ejendom og lejeret, men også mere overordnet forretningsorienteret strategisk rådgivning.

 

Vi sætter den faglige barre højt og vil være den foretrukne juridiske rådgiver på Region Hovedstadens byggerier.

 

Det er målet for CEJ Jura, at bidrage med forretningsorienteret rådgivning med fokus på vores interne kunders behov, samtidig med at vi afdækker juridiske risici og justerer håndteringen derefter. Vi arbejder med rets- og voldgiftssager og står for kontakten til vores eksterne advokater.

 

Vi forventer, at du først og fremmest kommer til at arbejde med entrepriseret, hvor Region Hovedstaden, med særligt de store hospitalsbyggerier, håndterer væsentlige juridiske kontrakter og tvister. Derudover vil du også få mulighed for at arbejde med andre af centerets retsområder, afhængigt af dine interesser, kompetencer og forretningens behov.

 

Med en ansættelse som jurist i CEJ Jura vil du arbejde sammen med teamets 4 andre jurister, men også få en stor berøringsflade til andre medarbejdere i CEJ samt til projektledere på byggerierne.

 

Om dig

Vi ser gerne, at du:

  • er uddannet cand.jur. med mindst 3 års erhvervserfaring

  • har erfaring med entrepriseret og kan din obligationsret

  • trives ved at arbejde selvstændigt og kan kombinere dette med relevant sparring

  • kan kombinere din juridiske faglighed med praktisk forretningsforståelse.

 

Du vil trives med respektfuldt at udfordre forretningen ved en innovativ tilgang til kontrakter og samarbejder, som er en vigtig brik i at lykkes med at skabe mere byggeri for pengene. Du trives i en omskiftelig hverdag med korte frister, hvor du selv er med til at tilrettelægge hverdagen, og som er præget af stor fleksibilitet.

 

Du er samarbejdsvillig og vil være med til opbygningen af et stærkt fagligt og socialt miljø.

 

Du skal kunne arbejde effektivt og struktureret, og være god til at identificere og belyse risici, ligesom du også sørger for at overholde deadlines, sikrer fremdrift i dine opgaver og forstår at følge dem til dørs.

 

Som person skal du kunne bidrage til fællesskabet med en positiv og konstruktiv tilgang til dine kolleger og til hverdagen, dvs. tage del i det fælles ansvar for at vi også trives socialt samtidig med at vi lykkes juridisk.

 

Vi tilbyder

Som del af CEJ får du et arbejdsfællesskab med dygtige og engagerede kolleger - særligt kolleger i CEJ Jura, men også indenfor byggeri i øvrigt samt afdelingen Stab og Økonomi. Vi har et behageligt arbejdsmiljø, hvor der altid er mulighed for sparring, sådan at du i en tryg ramme og efter behov kan afbalancere selvstændighed med sparing og opbakning fra din leder.

 

Som en vigtig del af en god ramme for arbejdet, så benytter vi os gerne af hjemmearbejdsdage, ligesom vi i CEJ Jura også kan aftale nedsat arbejdstid, enten varigt eller midlertidigt, når det ønskes.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Du vil referere til chefjurist Jakob Thor Christensen.

 

Arbejdsstedet er Stationsalleen 42. 2. sal, 2730 Herlev.

 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefjurist Jakob Thor Christensen på telefon 23 80 17 98 eller jurist Majken Louise Riishede Christiansen på telefon 24 67 56 96.

 

Ansættelsesprocedure

Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via link i annoncen.

 

Ansøgningsfrist d. 30. november 2021.

 

Vi forventer at holde samtaler løbende og senest i uge 49.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 

Fakta

Jobtype

Jurist

 

Arbejdssted

Koncerncentre

 

Arbejdstid

37 timer

 

Jobnummer

236220

 

Ansøgningsfrist

30-11-2021

 

Kontakt os

Jakob Thor Christensen

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Praktisk information
Oprettet
08-11-2021
Udløber
30-11-2021
Kviknummer
LJA-82925681
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Region Hovedstaden - Center for Ejendomme

Adresse
Stationsalleen 42
2730
Herlev
Danmark
Praktisk information
Indrykket
08-11-2021
Ansøgningsfrist
30-11-2021
Kviknummer
LJA-82925681
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce