Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dygtige økonomer søges til De Økonomiske Råds sekretariat

De Økonomiske Råd

Horsens, Østjylland

Indrykket
21-03-2019

De Økonomiske Råds sekretariat søger to dygtige og engagerede økonomer med interesse for samfundsøkonomiske analyser. Vi søger økonomer, der har særlig interesse for at arbejde med et eller flere af følgende områder:

 

  • Konjunkturanalyse og vurderinger af den økonomiske politik, herunder brug af makroøkonomiske modeller

  • Klima- og miljøøkonomiske analyser, herunder effekter af afgifter og andre typer regulering samt økonomiske konsekvenser af klima- og miljøpolitiske målsætninger

  • Strukturanalyser relateret til arbejdsmarkedet, produktivitetsudviklingen eller skattepolitikken baseret på generelle ligevægtsmodeller eller registerdata

 

Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring på disse områder, men vi forventer, at du har interesse og lyst til at lære.

 

Ansættelse i De Økonomiske Råds sekretariat giver mulighed for at arbejde tæt sammen med nogle af landets dygtigste økonomer i form af kolleger i sekretariatet og formandskabet for De Økonomiske Råd også kendt som de økonomiske vismænd. Arbejdet giver en unik mulighed for at anvende økonomisk teori og metode til analyser, som kan danne grundlag for vurderinger af den økonomiske politik.

 

Du kommer med en solid faglig ballast og brænder for samfundsøkonomiske analyser. Du har et ønske om at lære nyt og har noget at bidrage med, når du sammen med dine kolleger skal være med til at få vores arbejdsplads i Horsens til at fungere.

 

Sekretariatets mission er at skabe det faglige grundlag for vismændenes anbefalinger i Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd samt til rollerne som finanspolitisk vagthund og produktivitetsråd. Sekretariatet skal, for at kunne løfte disse opgaver, besidde en bred fagøkonomisk viden om anvendt og teoretisk økonomi samt have stærke kompetencer inden for empiriske analyser og modelanvendelse.

 

Sekretariatet arbejder ud fra en vision om at levere analyser af højeste faglige kvalitet, så vismændene har de bedste vilkår for at yde uafhængig rådgivning til de økonomiske beslutningstagere i Danmark. Analyserne skal være veldokumenterede og formidlingen klar.

 

Sekretariatets opgaver

Sekretariatets centrale opgave er at gennemføre og formidle de analyser, der ligger bag De Økonomiske Råds formandskabs rapporter og deltagelse i den offentlige debat. Sekretariatet har også ansvaret for den løbende udvikling, dokumentation og vedligeholdelse af modeller, metoder og data, der anvendes i analyserne.

 

Arbejdet er typisk organiseret i projektgrupper, der består af 2-4 medarbejdere. Projektgrupperne er ansvarlige for fremdriften af projekter og analyser, men modtager løbende faglig og formidlingsmæssig sparring både fra kolleger i sekretariatet og fra formandskabet.

 

Kvalifikationer

Du har en kandidatgrad eller ph.d. i økonomi (polit., oecon., scient.oecon eller lignende) eller du forventer at blive færdiguddannet til sommer. Udover interesse for og gerne erfaring fra studiet eller arbejde indenfor de nævnte arbejdsområder har du:

 

  • Stærke økonomfaglige kvalifikationer, herunder god indsigt i økonomisk teori og empiriske metoder

  • Stærke kommunikationsevner mundtligt såvel som skriftligt

  • Evne til at arbejde selvstændigt, såvel som sammen med andre

 

Løn og ansættelse

Vi tilbyder gode faglige udviklingsmuligheder i et tæt samspil med kolleger og vismænd. Vi har et godt arbejdsklima og en arbejdsplads, vi er stolte af.

 

Du vil blive ansat i henhold til overenskomsten for akademikere i staten. Som relativt nyuddannet vil du blive ansat som fuldmægtig.

 

Tjenestestedet er Horsens. Vi forestiller os, at du starter 1. juni 2019 eller umiddelbart efter sommerferien.

 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund.

 

Yderligere oplysninger

Henvendelse om stillingen og arbejdet i De Økonomiske Råds sekretariat kan rettes til direktør John Smidt, tlf. 6185 2041 eller tillidsrepræsentant Dorte Grinderslev, tlf. 3029 3585.

 

Din ansøgning skal sendes til: ansoegning@dors.dk senest fredag den 5. april kl. 12:00. Vedlæg CV, eksamensbevis, karakterudskrifter og eventuel anden dokumentation. Angiv gerne, hvor du er blevet opmærksom på stillingsopslaget.

 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i løbet af april måned.

 

De Økonomiske Råds sekretariat

Emil Møllers Gade 41

8700 Horsens

www.dors.dk


Del dette job

Kontakt
De Økonomiske Råd
Emil Møllers Gade 41
8700 Horsens
Tlf
51512800
Kontakt
Emil Møllers Gade 41
8700 Horsens
Danmark
Arbejdssted
-----------
Afdeling
---------
Praktisk information
Oprettet
21-03-2019
Udløber
05-04-2019
Kviknummer
LJA-71776703
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Økonomi og regnskab
Ansøg nu
Lignende job

Stiftung Gedenkstätte Berlin Hohenschönhausen

Del dette job

Virksomhedsinformation

De Økonomiske Råd

Adresse
Emil Møllers Gade 41
8700
Horsens
Danmark
Tlf 51512800
Praktisk information
Oprettet
21-03-2019
Udløber
05-04-2019
Kviknummer
LJA-71776703
Jobtype
Fuldtid
Fag
Økonomi og regnskab
Beliggenhed