Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret HR-konsulent med en bred faglighed til HR Udvikling i Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
07-02-2020

Om jobbet

Som HR-konsulent i HR Udvikling vil du komme til at have et bredt spænd af arbejdsopgaver, og du skal derfor have interesse for og kendskab til det brede HR-felt. De primære fokusområder er, at understøtte forvaltningens strategiske arbejde med rekruttering, løn og støttede jobs som fx løntilskud.

 

HR Udvikling har i øjeblikket fokus på initiativer, der skal styrke forvaltningens rekrutteringsindsats fra strategi til sikre og effektive processer. Til det har vi brug for en engageret HR-konsulent, som primært kan være med til at understøtte den brede rekrutteringsindsats, herunder chef- og lederrekrutteringer. Du vil blandt andet skulle medvirke til at udvikle strategiske rekrutteringsindsatser, opbygge og drive nye arbejdsgange.

 

Du skal desuden have lyst til at arbejde med løn og overenskomster, fx vejlede om lønindplaceringer og lønfremskrivninger, samt have interesse for at omsætte og realisere forvaltningens politiske målsætninger for støttede jobs, som er en strategisk prioriteret indsats. Hertil kommer en række andre HR-opgaver og projekter, som løbende skal bemandes på tværs i teamet. Du vil derfor få en stor berøringsflade i forvaltningen og på tværs af hele Københavns Kommune.

 

Om dig

Vi forventer, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse og minimum tre års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med udvikling af rekrutteringsopgaver

  • evner at navigere i en politisk styret organisation

  • har flair for tal og HR-data

  • evner at omsætte og oversætte politiske beslutninger til praksis

  • kan kommunikere præcist og forståeligt på skrift og i tale

 

Herudover lægger vi stor vægt på, at du har gode samarbejdsevner på alle niveauer i organisationen, at du er tillidsskabende og har lyst til at være en del af teamet i HR Udvikling.

 

Vi har en høj faglig standard, hvor sparring på tværs af forskellige fagområder er en naturlig del af hverdagen.

 

Om os

Du bliver ansat i teamet HR Udvikling, der er en del af stabsenheden Center for HR, Strategi og Økonomi (HRSØ), som består af ca. 70 medarbejdere. HRSØ har ansvaret for bl.a. strategiarbejde, organisationsudvikling, HR-opgaver, analyser, budget og regnskab. Vi arbejder som strategisk samarbejdspartner for forvaltningens enheder og sparringspartner for forvaltningens direktion, borgmester og politiske udvalg.

 

I HR Udvikling bliver du en del af et stærkt team bestående af 12 konsulenter, der arbejder bredt med HR, men som hver især besidder en faglig profil inden for arbejdsmiljø, jura, rekruttering, kompetenceudvikling m.v. Vores ambition er at understøtte forvaltningens ledere til at være fantastiske ledere i og for Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF). Og vi understøtter, driver og udvikler forvaltningen med det formål at give plads til kerneopgaven. Vi tilbyder sparring og rådgivning for forvaltningens enheder gennem en partnerstruktur og skaber sammenhængskraft. I HR Udvikling prioriterer vi kompetenceudvikling højt, og har fokus på samarbejde og sparring. Det er vigtigt for os, at der er en god balance i vores opgaver og udviklingsmuligheder. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og der skal være plads til et godt familieliv.

 

Om Kultur- og fritidsforvaltningen

KFF er ligesom København inde i en spændende udvikling. Byen udvikler sig hele tiden og får sin puls fra københavnerne og byens gæster, som hver dag er med til at skabe den gennem deres idéer, nysgerrighed, vaner og ikke mindst deres deltagelse i hverdagsdemokratiet. I KFF inddrager vi borgerne i den fremadrettede udvikling af byens tilbud og udvikler løbende organisationen til at kunne løfte fremtidens opgaver. Dette er også afspejlet i KFF Strategi 2020-21, hvor ét af strategiens pejlemærker er Bylivsudvikling. Et andet pejlemærke i KFF Strategi 2020-21 er Servicekultur. I KFF arbejder vi med at forbedre servicen for byens borgere og med at skabe det gode værtskab og en høj tilgængelighed i de kulturelle tilbud.

 

I KFF tror vi på, at tillid, samarbejde og feedback både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje. Derfor har vi et stort fokus på kerneopgaven, det tværgående samarbejde og en ledelse, der både er støttende og styrende.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer ugentligt.

 

Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst. Hertil kommer et pensionsbidrag på 18,63 %. Vi tilbyder en fleksibel arbejdstid, hvor det også vil være muligt med en enkelt hjemmearbejdsdag, når opgaverne tillader det.

 

Tiltrædelse den 1. maj 2020 eller hurtigst muligt herefter.

 

Yderligere information

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte leder af HR Udvikling Tine Schack-Nielsen på 5171 4567.

 

Søg via nedenstående link senest søndag den 1. marts 2020.

 

Vi afholder første samtale den 9. marts og anden samtale den 13. marts. Kandidater, der går videre til anden samtale, må forvente at skulle løse en case i forbindelse med samtalen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen

Adresse 1
Nyropsgade 3
1602 København V
Danmark
Adresse 2
Nyropsgade 3
1602 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-02-2020
Udløber
01-03-2020
Kviknummer
LJA-79279820
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
Ansøg nu
Lignende job

Universitetet i Bergen

Universitetet i Bergen

Universitetet i Bergen

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen

Adresse
Nyropsgade 3
1602
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
07-02-2020
Ansøgningsfrist
01-03-2020
Kviknummer
LJA-79279820
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed