Vi søger en ny enhedschef, som skal lede regionens planlægnings- og udviklingsopgaver på tværs af hospitalerne og psykiatrien. Du vil få stor mulighed for at sætte dit præg på en af de vigtigste og mest komplekse dagsordener på velfærdsområdet og i Region Hovedstaden.
Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med dygtige, engagerede medarbejdere, der arbejder selvstændigt og lægger stor vægt på faglighed og kvalitet i opgaveløsningen. Du skal være bindeled mellem det politiske system og hospitalerne, og du vil være i tæt samspil med hospitalsledelser, koncerncentrene og koncerndirektionen.
Opgaven
Enhed for Hospitalsplanlægning varetager en række politiske og faglige opgaver, som du vil skulle bidrage til at løse, bl.a.:
-
Den fremtidige organisering af hospitalsvæsenet og tilrettelæggelse af behandlingstilbuddet i Region Hovedstaden, der tager hensyn til høj faglig kvalitet, gode sammenhængende patientforløb og en effektiv drift
-
Den fortsatte udvikling af den akutte sundhedsindsats, lige fra opkald til Akuttelefonen 1813 og behandling af småskader på regionens akutklinkker til helikoptertransport og højt specialiseret behandling på regionens traumecenter.
-
Udarbejdelse af en ny fødeplan for Region Hovedstaden samt planlægning og udvikling af fx kræft- og psykiatriområdet, der lever op til nationale krav, faglige standarder og patienternes ønsker og behov.
-
Overvågning af hospitalsaktiviteten, herunder bidrage til at pege på potentialer i ventelisteafvikling og overholdelse af udrednings- og behandlingsret
-
Den løbende tilrettelæggelse af regionens COVID-19-indsatser
Opgaverne løses i tæt samspil med hospitalerne, de faglige miljøer og andre enheder/centre i regionen og vil ofte bestå af at udarbejde beslutningsoplæg og analyser til hospitals- og koncerndirektioner eller til regionspolitikerne. En del af arbejdet består også i at sekretariatsbetjene arbejdsgrupper i den forbindelse.
Som enhedschef vil du have det samlede ansvar for enhedens opgaveløsning, udvikling og personaleledelse. Enheden består af knap 20 medarbejdere, herunder to faglige ledere. I det daglige vil det være vigtigt, at du optræder som en synlig leder og har fokus på den løbende prioritering og rammesætning af opgaver.
Dine kvalifikationer
-
Du har strategiske evner, politisk tæft og erfaring med arbejde i en politisk styret organisation
-
Du er en dygtig leder med ledelseserfaring, og du har en naturlig evne til at motivere, skabe engagement og sætte medarbejdernes kompetencer rigtigt i spil
-
Du har i din ledelse fokus på at understøtte, sparre, udvikle samt sikre et godt arbejdsmiljø
-
Du har en naturlig, begejstret tilgang til at skabe netværk og finde gode løsninger i samspil med andre
-
Du har kendskab til sundhedsvæsenet og erfaring med håndtering af komplekse planlægningsindsatser og implementering
-
Du er vant til at begå dig i eksterne fora, fx rådgivningsgrupper m.m. nationalt, og kan repræsentere regionen strategisk og fagligt
Der er tale om stilling tæt på det politiske og strategiske niveau i regionen, og du skal derfor trives med at være i et travlt miljø, hvor der er mange opgaver i spil og ofte med korte deadlines.
Du vil sammen med øvrige enhedschefer og direktøren skulle indgå i centerledelsen i Center for Sundhed som en aktiv medspiller, der er god til at tænke i helheder på tværs af ansvarsområder, og som bidrager til den løbende prioritering og drøftelse af de store strategiske dagsordener.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på overenskomstvilkår og ud fra de aftaler, der er indgået mellem regionen og de relevante overenskomstmæssige parter.
Vi ønsker så vidt muligt stillingen besat pr. 1. februar 2023.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er mandag den 28. november 2022 kl. 12. Ansøgning sendes elektronisk.
Vi forventer at holde første samtalerunde onsdag den 30. november 2022 og anden samtalerunde fredag den 9. december 2022. Du skal forvente at gennemgå et testforløb, hvis du går videre til anden runde.
Du får flere oplysninger hos centerdirektør Charlotte Hosbond, tlf. 25219818 eller sekretariatschef og konstitueret enhedschef Lise Graae 24753254.