Gem annonce

Dygtig økonom og kommunikator med politisk tæft - The Trade Council i Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
13-01-2021

Regeringen har i samarbejde med Folketinget iværksat en eksportpakke med henblik på at genetablere dansk eksport i lyset af COVID-19 og den forventede lavere internationale efterspørgsel. The Trade Council rekrutterer et antal medarbejdere for en 3-årig periode, der skal bidrage til løsningen af denne opgave, heriblandt en udenrigsøkonomisk analytiker med gode kommunikationsevner.

Opgaver og ansvar

Stillingen skal styrke Trade Councils sektororienterede arbejde med bl.a. analyser af trends i de globale forsynings- og værdikæder, men vil også indgå i Udenrigsministeriets bredere datadrevne udenrigsøkonomiske analysearbejde. Kommunikation om og formidling af analysearbejdet vil stå centralt.

Forventede opgaver:

  • Indgå i Udenrigsministeriets udenrigsøkonomiske analyseenhed med henblik på at forestå makroøkonomiske og sektorbaserede analyser af udenrigshandel, der kan indgå i Trade Councils vejledning af danske eksportvirksomheder.

  • Særligt ansvar for udvikling af analyseprodukter, der kan understøtte virksomheders strategiske overvejelser om omstilling til mere robuste og bæredygtige værdikæder

  • Udbygge samarbejdet med virksomheder og erhvervsorganisationer om efterspørgselsdrevne udenrigsøkonomiske analyser.

  • Understøtte interne og eksterne formidlingsindsatser på det udenrigsøkonomiske område.

 

Hvem er du?

Dine faglige kompetencer:        

  • Du har en solid økonomisk uddannelse og god indsigt i makroøkonomisk analyse

  • Du har minimum fem års erfaring med udenrigsøkonomiske analyser gerne med konkret sektorerfaring fra en virksomhed, konsulenthus, erhvervsorganisation eller relevant offentlig myndighed

  • Du er dygtig til databehandling og har kendskab til datatræk fra relevante økonomiske databaser og systemet

  • Du er god til at formidle på dansk og engelsk med blik for politisk kommunikation.   

 

Som person er du endvidere:

  • Engageret med gennemslagskraft og situationsfornemmelse.

  • En klar teamspiller med fokus på at skabe fælles resultater.

  • Resultatorienteret med øje for, hvordan nye muligheder kan omsættes til konkrete initiativer.

  • Omstillingsparat og fleksibel med kulturel forståelse, og du trives i en politisk organisation.

  • Indstillet på rejseaktivitet

 

Organisatorisk placering

Stillingen er placeret i Analyseenheden i Udenrigsministeriets Kontor for Handelspolitik og Analyse (HPA), men forudsætter bredt samarbejde med andre kontorer i Udenrigsministeriet og danske repræsentationer i udlandet.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår vil være som special- eller chefkonsulent afhængig af konkrete kompetencer - i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.

Ansættelsesperioden vil være frem til 31. december 2023.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse:

Snarest muligt

Ansøgningsfrist og kontakt:

Ansøgningsfristen er mandag den 25. januar 2021. Vi forventer at afholde samtaler i ugerne 5-7. Du søger under Job på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte souschef Seemab Sheikh på tlf. 33920039, e-mail seeshe@um.dk eller cheføkonom Jacob Warburg på tlf. 33921214, e-mail jacwar@um.dk, og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår, kan du kontakte konsulent Marianne Winther på tlf. 33920211, e-mail mawint@um.dk. Du kan også læse mere om The Trade Council på www.thetradecouncil.dk.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i Udenrigsministeriet.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Udenrigsministeriet

Adresse
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-01-2021
Udløber
25-01-2021
Kviknummer
LJA-81578471
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Udenrigsministeriet

Adresse
Asiatisk Plads 2
1448
København K
Danmark
Tlf: 33 92 00 00
Praktisk information
Indrykket
13-01-2021
Ansøgningsfrist
25-01-2021
Kviknummer
LJA-81578471
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce