Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret og processtærk leder til budgetteamet i Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune

København, Storkøbenhavn

Indrykket
04-05-2021

Hvis du har interesse for budgetprocesser og økonomistyring og er god til at skabe resultater sammen med andre samtidig med, at du kan være en nærværende personaleleder, så er du måske vores nye leder af Kultur- og Fritidsforvaltningens budgetteam.

Om os

Budgetteamet er en del af stabscentret HR, Strategi og Økonomi (HRSØ) i Kultur- og Fritidsforvaltningen. I teamet skal du sammen med et hold af dygtige og engagerede medarbejdere blandt andet styre forvaltningens samlede budgetproces fra de politiske forhandlinger til udmøntningen af budgetterne til enhederne, understøtte enhedernes daglige økonomistyring samt lede forvaltningens effektiviseringsprogram.

Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) driver byens biblioteker, kulturhuse, museer, idrætshaller, idrætsanlæg og borgerservice blandt meget andet. Den samlede serviceramme er på 1,4 mia. kr., og det årlige anlægsbudget er ca. 80 mio. kr. Det er forvaltningens kerneopgave at understøtte kultur- og fritidslivet i København og i samarbejde med københavnerne skabe en by, der lever og udvikler sig.

Om jobbet

Vi tilbyder et job, hvor du kommer til at spille en central rolle i styring og udvikling af forvaltningens økonomi. Du får personaleansvar for 11 akademiske medarbejdere og to studentermedhjælpere. Sammen skal I planlægge, koordinere og gennemføre forvaltningens budgetproces, som varer hele året. Den beror på et godt samarbejde med mange kolleger i forvaltningen og i resten af kommunen.

I HRSØ har vi fokus på at understøtte, at forvaltningens enheder kan skabe de bedste resultater for borgerne og byens gæster. Vi arbejder tæt sammen på tværs af teams for at være en helhedsorienteret stab med høj faglighed. Der er særlig tæt samarbejde med det andet økonomiteam Regnskab og Indkøb. I centret lægger vi vægt på en uformel omgangstone, fleksibilitet og en god balance mellem arbejds- og privatliv.

Du bliver en del af et godt lederteam, der prioriterer faglig og ledelsesmæssig sparring i dagligdagen. Du får også en bred berøringsflade i forvaltningen, hvor du skal indgå i tværgående kredse, samt have en tæt dialog med andre økonomichefer i Københavns Kommune.

De vigtigste opgaver i teamet er, at

  • planlægge og gennemføre budgetprocessen fra forberedelse af den politiske proces til udmøntningen af det endelige budget til forvaltningens enheder samt løbende budgettilpasninger

  • udvikle og eksekvere et ambitiøst effektiviseringsprogram med business cases, der gennem bred involvering skal håndtere de kommende års effektiviseringskrav i forvaltningen særligt med fokus på reduktion af de administrative udgifter

  • understøtte forvaltningens styring på anlægsområdet, herunder opfølgning og afrapportering på den samlede anlægsbevilling

 

Teamet bistår herudover også forvaltningens institutioner med smidige administrative processer, der understøtter sikker drift og gør det nemmere for enhederne at fokusere på deres kerneopgave. Som leder skal du kunne indgå i og etablere stærke samarbejder med enhederne. Du skal belyse og håndtere indkomne sager i dialog med enhederne, samt bistå med at skabe forandringer, fx når effektiviseringer skal gennemføres.

Om dig

Du får succes i stillingen, når du formår at bringe medarbejdernes kompetencer og ressourcer i spil, så I sammen når de resultater og leverancer som direktionen, det politiske udvalg og organisationen har brug for. Du har politisk tæft og kan navigere i en stor, kompleks organisation, og når det er nødvendigt, evner du at sætte dig ind i tekniske regler.

Du kan finde balancen mellem at være understøttende og udfordre organisationen, når der skal findes nye løsninger. Du formår at bevare overblikket også i teamets peakperioder samtidig med, at du skaber motivation og holdånd i temaet, så alle har lyst til at bidrage. Det gør du bl.a. ved at italesætte og fejre succeser, styrke det sociale og have en anerkendende og tillidsfuld ledelsesstil.

Du er initiativrig og ser en skarp prioritering af egne og teamets arbejdsopgaver som en væsentlig del af at være en nærværende leder. Du skaber indflydelse ved at understøtte og styrke teamet og jeres samarbejde til de øvrige teams, hvilket skaber den optimale løsning af opgaverne. Vi forventer, at du har en samfundsvidenskabelig uddannelse og derudover, at du:

  • har solid erfaring med offentlig økonomistyring og budgetprocesser

  • har ledelseserfaring eller mod på at gå ind i lederrollen

  • har erfaring med politisk eller ledelsesbetjening og ved hvordan gode og klare beslutningsoplæg ser ud

 

Om Center for HR, Strategi og Økonomi

HRSØ består af ca. 60 medarbejdere og ledelsesgruppen udgøres af fem teamledere og to chefer. Centeret løser en bred portefølje af opgaver inden for HR, strategiudvikling, ledelsesinformation samt budget og regnskab i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Vi fungerer som sparringspartner for direktionen i forhold til forvaltningens overordnede udvikling og styring. På tværs af forvaltningen er vi ansvarlige for ledelses- og kompetenceudvikling og for at styre de strategiske processer. Vi arbejder desuden tæt sammen med forvaltningens enheder om en række administrative drifts- og udviklingsopgaver. Der er højt til loftet og en uformel omgangstone selv i en til tider travl hverdag.

Du kan læse mere om Kultur- og Fritidsforvaltningen som arbejdsplads her.

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst. Lønrammen er mellem 600.000 og 650.000 kr. om året ekskl. pension.

Arbejdsstedet er Kultur- og Fritidsforvaltningen, Nyropsgade, København V.

Stillingen er på fuldtid og uden øvre arbejdstid, men der vil være mulighed for fleksibel arbejdstid inden for jobbets rammer.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til økonomichef Annegrete Vallgårda på 2154 6394.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 27. maj 2021

Vi afholder første samtaler fredag den 4. juni 2021. Du må forventes at skulle besvare en personlighedstest samt at løse en case, hvis du går videre til anden samtalerunde, der finder sted fredag den 11. juni 2021.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune

Adresse 1
Nyropsgade
1602 København V
Danmark
Adresse 2
Nyropsgade 1
1602 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
04-05-2021
Udløber
27-05-2021
Kviknummer
LJA-82049225
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Universitets- Og Hogskoleradet

Universitets- Og Hogskoleradet

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune

Adresse
Nyropsgade 1
1602
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
04-05-2021
Ansøgningsfrist
27-05-2021
Kviknummer
LJA-82049225
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed