Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ejendomsadministrator til udvikling og administration af Københavns Kommunes erhvervs- og beboelseslejemål

Københavns Ejendomme og Indkøb

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-11-2018

Vil du være med til at administrere og udvikle en af Danmarks største ejendomsporteføljer? Så skal du kigge med her!

 

I Københavns Ejendomme & Indkøb søger vi en ejendomsadministrator til Ejendomsadministrationen, hvor vi forestår administrationen af hele Københavns Kommunes ejendomsportefølje på knap 2,6 mio. m2. Vi sikrer, at der er styr på bl.a. ind- og fraflytning, kontraktforhold, lejebetalinger, forbrugsregnskaber, restancer og meget mere.

 

Vi har netop implementeret et nyt, SAP-baseret økonomisystem, et nyt FM-system med lejemålsstyring, og vi skal snart integrere vores ejendomsadministrative fagsystem WeDo med kommunens fælles debitorsystem. Med andre ord er vi i Ejendomsadministrationen midt i en spændende tid med både tilpasning af eksisterende processer og fokus på driftsoptimering ved udvikling af nye arbejdsgange. Vores ambition er at blive den bedst drevne offentlige ejendomsadministration, og derfor søger vi en nysgerrig og målrettet ejendomsadministrator, som sætter en ære i, at driften fungerer og samtidig kan og vil bidrage til den fortsatte udvikling af området.

 

Ejendomsadministrationen består af 23 medarbejdere fordelt på tre teams. Personaleansvaret for alle medarbejdere ligger hos ejendomsadministrationschefen, men ansvaret for den løbende, faglige opgaveløsning ligger hos kontorets tre koordinatorer.

 

Den vakante stilling er i Team Erhverv/Bolig, der består af seks gode medarbejdere, som forestår de opgaver, der omhandler udlejning af kommunens overskudskapacitet til private lejere. Udover at have en af Danmarks største ejendomsporteføljer har vi nemlig også en af landets mest varierede.

 

Dine opgaver kan alt efter interesse og erfaring spænde over alt fra administration af alle typer af erhvervs- og boliglejemål over stiftelser og koloni- og nyttehaveforeninger med fokus på alle former for kommunale formål såvel som udmøntningen af de københavnske politikeres visioner for byen.

 

Profil

Vi søger en resultat- og samarbejdsorienteret kollega, der har erfaring med eller interesse i totaladministration af en privatudlejet ejendomsportefølje med stor politisk bevågenhed, herunder administrative, økonomiske og juridiske aspekter.

 

Vejene til stillingen kan være mange, og såvel den erfarne ejendomsadministrator som den nyuddannede cand.merc.jur. vil komme i betragtning. Det kan også være at du oprindeligt har været ejendomsmægler eller er finansøkonom med fokus på ejendomsadministration. Det vigtigste for os er, at du har:

 

  • En relevant uddannelse og baggrund

  • Gode kommunikationsevner, er god til samarbejde på tværs og holde mange bolde i luften

  • En naturlig flair for ansvarlighed, proaktivitet og omhyggelighed

  • Lyst til og mod på at drifte såvel som udvikle administrationen af kommunens bolig- og erhvervslejemål

 

 

Som ejendomsadministrator skal du kunne se og bidrage til at skabe sammenhænge fra de grundlæggende principper om administration af vores lejemål. Samtidig skal du kontinuerligt bidrage til at gøre vores arbejde og understøttelsen heraf endnu bedre.

 

Vi tilbyder

Hos os kan du sætte din faglighed i spil i en stilling og i et miljø med masser af mulighed for udøve indflydelse. I Ejendomsadministrationen får man stort handlerum til at udvikle og udføre opgaverne, da vi tror på ansvarliggørelse gennem uddelegering og anerkendende ledelsesmæssig opbakning og feedback.

 

Du får spændende opgaver med en af Danmarks største ejendomsporteføljer, og du får mulighed for at sætte dit præg på din egen dagligdag med en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og god balance mellem arbejds- og privatliv. Du får engagerede og dygtige kolleger, som fokuserer på at samarbejde om løsningerne, udvikling og tværfaglig vidensdeling. Din arbejdsdag vil være travl og varieret, og du vil have løbende kontakt med en bred palette af kunder og kollegaer.

 

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn.

 

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstid. Vi har en uformel tone i et åbent og livligt storrumskontor.

 

Tiltrædelsesdato er hurtigst muligt eller senest den 1. februar 2019.

 

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte ejendomsadministrationschef Laura Togsverd-Madum på 4044 8924.

 

Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 9. december 2018

 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 51.

 

Københavns Ejendomme & Indkøb vi skaber rum

Københavns Ejendomme & Indkøb er Københavns Kommunes ejendomsenhed og indkøbsorganisation. Vi ejer og administrerer mere end 2,6 mio. m2. Vi har ansvar for lejeaftaler, ejendomshandler, bygningsdrift, energioptimering, ejendomsservice og vedligeholdelse m.m. af blandt andet skoler, daginstitutioner, botilbud, plejehjem, kultur- og idrætsfaciliteter, administrationsejendomme osv. Vi er også kommunens primære indkøbsorganisation. Vi har ansvar for at gennemføre udbud af varer og tjenesteydelser på tværs af kommunen. Vi skal sikre, at det er enkelt at købe de rigtige varer til den rigtige pris for de, der køber ind til kommunalt brug. Vi tager udgangspunkt i forvaltningernes behov og samarbejder med vores kunder om at skabe de bedste løsninger. Vi beskæftiger ca. 840 medarbejdere og administrerer et årligt budget på ca. 1,5 mia. kr. Du kan læse mere om os på https://kobenhavnsejendomme.kk.dk/.

Del dette job

Kontakt
Københavns Ejendomme og Indkøb
Borups Allé 177
2400 København NV
Praktisk information
Oprettet
15-11-2018
Udløber
09-12-2018
Kviknummer
LJA-67859795
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Ejendomme og Indkøb

Adresse
Borups Allé 177
2400
København NV
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-11-2018
Udløber
09-12-2018
Kviknummer
LJA-67859795
Jobtype
Fuldtid
Fag
Administration, Strategi og udvikling
Beliggenhed