Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret medarbejder til arbejdet med at styrke rammevilkårene for dansk life science og velfærdsteknologi

Erhvervsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
01-09-2021

Ansøgningsfrist: 15-09-2021

Vil du bidrage til at sikre stærke rammevilkår for dansk life science og velfærdsteknologi? Er du god til at levere resultater sammen med en bred kreds af interessenter? Trives du i et dynamisk politisk miljø?

Så er det dig, vi har brug for til life science enheden i Erhvervsministeriets afdeling for erhvervsudvikling, erhvervsfremme og genstart.

Om jobbet

I Erhvervsministeriets afdeling for erhvervsudvikling, erhvervsfremme og genstart arbejder vi for at styrke mulighederne for vækst, beskæftigelse og bosætning i hele Danmark. Vi arbejder bl.a. for at skabe konkurrencedygtige og innovative vækstvilkår for erhvervslivet inden for en række danske styrkepositioner life science, turisme, de kreative erhverv, fiskeri, fødevarer, forsvarsindustrien mv. Derudover understøtter vi, at der er de bedste mulige rammer for en regional og lokal vækstindsats gennem et velfungerende erhvervsfremmesystem. Vi arbejder også med genstart af dansk økonomi efter corona, herunder opfølgning på anbefalingerne fra regionale vækstteams. Endelig varetager vi Erhvervsministeriets opgaver relateret til håndtering af COVID-19, herunder deltagelse i Epidemikommissionen.

Den ledige stilling er i Erhvervsministeriets life science enhed, som arbejder med at skabe gode rammevilkår for den danske styrkeposition på life science området. Der er i maj 2021 indgået en bred politisk aftale om en ny national life science strategi, og vil skal nu i samarbejde med kolleger i andre ministerier implementere strategien, herunder etablere et nationalt life science råd, styrke rammevilkårene for klinisk forskning, styrke adgangen til sundhedsdata mv. Du vil indgå i arbejdet med implementering af strategien, og du kan også komme til at arbejde med opgaver inden for velfærdsteknologi samt med opfølgning på anbefalingerne fra Vækstteam Hovedstaden.

Du vil få en spændende og varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger, hvor teamånden er i højsædet. Dine konkrete arbejdsopgaver vil blive fastlagt i forbindelse med din opstart i departementet.

Om dig

Du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.polit., cand.merc. e.l. Du er analytisk skarp og hurtig til at komme ind til kernen af en problemstilling, da du i jobbet ofte vil skulle formidle store og komplekse spørgsmål i en kort og forståelig form. Du er samtidig udadvendt og er god til at skabe alliancer og samarbejde internt og eksternt. Personligt er du initiativrig og tager ansvar for at følge opgaverne til dørs. Du har evnen til at komme fra god ide til gennemført politik. Du er åben over for at skulle arbejde med mange forskellige opgaver, og du trives i en travl og alsidig hverdag fyldt med udfordringer, og hvor man skal kunne prioritere sin tid. Endelig skal du trives med at arbejde i et politisk miljø, hvor man er tæt på der, hvor beslutningerne træffes. Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring fra fx et relevant ministerium, region, brancheorganisation eller en virksomhed.

Om os

Vi er et område med ca. 25 medarbejdere, der arbejder for at styrke mulighederne for vækst, erhvervsudvikling og bosætning i hele Danmark. Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med både vores egne styrelser og andre ministerier, og i dialog med både virksomheder, organisationer, kommuner, regioner og forskere. Vi lægger vægt på at samarbejde i teams, og vi giver hinanden en hånd, når der er brug for det.

Som ansat i Erhvervsministeriet bliver du del af et bredt favnende ministerium med en stor kontaktflade til resten af centraladministrationen, erhvervslivet og interessenter over hele landet. Du vil få en spændende og varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger, hvor der er fokus på at levere bidrag af høj kvalitet ofte med kort frist. Teamånden er i højsædet, og vi bakker hinanden op for at opnå de bedste resultater. Samtidig er det helt centralt for os, at vores arbejde gør en positiv forskel for danske virksomheders vækst og konkurrenceevne.

Erhvervsministeriets departement er en dynamisk arbejdsplads, hvor vi lægger stor vægt på at udvikle vores medarbejdere. Du vil opleve hurtigt at få stort selvstændigt ansvar, og gode muligheder for at udvikle dig bredt på en række af de områder, som man skal kunne som moderne embedsmand. Du vil således i jobbet både stifte bekendtskab med løbende betjening af minister og Folketinget, større analyseopgaver, interessenthåndtering, politikudvikling og varetagelse af Erhvervsministeriets interesser på tværs af centraladministrationen og blandt områdets aktører.

Om ansættelsen

Du vil blive ansat som fuldmægtig eller konsulent i henhold til overenskomsten mellem AC og Finansministeriet.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til kontorchef Carsten Kjær Joensen på telefon 91 33 72 39.

Send din ansøgning via linket eller på https://em.dk/job-og-karriere/ledige-stillinger/ senest 15. september 2021. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale.

Der vil blive brugt case samt personligheds- og logikanalyse i forbindelse med 2. samtalen.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvordan er det at arbejde i Erhvervsministeriets departement?

I Erhvervsministeriet ønsker vi at skabe gode og konkurrencedygtige rammebetingelser, så dansk erhvervsliv også i fremtiden er i stand til at skabe solid vækst og velstand. Vi vil medvirke til at gøre det attraktivt at investere og udvikle virksomhed i Danmark. På en bred vifte af ressortområder - fra boligfinansiering og forbrugerforhold til life science og digitalisering af erhvervslivet samt rammevilkår for finansielle virksomheder - er vi med fra de første diskussioner om nye initiativer og lovforslag til udviklingen og eksekveringen af dem. Aktuelt er der stort fokus på arbejdet med Covid-19, herunder hjælpepakker og genåbning af Danmark.

Vi er 200 ambitiøse og engagerede medarbejdere, men vores netværk og kontaktflade rækker langt uden for Slotsholmen. Vi arbejder tæt sammen med ministeriets syv styrelser og de selvstændige offentlige virksomheder, som vi har ansvar for. Og vi er i dialog med virksomheder, interesseorganisationer, EU og OECD. Vi værdsætter en arbejdsplads med en stejl læringskurve og vi lægger vægt på faglig nysgerrighed, som skal gøre os i stand til at have blik for fremtidige forretningsmodeller. Samtidig er det en central kernekompetence hos os at have en forståelse for de muligheder den digitale udvikling i og uden for ministeriet åbner for. 


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Erhvervsministeriet

Adresse 1
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Danmark
Web
Adresse 2
Slotsholmsgade 12
København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
01-09-2021
Udløber
15-09-2021
Kviknummer
LJA-82598030
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Erhvervsministeriet

Adresse
Slotsholmsgade 12
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
01-09-2021
Ansøgningsfrist
15-09-2021
Kviknummer
LJA-82598030
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed