Gem annonce

ENGAGERET OG STRUKTURERET MEDARBEJDER TIL POLITIK OG KOMMUNIKATION I KULTURMINISTERIET

Kulturministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
17-07-2020

Kan du sikre fremdrift i større, tværgående projekter? Kan du spotte tendenser og få ideer til nye måde at lave kulturpolitik på? Har du erfaring med at drive og udarbejde materiale til regeringsprocesser? Og har du mod på at arbejde med strategisk kommunikation? Så har Kulturministeriet brug for dig i kontoret Politik og Kommunikation.

Om Jobbet

Dine opgaver vil være:

  • Politikudvikling på prioriterede områder på tværs af ministeriets fagområder, andre ministerier og stærke interessenter. Du skal samarbejde tæt med ministeriets fagkontorer og være med til at nytænke og gentænke, hvordan man kan lave kulturpolitik, og hvordan kulturpolitikken kan spille sammen med andre velfærdsområder. Du kommer bl.a. til at lave oplæg til ministeren og ministeriets direktion og udarbejde og drive større ØU og KU-sager i tæt samarbejde med resten af departementet.

  • Strategisk kommunikation og planlægning. Du kommer bl.a. til at bidrage til udarbejdelse og afrapportering på ministeriets årshjul og ministerens 4-års-plan til ministeriets direktion, ministeren og Statsministeriet, bl.a. med henblik på timing af initiativer. 

  • Tilrettelæggelse af større projekter og begivenheder. Du får ansvaret for at tilrettelægge og følge op på prioriterede politiske projekter og ministerens deltagelse i eksterne begivenheder.

  • Generelt bidrage til kontorets opgaver. Du kommer bl.a. til at skrive sager og oplæg om en række forskellige emner til ministeren og til at udarbejde og sparre med kollegaer om opslag til sociale medier og udarbejdelse af kronikker og debatindlæg.

 

Vi tilbyder

Kultur er noget, næsten alle danskere er i berøring med dagligt, og som rigtig mange har holdninger til; hvad enten det er public service, doping, biblioteker, teater, museer eller film. Samtidig er det et område, hvor rammevilkårene for flere af vores interessenter er i hastig forandring pga. techgiganter som Netflix, Google og Facebook, og som derfor nyder stor politisk bevågenhed.

I Kulturministeriets departement løber vi stærkt for at betjene kulturministeren med produkter af høj faglig kvalitet. Du kommer til at arbejde i et kontor, der  har en bred berøringsflade til resten af departementet, styrelsen og andre ministerier, og du vil hurtigt få et indblik i mange dele af området.

Om dig

Du har en lang videregående uddannelse for eksempel inden for det samfundsvidenskabelige og/eller kommunikative område.  Du har som minimum et par års erfaring. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra centraladministrationen, men du kan også have erfaring fra et politisk parti, interesseorganisation eller lignende. Vi forventer, at du:

  • Har en stærk politisk forståelse og erfaring med politisk betjening

  • Har forståelse for arbejdsgangene i et departement

  • Har solide skriftlige kommunikative evner, så du kan skrive præcise indstillinger i gennemarbejdede notater

  • Er god til at spotte tendenser, få ideer og sikre struktureret fremdrift og eksekvering af dem

  • Har styrke og lyst til at samarbejde med et fagligt stærkt hus som du kan udfordre med nye ideer og vinkler

  • Er engageret og afleverer tingene til tiden, gennemarbejdede og i høj kvalitet

  • Kan bevare overblikket og roen i en uforudsigelig og travl hverdag

  • Er ambitiøs på holdets vegne

  • Kan bidrage til kontorets holdånd og gode humør.

 

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fastansættelse som fuldmægtig. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og relevant faglig organisation. 

Information og ansøgning

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås fra den 3. august ved henvendelse til kontorchef Michael Dahl på tlf. 51523651 eller til teamkoordinator Anne Kring tlf. 41393854.

Du kan læse mere om Kulturministeriets departement på www.kum.dk

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.kum.dk/job senest den 10. august 2020.

Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at holde 1. samtaler og evt. 2. samtaler i uge 34.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Kulturministeriet

Adresse 1
Nybrogade 2
1203 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
17-07-2020
Udløber
10-08-2020
Kviknummer
LJA-80681360
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Kulturministeriet

Adresse
Nybrogade 2
1203
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
17-07-2020
Ansøgningsfrist
10-08-2020
Kviknummer
LJA-80681360
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce