Region Hovedstaden - Center for Sundhed

Region Hovedstaden - Center for Sundhed,

Hillerød
06-02-2018

Enhedschef for Kompetencecenter for Patientoplevelser

Kontakt

Region Hovedstaden - Center for Sundhed

Kongens Vænge 2
3400
Hillerød
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
06-02-2018
Udløber:
08-03-2018
Kviknummer:
LJA-55919450
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse,
Politik og samfund
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Center for Sundhed i Region Hovedstaden søger en leder, der brænder for at udvikle sundhedsvæsenet med afsæt i den brugeroplevede kvalitet. Du skal have et personligt drive og visioner for arbejdet med øget patientinddragelse og patientstøtte.

 

Du kommer til at stå i spidsen for 30 engagerede medarbejdere med en samfunds- og sundhedsvidenskabelig baggrund, som løser en lang række forskelligartede opgaver med udgangspunkt i såvel kvalitativ som kvantitativ metode. Det bliver din rolle at skabe fælles mål og sammenhæng i kompetencecentret, der er en del af Center for Sundhed i Region Hovedstaden. 

 

Om Kompetencecenter for Patientoplevelser 

Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA) er en konsulentfunktion i Center for Sundhed i Region Hovedstaden med adresse på Frederiksberg Hospital. Vi arbejder for at forbedre det danske sundhedsvæsen til gavn for patienter og pårørende, i tæt samarbejde med både klinikere og beslutningstagere.

 

Vores arbejde består i at indsamle og formidle viden om patienter og pårørendes oplevelser i sundhedsvæsenet, understøtte patientinddragelse og patientstøtte og bidrage til udviklingsprocesser og implementering af forbedringstiltag, både lokalt og nationalt. 

 

En stor del af KOPAs budget kommer via indtægter fra evalueringer og undersøgelser, som vi leverer mod honorering. Vi tilbyder fx konsulentbistand til afdelinger, hospitaler eller regioner, der ønsker at gennemføre undersøgelser eller har brug for undervisning i arbejdet med at sikre brugercentrerede behandlingsforløb. 

 

Læs mere om Kompetencecenter for Patientoplevelser her: https://patientoplevelser.dk/

 

Opgaverne 

Du skal udvikle og formidle visioner for arbejdet med brugeroplevet kvalitet og bidrage til, at brugerperspektivet i højere grad inddrages i sundhedsplanlægningen. Derudover, skal du: 

 

  • skabe synlighed om KOPA og centrets resultater 

  • udbygge faglige netværk og relationer 

  • styrke dialog og samarbejde med regioner, kommuner og øvrige samarbejdspartnere 

 

 

Du får derudover ansvaret for personaleledelse samt budget og regnskab. 

 

Din profil 

Som person er du udadvendt og god til at skabe relationer til nuværende og potentielle samarbejdsparter, evner at tiltrække nye opgaver og har forretningsforståelse. Men samtidig har du fokus på de interne linjer i centret og er en dygtig personaleleder, der kan motivere og skabe retning for medarbejdere, der i høj grad er selvledende. 

 

Det vil være en fordel, hvis du: 

 

  • er fagligt velfunderet i evalueringsmetoder, analyse samt projektorganisering

  • har et godt indblik i sundhedsvæsenets organisering og praksis

  • har fokus på formidling og anvendelse af data

  • er entusiastisk og en stærk kommunikator, der brænder igennem

  • kan bidrage til regionens strategiske udvikling i forhold til patientinddragelse

  • har kendskab til økonomistyring 

 

 

Vi tilbyder 

En spændende arbejdsplads med dygtige, engagerede medarbejdere, der arbejder selvstændigt og lægger stor vægt på faglighed og kvalitet i opgaveløsningen. Tonen i KOPA er uformel og medarbejderne interesserer sig for hinanden.

 

Der er en kultur med åbne døre, hvor samarbejde, sparring og feedback er en integreret del af arbejdsdagen. Som en del af centerledelsen i Region Hovedstadens Center for Sundhed kommer du til at indgå i ledelsen af planlægnings- og udviklingsarbejdet i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden. 

 

Yderligere oplysninger 

Du kan læse mere om stillingen i den uddybende stillingsbeskrivelse. Har du spørgsmål, ring til Direktør for Center for Sundhed, Anne Skriver på 24 98 36 04 eller chefkonsulent Daisy Kyed på 38 64 99 64. 

 

Stillings- og personprofil vil være tilgængelig i uge 7. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår  

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter chefaftalen. 

 

Ansøgningsfrist 

Ansøgningsfristen er den 8. marts kl.12. Vi afholder den første samtale den 13. marts med mulighed for persontest mellem 1. og 2. samtale. Ønsket ansættelsesstart er 1. maj. 

 

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis til os via vores elektroniske ansøgningsfunktion. 

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

 

Læs mere om os her.

Skriv gerne at du har set jobbet hos Djøfs Jobunivers...

Lignende job
Huntswood
Liverpool, Merseyside
Frist:
15-09-2018
Axon Moore
Leeds, North West Kent, Kent
Frist:
15-09-2018