Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dygtig studentermedhjælper, der brænder for at udvikle social- og ældreområdet i Danmark

Social- og Ældreministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
23-09-2021

I Social- og Ældreministeriet sætter vi fart på arbejdet med at udvikle tværgående velfærdsløsninger, som skal løfte hverdagen for vores mest udsatte borgere. Kontoret for Tværgående Velfærd, Civilsamfund og Investeringer er primus motor i at drive dette arbejde frem, og lige nu søger vi en dygtig student med mod på og lyst til at være med. Hvis du er dygtig til at sætte dig ind i tværgående sammenhænge, tænke strategisk og trives i samarbejde med mange mennesker med forskellige faglige baggrunde, holdninger og tilgange, er det måske dig, vi søger.

 

Dig

Du er i gang med en samfundsfaglig uddannelse f.eks. statskundskab, sociologi eller økonomi eller lignende. Det vigtigste for os er, at du:

  • Interesserer dig for, hvordan social- og ældreområdet fungerer.

  • Kan lide at tage ansvar og arbejde selvstændigt.

  • Formulerer dig klart. Både skriftligt og mundtligt formår du at kommunikere til mange forskellige modtagere og at gøre det komplekse simpelt.

  • Trives med at være i dialog med mange mennesker, der har forskellige faglige baggrunde, holdninger og tilgange. Kontoret har en central koordinerende rolle. Den ene dag har du en forsker i røret, den anden dag en vigtig interesseorganisation, ligesom du arbejder tæt sammen med kollegaer i hele huset.

 

Stillingen

Du kommer som student til at arbejde med bl.a.:

  • At bistå kontoret med vidensopbygningen på socialområdet, fx ved hjælp af analyse- og formidlingsopgaver

  • Understøtte kontorets samarbejde med forskellige interessenter, herunder have kontakt til fx civilsamfundsorganisationer og forskere, samt forberede møder

  • Skabe overblik over sociale investeringer i kommunerne

  • Understøtte kontorets arbejde i forbindelse med Velfærdsaftalerne, herunder møde- og besøgsberedskaber til ministeren

 

Du bliver en del af Kontor for Tværgående Velfærd, Civilsamfund og Investeringer i Afdelingen Tværgående Velfærd og Organisation. Kontoret består af syv medarbejdere og en kontorchef. Kendetegnende for kontorets arbejde er, at opgaverne går på tværs af alle ministeriets områder, dvs. de social-, familie- og ældrefaglige områder. Vi er en afdeling med en stærk faglighed, masser af energi og et godt socialt fællesskab.

 

Departementet

I Social- og Ældreministeriet arbejder vi for at skabe resultater, der positivt bidrager til at skabe fremskridt for ældre og for udsatte mennesker i vores samfund. Ministeriet har det overordnede ansvar for social-, familierets- og ældreområdet. Heri indgår bl.a. ansvaret for rammerne for kommunernes indsatser over for ældre samt børn, unge og voksne, der er socialt udsatte eller har psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, samt ansvaret for reglerne om skilsmisse, adoption og forældremyndighed.

 

Løn og ansættelse

Du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende timelønnede.

 

Den gennemsnitlige ugentlig arbejdstid er 15 timer, som tilrettelægges fleksibelt i forhold til undervisning og eksamensperioder.

 

Ansættelsesområdet er Social- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Ældreministeriets departement, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

 

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

 

Spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte specialkonsulent Sofie Bødker på tlf. 4185 1041 eller mail soib@sm.dk eller fuldmægtig Therese Vestergaard Jensen på tlf. 4185 1304 eller mail thvj@sm.dk

 

Søg

Send ansøgning, CV og karakterudskrift elektronisk via stillingsopslaget på www.sm.dk. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 7. oktober 2021. Samtaler gennemføres umiddelbart herefter.

 

Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Ansøgningsfrist:

07-10-2021

 

Stillingstype:

Student

 

Arbejdssted:

Holmens Kanal 22, 1060 København K

 

Afdeling:

Ældre

 

Hjemmeside:

www.sm.dk  

 

Kontaktperson:

specialkonsulent Sofie Bødker på tlf. 4185 1041 eller mail soib@sm.dk eller fuldmægtig Therese Vestergaard Jensen på tlf. 4185 1304 eller mail thvj@sm.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Social- og Ældreministeriet

Adresse 1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark
Web
Adresse 2
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-09-2021
Udløber
07-10-2021
Kviknummer
LJA-82702629
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Social- og Ældreministeriet

Adresse
Holmens Kanal 22
1060
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
23-09-2021
Ansøgningsfrist
07-10-2021
Kviknummer
LJA-82702629
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed