Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

En koordinerende projektleder og en udviklingskonsulent til Miljø og Teknik i Svendborg Kommune

Svendborg Kommune

Svendborg, Fyn

Indrykket
12-05-2020

To akademiske medarbejdere søges til Fællessekretariatet i Miljø og Teknik. Stillingerne er med tiltrædelse primo august.

Vil du arbejde med nogle af de højest prioriterede udviklingsprojekter i Svendborg Kommune? Trives du i en politisk styret organisation og i en rolle med mange forskellige samarbejdspartnere? Kan du holde fast i de klassiske dyder i offentlig forvaltning, sikre et højt fagligt niveau og samtidig bidrage til, at Svendborg betræder ukendte udviklingsveje? Så har vi jobbet til dig, som er ambitiøs, dygtig og samtidig gerne vil kunne leve Det gode (familie)liv.

Som koordinerende projektleder får du til hovedopgave at sikre tværgående koordination og sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af de erhvervsrettede myndighedsområder i Svendborg Kommune: Byg, Trafik og Infrastruktur, Natur og Miljø og Plan og Udvikling. Du vil være brobygger mellem afdelingerne og tovholder på kortere og længere processer, hvor interne og eksterne aktører skal være tæt koordineret for at komme hurtigt og godt i mål. Det kan for eksempel være i forbindelse med en bygherres ønske om et nyt boligbyggeri, en udviklers ide om etablering af en ny fast-food restaurant eller en virksomhedsejers ønske om etableringen af en ny, større produktionsvirksomhed. Som koordinerende projektleder vil du varetage forskellige tværgående opgaver og projektledelse af konkrete projekter på tværs af Miljø og Teknik og andre direktørområder i kommunen. Opgaver og projekter, der udvikles og ledes i tæt samarbejde med relevante chefer/ledere og medarbejdere i organisationen.

Som koordinerende projektleder matcher du flere af følgende kompetencer og kvalifikationer:

  • Evner at overskue, planlægge og koordinere store og komplekse fysiske projekter

  • Evner at kommunikere kort og præcist mundtligt såvel som skriftligt

  • Har kendskab til bygherrerollen, investorer og udvikleres fokus og interesser samt viden om de erhvervsrettede myndighedsområder i en kommune

  • Arbejder systematisk og struktureret

  • Er tillidsvækkende, troværdig, imødekommende og med naturlig autoritet overfor interne og eksterne samarbejdspartnere

  • Besidder stærke samarbejds- og brobygningsevner

  • Er opsøgende og iderig på udviklingen af metoder og samarbejdsformer, der kan fremme kommunens erhvervsvenlighed

  • Har forståelse for vigtigheden af lovlighed, faglighed, saglighed og grundighed i opgaveløsning og rådgivning, herunder de særlige forhold, som gælder for en politisk styret organisation.

  • Evne og lyst til at udvikle egen faglighed til gavn for opgaveløsningen

  • Evne og vilje til at udleve Svendborg Kommunes værdier

 

Vi ved godt, at du ikke kan det hele, men vi forventer, at du er stærk på flere af ovenstående kompetencer og kvalifikationer og har lyst til at udvikle dig på de øvrige. Du er sandsynligvis en erfaren, faglig generalist med en baggrund som planlægger, bygherrerådgiver eller jurist med speciale i planloven.

Som udviklingskonsulent varetager du en række generalistopgaver, der understøtter Miljø- og Tekniks chefgruppe med strategiske udviklingsopgaver og tværgående indsatser. Du vil skulle udarbejde relevant ledelsesinformation og understøtte organisationens produktion af datadrevne beslutninger samt understøtte den strategiske kommunikation på Miljø og Tekniks område, herunder med oplæg til direktør og chefer, pressemateriale, udkast til pressemeddelelser mv.

Som udviklingskonsulenten vil du også få til opgave, at udarbejde oplæg til tværgående administrative strategier og være koordinator på handleplaner, der skal implementeres i hele organisationen.

Du kommer til at arbejde med politiske dagsordener og med at skabe sammenhæng mellem de lokale politikker og strategier og den fælles fynske strategi, udmøntning af konkrete handlinger i organisationen og inddragelse af lokalsamfund og borgergrupper. Du vil ligeledes skulle bidrage til større fondsansøgninger og fondssamarbejder på Miljø og Tekniks område.

Endelig vil du skulle bidrage til sekretariatsbetjeningen af de politiske udvalg samt MED-organisationen i Miljø og Teknik med dagsordener, kalender mv. og med tiden blive rigtig god til dette håndværk.

