Vi søger en specialist, der ud fra en datadrevet tankegang sætter fokus på automatisering og personalisering for både medlemmer og ikke-medlemmer i Djøfs digitale univers og vores mail-kommunikation. I samspil og samarbejde med kompetente kolleger i egen og andre afdelinger, skal du sikre den gode medlemsoplevelse for det enkelte medlem samt bistå til såvel fastholdelse som vækst.
Du bliver en del af Djøfs afdeling for Data og Analyse, men vil få store samarbejdsflader til Marketing og Kommunikation samt til vores digitale udviklingsteams.
Jobbet
-
Du medvirker i prioriteringen og kvalificeringen af mail-indsatser - med fokus på automatisering og personaliseringsmuligheder.
-
Du afdækker potentialer og anbefaler tekniske løsninger og best practice på tværs af Djøfs integrerede systemer.
-
Du planlægger, koordinerer og kvalitetssikrer opgaveløsninger i samarbejde med interne ydelsesafdelinger og eksterne samarbejdspartnere.
-
Du udarbejder tekniske kravspecs og skitserer løsninger til intern og ekstern overlevering.
-
Du tilpasser datastruktur og arkitektur samt monitorering i takt med fornyet data- og integrationsbehov.
-
Du bistår til vedligeholdelse, drift og udvikling af vores mail-setup i tæt samarbejde med Marketing og kommunikation. Sammen tester, evaluerer og optimerer I løbende på mail-performance, kampagner og triggerflows i Acoustic (tidligere IBM WCA).
Din profil
-
Du har gerne et par års erfaring fra lignende job.
-
Du har solid data- og målgruppeforståelse og er vant til at arbejde med segmentering og CRM.
-
Du har erfaring med at opbygge datastrukturer og dataintegrationer.
-
Du behersker email-marketing disciplinen og har erfaring med at arbejde i marketing automation tools (Acoustic/IBM WCA er en fordel).
-
Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner og formår at skabe tæt dialog med marketing, analyse, eksterne leverandører m.fl.
-
Du har kendskab til Power BI, Google Analytics eller andre web analytics værktøjer.
-
Du har fokus på at kvalitetssikre og er god til at teste og fejlsøge.
-
Du er en teamspiller, der ikke er bange for at tage ansvar og for at tage ordet.
-
Du kan udvise ro i pressede situationer og ser muligheder frem for begrænsninger.
Vi tilbyder
-
Et spændende, afvekslende og udfordrende job med gode faglige udviklingsmuligheder og mulighed for at præge stillingen.
-
Et godt samarbejdsmiljø i en afdeling med Analyse og BI samt samarbejdsrelationer til andre afdelinger i Djøf.
-
Et fast fagligt samarbejde med vores Marketing og kommunikationsafdeling.
-
Ansættelse i kompetent organisation med stort fokus på faglighed og kvalitet i opgaveløsningen.
-
Mulighed for at præge arbejdet med at udvikle Djøfs digitale services og dialog med medlemmerne.
Vilkår
Løn og pension efter kvalifikationer med udgangspunkt i relevante aftaler.
Har du spørgsmål, kan du kontakte chef for Data og Analyse Kaspar Kinnberg på 23 66 24 78. Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.
Ansøgningen
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via ansøgningslinket her på siden.
Din ansøgning skal være modtaget senest onsdag den 5. august 2020 kl. 9.00. Vi forventer at holde samtaler i ugerne 33-35.