Gem annonce
Shipley Denmark

Shipley Denmark,

Storkøbenhavn
08-06-2017

Dygtig og ambitiøs tilbudskonsulent

Kontakt

Shipley Denmark

Toftebakken 15
3460
Birkerød
Praktisk information
Oprettet:
08-06-2017
Udløber:
08-07-2017
Kviknummer:
LJA-46805487
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration,
Kommunikation og medier,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:

Brænder du for at beskæftige dig med rådgivning af virksomheder, og har du lyst til at arbejde med forretningsrådgivning, er stillingen som Business Development Consultant måske noget for dig.

 

Vi søger en tilbudskonsulent med erfaring i udarbejdelse af tilbud, der kan medvirke til en udbygning af vores position som Danmarks største og mest velanskrevne konsulentvirksomhed inden for tilbudsgivning, hvor du opnår en unik mulighed for personlige udfordringer og yderligere udvikling.

 

Opgaver
Du vil komme til at deltage i alle aspekter af konsulentarbejde, hvor du kommer i kontakt med store og mellemstore skandinaviske virksomheder.

 

Som konsulent i Shipley Denmark bliver du en del af et professionelt team, der arbejder med at bistå virksomheder til at vinde mere forretning, og du skal således kommunikere ubesværet både på direktionsgangen og på det operationelle niveau og kunne navigere i komplicerede beslutningsprocesser. Opgaverne sammen med dine kommende kolleger vil være en eller flere af de følgende:

  • analysere, udvikle og indføre salgs- og tilbudsprocesser,

  • deltage i udformningen af tilbud sammen med vores klienter,

  • yde ekstern og intern sparring,

  • deltage i markedsføring og salg af Shipleys konsulentydelser.

 

Afhængig af dit erfaringsniveau vil vi sørge for din oplæring, så du hurtigt kan fungere på lige fod med vores øvrige professionelle og højt kvalificerede konsulenter.

 

Faglige kvalifikationer
Vi forventer du har en akademisk baggrund eller har tilsvarende erfaring, samt erhvervserfaring fra en større privat eller offentlig virksomhed. Gennem din karriere har du været ansvarlig for strategiske projekter eller på tilsvarende vis arbejdet langsigtet i forhold til de største danske virksomheder. Hvis du også har arbejdet som konsulent med tilbuds- eller udbudsrådgivning og derigennem har erhvervet praktisk erfaring med udbudsreglerne, vil det være en fordel. Stillingen kræver ligeledes et godt kendskab til brugen af MS Office pakken, samt en indgående viden om dansk retskrivning og grammatik.

 

Personlige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er nysgerrig med lyst til at lære, er udadvendt og præsentabel, dynamisk, struktureret, selvstændig, fuld af gå på mod og energi. Derudover skal du kunne arbejde i såvel teams som helt alene og du skal have evnen til at motivere dig selv samt være fleksibel, når arbejdet kræver det.

 

Du skal være kompromisløs med kvaliteten af dit arbejde og opfyldelse af dine mål. Du har et stærkt personligt drive og brænder for at gøre Shipley til den foretrukne partner inden for tilbudsgivning. Som person er du tillidsvækkende, yderst professionel, og du trives med et stort ansvar. Du bevarer til stadighed overblikket, og med dine kommunikationsevner og din udstråling har du stor gennemslagskraft. Da en del af vores arbejde foregår internationalt, skal du være flydende i engelsk på et niveau, hvor du uproblematisk kan indgå i et internationalt team. Sprogkundskaber ud over dansk og engelsk vil være et plus.

 

Ansættelse og vilkår
Du bliver en del af en virksomhed i vækst, der har til opgave at betjene de nordiske og baltiske lande, hvor dine arbejdsopgaver primært skal udføres fra vores kontor i Birkerød. Der kan dog forekomme opgaver som skal løses fra vores klienters adresse rundt omkring i Danmark og i visse tilfælde i udlandet, hvorfor det vil være en fordel, om du har lyst til og mulighed for en vis mobilitet.

 

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor vi tilbyder en god fast basisløn med pensionsordning samt en præstationsafhængig løndel.

 

På vores hjemmeside www.shipleynordic.com/da kan du læse mere om os.

 

Ansøgning
Ansøgning bilagt CV bedes fremsendt så hurtigt som muligt på e-mail (soren.lam@shipleynordic.com) Ansøgninger skal mærkes Tilbudskonsulent. Alle henvendelser besvares og behandles fortroligt. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale.

 

Spørgsmål
Eventuelle spørgsmål i relation til stillingen kan rettes til CEO Søren Lam på ovennævnte mailadresse eller telefon 4089 0520.


Skriv gerne at du har set jobbet hos Djøfs Jobunivers...

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Populære job

Dygtig og ambitiøs tilbudskonsulent

Shipley Denmark
Frist: 
08-07-2017

Credit Risk Analyst

DLR Kredit
Frist: 
23-07-2017

Databeskyttelsesrådgiver (DPO) til Københavns Universitet

Københavns Universitet
Frist: 
17-07-2017

Jurist til Sparekassen Sjælland-Fyn

Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
Frist: 
12-07-2017
Lignende job