Som udviklingskonsulent matcher du flere af følgende kompetencer og kvalifikationer:

  • Kendskab til og viden om betjening af politiske udvalg, herunder udarbejdelse af beslutningsoplæg, projektbeskrivelser og dagsordener.

  • Solid erfaring med analyse og formidling af data.

  • Arbejder strategisk og analytisk med blik for både resultatet og processen.

  • Evner at systematisere og strukturere arbejdsprocesser egne såvel som andres.

  • Evner at opsøge og udvikle nye former for ledelsesinformation og styrkelse af den administrative og politiske organisations brug af data i beslutningstagningen.

  • Stærke formidlingsevner og evner til at understøtte organisationens strategiske kommunikation.

  • Stærke samarbejdsevner.

  • Forståelse for vigtigheden af lovlighed, faglighed, saglighed og grundighed i opgaveløsning og rådgivning, herunder de særlige forhold, som gælder for en politisk styret organisation.

  • Evne og lyst til at udvikle egen faglighed til gavn for opgaveløsningen.

  • Evne og vilje til at udleve Svendborg Kommunes værdier.

 

Vi ved godt, at du ikke kan det hele, men vi forventer, at du er stærk på flere af ovenstående kompetencer og kvalifikationer og har lyst til at udvikle dig på de øvrige. Du har sandsynligvis en baggrund indenfor statskundskab eller økonomi, og du er måske i starten af din karriere og har lyst til at udvikle dig inden for kommunal administration og politik.

Fællessekretariatet er en ny enhed under direktøren for Miljø og Teknik, Rikke Berg under etablering. Vores opgave er at understøtte koordinationen af den erhvervsrettede myndighedsbehandling og kommunens samarbejde med borgerne om udviklingen af Svendborg Kommune. Vi understøtter organisationen med at producere datadrevne beslutninger til den administrative og politiske ledelse og bidrager til den strategiske kommunikation af større tværgående indsatser og udviklingsprojekter. Fællessekretariatet betjener direktøren for Miljø og Teknik, de faste politiske udvalg; Teknik- og Erhvervsudvalget og Miljø- og Naturudvalget samt det midlertidige 17,4-udvalg; Lokaludvalget. Vi arbejder tæt sammen med direktøren og chefgruppen i Miljø og Teknik og har en bred samarbejdsflade i resten af organisationen og til en lang række eksterne samarbejdspartnere og interessenter.

I Fællessekretariatet bliver du en del af en dedikeret arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø. Du har et stort ansvar for egne opgaver, som du løser i tæt samarbejde med kollegaer, borgere, erhverv og vores politikere, som vi er tæt på. Du har samtidig en høj grad af frihed til at planlægge dine arbejdsdage. Afdelingen er præget af en uformel, men stærk professionel tilgang til opgaverne. Vi arbejder tillidsbaseret og vi synes, at det skal være meningsfyldt og udviklende at gå på arbejde.

Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en minimetropol, der byder på det hele. Vi har teatre, museer, selvgroet kultur, rigt foreningsliv, folkeskoler i top med særligt fokus på bevægelse og sport, overkommelige huspriser og ikke mindst en charmerende og livlig bymidte - for bare at nævne noget. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og to timer til København og Århus. Som medlem af den internationale Cittaslow-bevægelse udvikler vi vores kommune med udsyn og omtanke og med fokus på vores egns lokale særpræg.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesforhold forhandles efter gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation. Tiltrædelse 1. august 2020. Arbejdsstedet er Fællessekretariatet i Miljø og Teknik, Svendborgvej 135 i Vester Skerninge.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Rikke Rosenkvist Lindholst på telefon 30 17 57 40.

Ansøgningsfristen er søndag den 7. juni 2020

1. samtaler forventes afholdt fredag den 12. juni og tirsdag den 16. juni. 2. samtaler forventes afholdt fredag den 19. juni.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Svendborg Kommune

Adresse 1
Ramsherred 5, 1. sal
5700 Svendborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-05-2020
Udløber
07-06-2020
Kviknummer
LJA-80258854
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Lignende job

Københavns Kommune, Koncernservice

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Del dette job

Virksomhedsinformation

Svendborg Kommune

Adresse
Ramsherred 5, 1. sal
5700
Svendborg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
12-05-2020
Ansøgningsfrist
07-06-2020
Kviknummer
LJA-80258854
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Beliggenhed