Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret økonomipartner til økonomistyring og analyse

Styrelsen for Patientklager

Aarhus, Østjylland

Indrykket
04-02-2021

Interesserer du dig for regnskab, økonomistyring og rapportering, og vil du derigennem være med til at understøtte fundamentet for retssikkerhed for patienter og personale i sundhedsvæsenet?  Så får du her muligheden for at søge en central og spændende rolle i økonomiteamet i en ung ambitiøs organisation under Sundhedsministeriet.

 

Om styrelsen

Du bliver en del af et tværfagligt hus med cirka 250 engagerede og højtkvalificerede juridiske, sundhedsfaglige og administrative medarbejdere.

 

Styrelsen for Patientklager behandler klager om bl.a. undersøgelser, diagnoser og behandlinger på hospitaler, klinikker og andre behandlingssteder. Vi behandler også klager over brud på patientrettigheder og over afgørelser fra bl.a. Patienterstatningen.

 

Vores fornemste opgave er at bidrage til retssikkerhed og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Vi sætter derfor også en ære i, at alle parter oplever sagsbehandlingen som professionel, uvildig og transparent.

 

Om kontoret

Strategisk Styring, hvor stillingen er placeret, er ansvarlig for en bred vifte af spændende tværgående opgaver og projekter inden for ledelsesstøtte, økonomi, forretningsudvikling, kommunikation og meget mere. Vi er et tværfagligt kontor med 12 medarbejdere, der arbejder tæt sammen på kryds og tværs.

 

Du bliver en del af et team på fire kollegaer, som har ansvaret for alle opgaver inden for økonomi, regnskab, indkøb og facility management. Teamet har en fleksibel og helhedsorienteret tilgang til opgaverne, der er varierende fra økonomi-, regnskabs- og analyseopgaver til tværgående projekter og understøttelse af Sundhedsministeriets departement. Vi har ofte mange bolde i luften, og da nogle opgaver har skarpe deadlines, kan der i perioder være behov for fleksibilitet i forhold til arbejdstiden.

 

Dine arbejdsopgaver vil overvejende være at: 

  • deltage i regnskabsaflæggelsen, herunder være ansvarlig for styrelsens registreringsramme og den årlige opdatering af Virksomheds- og Regnskabsinstrukser

  • udarbejde årsrapport og bistå i opgaver i forbindelse med regnskabsafslutningen

  • udarbejde budgetter, foretage kvartalsvis udgiftsopfølgning og omkostningsfordeling

  • vejlede, understøtte og udfordre budgetansvarlige chefer og samarbejdspartnere i forhold til økonomistyring

  • udarbejde analyser af fx forbrugt lønsum og takstudvikling

  • bidrage til udvikling af, og deltage i projekter i relation til, styrelsens fremtidige økonomistyring og styrelsens generelle udvikling

  • deltage i teamets øvrige drifts- og udviklingsopgaver. 

Din uddannelse og erfaring

Du har en relevant akademisk baggrund som fx cand.merc., cand.oecon. eller tilsvarende. Nogle års erfaring med regnskab, budgetlægning og økonomistyring, gerne i staten, vil være en fordel.

 

Dine personlige kvalifikationer 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • arbejder struktureret

  • er fleksibel

  • har interesse i og blik for helheden

  • har gode samarbejdsevner, gennemslagskraft og kan lide at drøfte sager med interne og eksterne samarbejdspartnere

  • er omhyggelig, ansvarsfuld og engageret

  • har solidt kendskab til Excel og flair for IT

  • har gode formuleringsevner både i skrift og tale og kan formidle økonomiske problemstillinger. 

Vi tilbyder 

Et inspirerende, afvekslende og motiverende job i en ung organisation, hvor du kommer til at være med i modningen af økonomifunktionens mange spændende opgaver. Du vil være centralt placeret med en bred kontaktflade til chefer og kollegaer i styrelsen, departementet og eksterne samarbejdspartnere.

 

Vi tror på værdien af videndeling og mener, at samspillet mellem fagligheder udgør nøglen til succes. Vi har derfor stort fokus på at spille hinanden gode og løfte i flok. Du bliver med andre ord en del af et aktivt tværfagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kollegaer får mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer. Vi har et højt fagligt niveau og giver derfor et grundigt introduktionsforløb.

 

Om ansættelsen 

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet som fuldmægtig eller eventuelt specialkonsulent afhængig af kvalifikationer.

 

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til økonomiansvarlig chefkonsulent Pia Brejner på tlf. 2555 4305 eller kontorchef Jacob B Andreasen på tlf. 2524 7980.

 

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9.

 

 

Styrelsen for Patientklager har røgfri arbejdstid.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Styrelsen for Patientklager

Adresse 1
Olof Palmes Allé 18
8200 Aarhus
Danmark
Praktisk information
Oprettet
04-02-2021
Udløber
23-02-2021
Kviknummer
LJA-81670283
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab
Ansøg nu
Lignende job

Patent- og Varemærkestyrelsen

Idrættens Analyseinstitut - Idan

Del dette job

Virksomhedsinformation

Styrelsen for Patientklager

Adresse
Olof Palmes Allé 18
8200
Aarhus
Danmark
Praktisk information
Indrykket
04-02-2021
Ansøgningsfrist
23-02-2021
Kviknummer
LJA-81670283
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab
Beliggenhed